Den globale bekymring for verden fodrer den minimalistiske tankegang

En ny amerikansk dokumentar sætter fokus på den minimalistiske livsstil og det at leve med få ting i hverdagen.
Foto: Pexels

Den amerikanske dokumentar Minimalism: A documentary about the important things ramte Netflix i december 2016 i bl.a. England og USA. Den 23. februar 2017 havde århusianske indbyggere og minimalister så mulighed for at opleve dokumentaren på det store lærred i biografen Øst For Paradis. Den minimalistiske livsstil er noget, der især kan ses som en reaktion på en bekymring for verden og dens ressourcer, mener livstilsekspert Henrik Byager.

— Der er en global bekymring. Man tænker: hvad kan jeg gøre og bidrage med? Og der ser man så minimalismen som en løsning. Så længe bekymringen findes, så tror jeg også denne tendens lever, siger Henrik Byager.

Den amerikanske dokumentar sætter fokus på kun at eje det, der egentlig betyder noget for os som mennesker, og den viser, hvordan man lever med mindre ting i hverdagen. Henrik Byager ser også, at minimalismen er en modreaktion på overflodssamfundet, hvor det oftest drejer sig om materialistiske værdier.

— Man vil hellere skære ind til kernen og være minimalistisk. Det hænger også sammen med bæredygtighed, mindre madspild og alle de tendenser, som handler om, at vi skal tænke os mere om, siger Henrik Byager.

Læs også Rema 1000’s deleøkonomiske indkøbstjeneste er en succes

Selvom minimalismen findes mange steder i verden, så er der især én målgruppe, der har taget livsstilen til sig i Danmark.

— Det er helt klart dem mellem 20 og 35 år, studerende, veludannede og måske især dem fra RUC, der synes, det er super fedt. Det er dem, der følger tidens strømninger. De ser, at verden er ude af kontrol og vil ændre verden på en måde, siger Henrik Byager.

»Vi har nået en grænse i vores liv«
At reagere på overflodssamfundet er noget, som minimalist Eva Nellemann, der har oprettet Facebookgruppen Minimalistisk Livsstil DK, kan nikke genkendende til. For hende gælder den minimalistiske livsstil både på det økonomiske og mentale plan, og hun mener, at de to ting hænger sammen.

—De fleste af os har nået en grænse i vores liv for, hvad vi kan overkomme. Jeg vil ikke bruge min tid og penge på ting, som ikke siger mig noget. Det gælder alt fra pyntegenstande i hjemmet til socialt samvær, hvor der ikke er god energi. Der er mange fravalg for at holde fokus på det, der virkelig betyder noget for mig, siger Eva Nelleman.

Det kan også tage overhånd 
Dog er der grænser for, hvor mange ting, man skal skille sig af med. Det oplevede forfatter Morten Brask, da han for et halvt år siden stoppede med at leve som minimalist.

— Jeg kom så langt ned i ting, at det blev latterligt. Min stue begyndte at runge, og jeg endte med at skaffe mig af med min dåseåbner. Man skal stoppe i tide, siger Morten Brask.

Han fortryder dog ikke, at han skaffede sig af med en masse ting, selvom det til sidst blev en konkurrence for ham.

— Jeg var glad for ikke at have så meget, men nu kan jeg til gengæld gøre det, at jeg køber, hvad jeg virkelig har lyst til. For eksempel er min sofa min drømmesofa. Jeg havde solgt så meget og fået en del penge ud af det, så nu køber jeg kun kvalitet, siger Morten Brask.

Læs også Too Good To Go: “Det er god reklame for forretningerne”

Denne tendens er også noget, som Henrik Byager har bemærket hos dem, der lever som minimalister til hverdag.

— Man må gerne gå på Michelin-restaurant, købe den fedeste mountainbike eller tage på rejse i Nepal, hvis det kun er engang imellem. Hvis man tænker sig om til dagligt, må man gerne skeje ud engang i mellem. Bare vi ikke bliver beskyldt for at være tankeløse forbrugere, siger Henrik Byager.