Foto: Erik Slot Malmqvist
I Danmark er surrogasi ulovligt. Til trods for dette viser en rundspørge fra netmediet Zetland, at der inden for de seneste 20 år er kommet mindst 222 surrogatbørn til Danmark. Det tal har de fundet frem til efter at have spurgt 12 surrogatklinikker i USA.
En surrogatmor, også kaldet en rugemor, er en kvinde, der bærer et barn for en anden familie, der ikke kan få et barn sammen. Dette sker, ved at kvinden bliver insemineret, og efterfølgende bortadopterer barnet, eller ved at kvinden får et befrugtet æg op i sin livmoder, som hun bærer, men ikke har nogen biologisk tilknytning til.
I Danmark er det dog lovligt at bruge rugemødre, hvis der ikke er lægelig indblanding, behandling, formidling eller anden form for tredjeparts indblanding. Derudover skal surrogatmoderen gøre det frivilligt, uden der er penge involveret, og surrogatmoderen skal bruge sine egne æg.
NetAvisen har tidligere dækket homoseksuelles vilkår for adoption, og uden muligheden for surrogasi er det nærmest umuligt for homoseksuelle mænd at få børn.
Til trods for dette stiller Det Etiske Råd sig kritisk over for surrogasi.
Læs også: Dansk Folkepartis ligestillingsordfører: Homoseksuelle skal have lige adoptionsrettigheder
Det Etiske Råd imod rugemødre
Gorm Greisen, der er formand for Det Etiske Råd, mener, at man bevæger sig over i en kommercialisering af kvindekroppen. Han er imod surrogasi, da han mener, at kvinden bliver gjort til et redskab.
– Surrogasi er er relativt indgribende forløb. Det påvirker den involverede både på det fysiske og psykiske plan. Så er der desuden det økonomiske magtforhold, hvor kvinder, der er økonomisk dårligt stillet, kan være mere tilbøjelige til at blive surrogatmødre mere af nød end af vilje eller lyst.
Bøsser har sværere vilkår for at få børn
Thomas Søbirk Petersen, professor i etik og praktisk filosofi ved Roskilde Universitet, er ikke i tvivl om, at surrogasi kan gavne de homoseksuelle, da deres vilkår for at få børn er sværere.
– Det er sværere for homoseksuelle at adoptere, og så er det ulovligt for sundhedspersonaler at hjælpe folk med fertilitetsproblemer ved hjælp af en surrogatmor. Det er svært for homoseksuelle mænd at få et barn, så længe surrogatmoderskab ikke er en mulighed. En ændring af loven om surrogasi ville absolut gavne bøsserne og give dem markant bedre betingelser for at få børn.
Homoseksuel mand efterlyser ligestilling
Martin Braad Larsen er uddannet cand.pæd.psyk., homoseksuel og skaber af Facebook-gruppen ”Homofar”. Han er far til Louis på 3,5 år sammen med en heteroseksuel kvinde, som han deler forældremyndigheden med. Martin Braad Larsen har et succesfuldt forældreskab, men han oplever gennem sin tilknytning til homomiljøet de sværere vilkår, der er for homofædre. Han ønsker ligestilling og samme vilkår for at få børn for bøsser som hos alle andre.
At få børn er ikke en menneskeret
Gorm Greisen mener dog ikke, at retten til at få børn er en menneskeret. Han medgiver dog, at det kan siges at være uretfærdigt, at det skal være sværere for mænd at få børn end for kvinder.
Det er svært for homoseksuelle mænd at få et barn, så længe surrogatmoderskab ikke er en mulighed
Thomas Søbirk Petersen, professor i etik og praktisk filosofi ved Roskilde Universitet
Martin Braad Larsen er uenig, men siger, at da staten allerede er gået ind og har taget stilling til barnløshed hos enlige kvinder og lesbiske ved at lovliggøre retten til insemination, bør staten også lovliggøre surrogasi. Ellers er der tale om diskrimination over for mandlige homoseksuelle. Han understreger dog, at insemination er et skridt i den rigtige retning, både for enlige kvinder og for homoseksuelles rettigheder.
Mor er mest forælder
I Danmark opfatter man den kvinde, der bærer barnet, som moderen for barnet, uanset om hun måtte være biologisk knyttet til det eller ej.
Læs også: Regnbuefamilierne blomstrer
Martin Braad Larsen kigger til USA, hvor Zetlands data stammer fra, som et foregangsland, når det kommer til surrogasi.
– I USA taler man i højere grad om at være bære af barnet. Via surrogasi kommer kvinden jo ikke til at være biologisk forbundet til barnet, men blot til at være en bære af barnet.