250 år på bagen – en tretrinsfejring af dyrlægestudiet

Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet. Frederiksberg Campus. KU.
Foto: Mette Dybdahl Jensen

Fejringen af de dyrlægestudiets 250 års fødselsdag bliver ifølge Veterinærskoleleder, Charlotte Bjørnvad, en hyldest til både medarbejderne, de studerende, borgerne og historien.

– Det er et stort år, og det skal helt klart fejres. Vi fejrer det faktisk hele året, fortæller hun med begejstring i stemmen.

Festivitas og fadøl på Frederiksberg

Når den store officielle fejring af dyrlægestudiet løber af stablen d. 11. maj, bliver der ikke sparret på festlighederne. Dagen fejres i hele tre etaper. Charlotte Bjørnvad fortæller, at startskuddet på dagen foregår i festauditoriet på Frederiksberg. Her zoomes ind på dyrlægestudiets udvikling. Dernæst åbnes sluserne til campus, hvor borgerne inviteres indenfor til åbent hus. Til sidst afsluttes dagen med en hyldest til de studerende og medarbejderne.

– Til sidst er der en fejring sammen med de studerende og medarbejderne. Der bestilles foodtrucks og vogne med øl og vand. Det bliver en fortidscafé og en fejring af hinanden, fremlægger Charlotte Bjørnvad.

Læs også: Dronningens fødselsdag blev fejret med 54 skud, da Søværnet deltog ved Kronborg

29-årige Lasse Koefoed, der studerer veterinærmedicin, kan også godt mærke, at året i år er et specielt år.

– Der render journalister rundt, og vi er blevet filmet i forbindelse med fødselsdagen for at vise, hvordan dagligdagen for en dyrlægestuderende ser ud.

Fra trange kår på Christianshavn til landlige omgivelser på Frederiksberg

At dyrlægestudiet nu fylder 250 år, skinner igennem i dets mange historiske facetter. Det blev etableret i Danmark i 1773 med det primære formål at behandle kongens arbejdsheste. I den spæde start lå studiet på Christianshavn, men som årene gik, kom der flere studerende og patienter.

Den spæde start

  • 1763: Kongen sender tre studerende til Lyon i Frankrig, hvor de allerede har en dyrlægeuddannelse.
  • 1773: P.C. Abildgaard vender hjem fra Lyon, og etablerer den første dyrlægeuddannelse i Danmark.
  • 1856: Dyrlægeuddannelsen flytter til Frederiksberg.

Kilde: Charlotte Bjørnvad, Veterinærskoleleder

– Dyrlægestudiet startede på Christianshavn, men voksede. I 1856 blev studiet flyttet ud på landet – på Frederiksberg, fortæller skoleleder på veterinærstudiet, Charlotte Bjørnvad.

Nu var det ikke blot kongens arbejdsheste, der skulle behandles, men også produktionsdyr.

Selvom studiet er traditionsrigt, har det haft en rivende udvikling, hvor omdrejningspunktet for studiet har ændret sig i takt med tiden.

– Veterinærstudiet er ikke længere blot til gavn for produktions- og arbejdsdyrene. I dag er det primært familie- og hobbydyr, der er i fokus, fastslår skoleleder, Charlotte Bjørnvad.

Landbo Højskolens have.
Foto: Mette Dybdahl Jensen

Traditionen tro

Lasse Koefoed, der studerer veterinærmedicin, mærker jævnligt, at studiets rødder stikker dybt.

– Jeg ser frem til de årlige begivenheder. Det er fedt, at nogle traditioner bliver ved med at være der. Der er måske nogle ting, der bliver forældet, og så bliver de moderniseret lidt. Men essensen er der stadig. Der er for eksempel stadig smedjefesten, som altid bliver afholdt sidst i maj, fremhæver Lasse Koefoed.

Studerende i Landbo Højskolens Have.
Foto: Mette Dybdahl Jensen

Traditionerne er sammenhængskraften og sætter dybe spor i de studerende.

– Det er fedt, at vi dyrlæger alle har det samme ophav. Det er sjovt, at når vi er færdiguddannet eller kommer ud i praktik, så kan man høre, at de andre dyrlæger er uddannet fra det samme sted, fortæller Lasse Koefoed, der selv drømmer om at blive praktiserende hestedyrlæge.

Charlotte Bjørnvad fastslår også, at traditionerne og historien er en essentiel del af dyrlægestudiet.

– Både de studerende og medarbejderne er meget stolte af deres uddannelse, fortæller hun.

Sådan gjorde jeg:

Journalisten hørte, at dyrlægestudiet fylder 250 år i år. Hun interviewede en studerende på uddannelsen og veterinærskolelederen.