Der er ikke mange kvinder i Danmark, der opnår den fineste akademiske titel, nemlig professor. Sådan har det altid været, men det kan være problematisk for universiteterne. I hvert fald, hvis man spørger Hilda Rømer Christensen, som er er lektor i køn og ligestilling på Københavns Universitet.
– Vi ved jo, at mænd og kvinder er lige intelligente. Så hvis man kun kigger i den ene bunke og skal helt til bunds i den, før man kigger i den anden bunke, så får man jo ikke de bedste hoveder til professoraterne, siger hun.
Ansættelser i eget spejlbillede
Der er især én grund til, at mange mænd får professortitler, forklarer Tine Jess. Hun er professor dr. med. og centerchef i Region Hovedstaden, og så var hun en del af en ”task-force” om kvinder i forskningsverdenen, som Uddannelses- og Forskningsministeriet satte i gang tilbage i 2014.
– Vi har alle sammen tendens til at ansætte i eget spejlbillede. Det er et problem i Danmark, når vi har en forskningstop, der består af 80 procent mænd, mener hun.
Det vil altså sige, at fordi det er mænd, der ansætter, er det typisk også mænd, der får jobbet.
Læs også: Overblik: Her er der flest kvindelige politikere
Fakta – kvinder i forskning
- I 2015 var godt 18 % af professorer kvinder.
- Roskilde Universitet har flest kvindelige professorer, mens ITU har færrest.
- Kvinder udgør godt 20 % i både universitetsledelsen og institutledelsen på universiteterne.
- Professorer ansættes af institutledelsen i samråd med repræsentanter for medarbejdere, studerende og forskningsområdet på universitetet.
Kilder: UFM ’Kvinder i Forskning’, Videnskab.dk og Sune Lægaard, viceinstitutleder på RUC.
Tine Jess forklarer også, at langt fra alle stillinger slås op, og at de jobs typisk går til mænd. Men hun er sikker på, at der er masser af kvinder, der gerne vil være professorer. Det kan bare være svært at se vejen fra A til B, fra lektor til professor.
Derfor er det vigtigt, at dem, der ansætter også har blik for de kvindelige kandidater.
– Konklusionen på task-forcen er, at emnet har brug for rigtig meget opmærksomhed. Det er en kæmpe nødvendighed. For vi ved fra utallige undersøgelser, at man konsekvent vurderer kvinders kompetencer under mænds, selv hvis de har samme CV, siger Tine Jess.
Der mangler fokus
Men selvom task-forcen var klar med sit input tilbage i 2015, oplever Tine Jess stadig ikke, at det er blevet bedre.
Dét billede genkender Hilda Rømer Christensen fra KU:
– Der sker ikke noget, når fokus ikke bliver holdt, både på universiteterne og i ministerierne. Det kan undre, at universitetet virker mere konservative end kirken, når det kommer til rekruttering og ligestilling. Tingene står bumstille, siger hun.
Læs også: Fagforeninger: Lønåbenhed fremmer ligestilling
Også på Roskilde Universitet, som er det universitet, der klarer sig bedst inden for ligestilling, er kun omkring hver fjerde professor kvinde.
Sune Lægaard er viceinstitutleder på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, og er med til at bestemme, når der skal ansættes professorer.
– I udgangspunktet tænker vi jo ikke over køn, for vi er interesserede i at få de bedste kandidater. Og indtil nu har der været flere mænd at rekruttere fra, fordi der er en kønsskævhed, som skyldes historien. Men heldigvis ændrer det sig, fortæller han.
Han har dog ikke noget bud på, hvornår der kommer ligestilling på området, men fortæller, at han lige har været med til at ansætte tre professorer – alle tre, kvinder.
Sådan gjorde vi: Idéen udspringer af en undren omkring, at langt de fleste professorer er mænd. Hilda Rømer Christensen og Tina Jess er interviewet over telefon. Sune Lægaard er interviewet på RUC ansigt-til-ansigt. Redaktionen har forsøgt at få en udtalelse fra Københavns Universitet, men det har ikke været muligt.
4 Responses to "Kvinder halter bagefter med professor-titlerne"