Uden ansættelsessikkerhed på arbejdspladsen, er det svært at vurdere virkningen af regeringens nye whistleblowerordninger, hvor statslige ansatte bl.a. kan indberette oplysninger om ulovlige eller kritisable arbejdsforhold og personlige krænkelser som grov chikane.
Det mener sociologen Rasmus Willig, der forsker i arbejdsliv ved Roskilde Universitet. Ifølge Rasmus Willig mangler der en lovgivningsmæssig rettesnor på området. Uden den, risikerer ordningern at blive indført uden at afspejle juridiske standarder.
– Vi ved ikke, hvordan de kommer til at fungere, og det er bekymringen. Lige nu bliver de implementeret i alle mulige institutioner, men der er ikke nogen lovgivning på området overhovedet.
Han tilføjer, at en sådan lovgivning giver bedre forudsætninger for de ansattes tillid til ordningerne.
– Hvis man er sikker i sin ansættelse, vil man også være mere tilbøjelige til at ytre sig frit, når man ser problemer. Om det så er sexisme eller miljøproblemer eller noget andet, er sådan set underordnet. Der er en højere grad af usikkerhed på det moderne arbejdsmarked – også på det danske. Det er problemet, siger Rasmus Willig.
Ordningen skal sikre tilliden fra de ansatte
Regeringens whistleblowerordning blev fremlagt af regeringen i sommer, og ifølge Justitsminister Nick Hækkerup (S) skal de nye tiltag blandt andet sikre tilliden hos de offentligt ansatte.
– Nu indfører vi whistleblowerordninger på hele statens område, så whistleblowere tør stå frem, og så kritisable forhold kan komme for dagens lys. Det har vi alle en interesse i, lød det fra Hækkerup i en pressemeddelelse fra den 2. juli.
Whistleblowerordningen
Regeringens whistleblowerordning kommer på baggrund af et lignende EU-direktiv fra den 7. oktober, der gælder for alle offentlige organisationer og private virksomheder.
Regeringens ordning gælder for alle ministerområder og statslige departementer med over 50 ansatte.
Ifølge ordningen kan statslige ansatte bl.a. indberette oplysninger om ulovlige eller kritisable arbejdsforhold og personlige krænkelser som grov chikane.
Kilde: Justitsministeriet
Ordningen gælder for alle ministerområder, departementer og myndigheder med over 50 ansatte. På Justitsministeriets hjemmeside fremgår der en vejledning med oplysninger om, hvordan man som statsansat sikkert videregiver oplysninger om kritisable forhold på arbejdspladsen. Det inkluderer blandt andet vejledning i, hvordan man anonymt indberetter oplysningerne, igennem ministeriets digitale kanaler.
Problemer med ytringsfriheden på arbejdsmarkedet
At der overhovedet er behov for en ordning i det hele taget, vidner om et problem med ytringsfriheden på både offentlige og private arbejdspladser, mener Rasmus Willig.
– Whistleblowerordninger er jo et symptom på, at både offentlige og privatansattes ytringsfrihed er under pres. Vi ved fra en lang række undersøgelser, at medarbejdere ofte ikke tør udtale sig om kritisable forhold, fortæller han.
Men der kan ikke skabes ordentligt incitament til at stå frem med informationer om kritisable forhold, medmindre whistleblowerne er helt sikre på, at deres udtalelser ikke kan resultere i en fyring.
– Lad os sige at vi har en sag om dårligt arbejdsmiljø, som der ikke er blevet taget hånd om. Man ytrer sig som ansat på egne vegne af sig selv, i offentligheden, som man ifølge vejledningen for offentlige ansattes ytringsfrihed skal, og så bliver man tilfældigvis afskediget, eller ens karriere går i stå. Så er man faktisk uden nogen form for retssikkerhed. Heri består det asymmetriske magtforhold. Det må man selvfølgelig ikke blive, men man arbejdsgiveren kan jo altid finde en anden begrundelse. Så længe der ikke bliver taget hånd om det, eller at en ledelse ikke bliver sanktioneret, vil problemet vedstå, siger Rasmus Willig.
Formanden for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen deler Willigs bekymring om, at indberetningerne ikke behandles af en neutral tredjepart. Selvom hun grundlæggende støtter indføringen af whistleblowerordningen, mener hun ikke, at ordningen er gennemsigtig nok til at sikre trygge rammer for de potentielle whistleblowere.
– Det er overordnet set positivt, at der nu er udrullet whistleblowerordninger i de statslige myndigheder. Det er vigtigt, at man som medarbejder har et sted, man kan henvende sig i fortrolighed, hvis man har mistanke om, at der fx foregår noget ulovligt på ens arbejdsplads. Desværre har Justitsministeriet ikke valgt en tilfredsstillende ordning. Det er problematisk, at indberetninger ikke skal behandles af en ekstern part, men af en intern enhed. Det er også problematisk, at det ikke står klart, hvordan indberetninger vil blive behandlet. Det er forbundet med svære overvejelser at være whistleblower, og det er simpelthen nødvendigt, at man er 100 procent sikker på fuld fortrolighed. For mig at se er det svært som medarbejder at have fuld tillid til ordningerne, og det kan føre til, at de ikke bliver brugt. På den måde kan der opstå en falsk fornemmelse af, at alt er i den skønneste orden, fordi der ikke indberetninger.
Du kan læse om whistleblowerordningen i pressemeddelelsen fra den 2. juli her.
Sådan gjorde vi: Artiklen er blevet opdateret d. 24 november. Vi kontaktede formanden for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen, der igennem en kommunikationsmedarbejder indsendte en skriftlig udtalelse på e-mail.
I denne artikel blev der i høj grad taget udgangspunkt i aktualitetskriteriet i indføringen af statslige whistleblowerordninger. Vi kontaktede Rasmus Willig på baggrund af hans forskning ved Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed. Interviewet foregik over telefonen.