Brøndby Højhusene, da der blev testet for PCB-forurening. Foto: Das Buro
Det har nok været nogle lange, neglebiddende år siden fire boligselskaber og Brøndby Kommune fik mistanke om, at flere af deres ikoniske højhuse kunne være forurenet med miljøgiften PCB. I værste fald kunne det vise sig lige så voldsomt, som det man for snart 10 år siden fandt i Farum Midtpunkt, hvor det endte med at løbe op i lige under en million pr PCB-forurenet lejlighed – og dem var der 295 af. En enkelt søvnløs nat eller to er det vel nok blevet til for bestyrelsesmedlemmerne.
Læs også: Fem højhuse rives ned på grund af PCB-forurening
Men nogen må på et tidspunkt have taget en dyb indånding og besluttet, at nu skulle alle 12 højhuse testes grundigt, og det kom der en god og en dårlig nyhed ud af. Den gode nyhed var, at syv af de tolv højhuse ikke var forurenede med miljøgiften PCB. Den dårlige nyhed var, at det var de fem sidste – og ikke bare lidt.
Over de seneste år har kommunen og boligselskaberne søgt med lys og lygte efter løsninger, der kunne bevare de ikoniske bygninger, men kom i sidste uge frem til, at de nok ville blive nødt til at rive ned. Der er simpelthen for meget PCB; den billigste renovering vil ifølge kommunen og boligselskaberne selv løbe op i 780 millioner kroner – at rive ned “kun” omkring 200 millioner.
– Det er en meget dyr dyb indånding at tage, men det skal jo gøres, og det ved kommunerne og boligselskaberne efterhånden godt, siger John Mortensen, der er lektor i kemi ved Roskilde Universitet og har forsket i, hvordan man ansvarligt håndterer og skiller sig af med PCB.
Og Brøndby står langt fra alene. John Mortensen forklarer, at der blev brugt store mængder PCB i mange af de nybyggerier, der skød op på tværs af landet i 60’erne og 70’erne. Det var specielt populært i de sociale boligbyggerier som fx højhusene i Brøndby og lejlighedskomplekset i Farum Midtpunkt.
– Det var ikke private, der hoppede på det her nye, slidstærke materiale; det var kommunerne og de almene boligselskaber, der skulle bygge noget, der kunne holde i lang tid, til mange og til en rimelig penge, siger John Mortensen, og tilføjer med et slet skjult grin: – PCB er et jo fremragende byggemateriale, hvis man ellers ser bort fra, hvor afsindigt giftigt det er.
Fakta om PCB
- PCB står for Polyklorerede Bifenyler, og dækker over mere end 200 forskellige kemiske forbindelser
- PCB er en af verdens mest skadelige miljøgifte, og er i Stockholm Konventionen klassificeret som en såkaldt POP – Persistant Organic Polutants – der skal udfases helt
- PCB optages i kroppen gennem huden, maven og lungerne, udskilles meget langsomt og kan bl.a. føre til leverskader, skader på immunforsvar og nervesystem, og så er det alment hormonforstyrrende og klassificeret som kræftfremkaldende
- PCB var et populært byggemateriale fra 1950’erne frem til der kom et totalforbud i midten af 1980’erne , og blev specielt brugt i fuger til vinduer og døre, gulvbelægninger samt maling
Kilder: PCB-guiden.dk, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Dansk Asbest Forening
Dyrt, besværligt og meget, meget giftigt
PCB er et af de såkaldte POP’er – Persistent Organic Polutants – og det betyder, at det er afsindigt skadeligt selv i meget små mængder, forklarer John Mortensen. Det kan give problemer med organer, nervesystem og immunforsvar, det er klassificeret som kræftfremkaldende, og så er det hormonforstyrrende. I Danmark er der ingen grænseværdi for, hvor meget PCB der må være i indeklimaet, men aktionsværdien, der er fastsat efter hvornår det bliver potentielt sundhedsskadeligt, ligger på 300 nanogram pr m3 – eller som John Mortensen siger med et opgivende grin:
– Det er, hvad der vil svare til en 50’er i det samlede danske BNP. Det er så giftigt, at når håndværkerne skal arbejde med byggeaffald, der indeholder PCB, skal de både have heldragt, handsker og en luftmaske, der blæser luft udefra ind. Det er meget omstændigt, forklarer John Mortensen.
Læs også: Kommuner sparer millioner på at bage PCB-forurenede bygninger
Det er netop sådan nogle forholdsregler samt regulativer om, hvad der skal ske med PCB-inficeret byggeaffald, der gør det dyrt og omstændigt at komme PCB-problemerne til livs. Men det seneste årti er der blevet forsket mere og mere i det, og måske netop den viden er noget af det, der har givet de frustrerede kommuner og boligselskaber skubbet til at gøre noget ved det.
Kommunerne tager en dyb indånding og får det gjort
Forskningen har bl.a. ført til, at der er blevet lavet grænseværdier for, hvor meget PCB der må være i vores mad, det spildevandsslam, der bruges som gødning på markerne og for byggeaffald, der skal genanvendes. Men der er ingen grænser for indeklimaet.
De har ikke lyst, for det bliver dyrt, men de gør det, og det er rigtig positivt!
John Mortensen, lektor i kemi ved Roskilde Universitet
Rigtig mange kommuner og boligselskaber har dog ikke bare siddet og ventet på et ministerielt lovkrav, før de har gjort noget. Flere og flere har inden for de seneste år undersøgt deres bygninger og er begyndt at fjerne PCB’en, understreger John Mortensen, og han vurdere at flere og flere vil tage tyren ved hornene og få gjort noget ved deres årti lange PCB-hovedpine inden for de næste par år.
Læs også: Ny rapport fastslår: Tøj og dæk forurener havene mest
– De penge skal bare sættes til side, og det skal bare ordnes, præcis som de gør i Brøndby nu. De har ikke lyst, for det bliver dyrt, men de gør det, og det er rigtig positivt, siger John Mortensen.
Det har taget næsten ti år. Nogle mennesker har allerede levet meget af deres liv og arbejdsliv i bygninger med tårnhøje niveauer af PCB. Men nu vender det så småt.