Elsine vil skabe et fællesskab for solomødre: »Man mangler nogle at sparre med«

Drømmen om en kernefamilie og ønsket om en mor og en far, der sammen skaber sit kærlighedsbarn. Det er der nok mange, der kan genkende.

Men hvad så, når man som kvinde vælger at få et barn alene? Hvem skal man gå til, når alle de svære og sårbare ting, der følger med det at blive forældre, rammer? Hvem skal man snakke med, når barnet græder utrøsteligt, bliver syg eller hvis ensomheden rammer?

Siden 2007 har kvinder i Danmark haft mulighed for at få deres ønskebarn med fertilitetsbehandling, uden en mand. Det fremgår af netdoktor.

I 2022 var der 1322 forventede børn som følge af fertilitetsbehandlinger af enlige kvinder, oplyser AvisenDanmark, ved hjælp af data fra sundhedsdatastyrelsen.

Kvinder, som vælger at blive solomødre, giver samtidig afkald på en faderrolle til deres barn. Derfor er det vigtigt at have nogle ligesindede at tale med om alle de svære ting, der er forbundet med at være solomor.

Det mener Elsine Lena Espensen. Hun er 54 år gammel og solomor til to børn på 4 og 7 år, som hun har fået ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Hun har derfor, i samarbejde med familieaktivitetshuset SALTO, startet en mødregruppe for solomødre i Hillerød Kommune, for netop at skabe et trygt rum, hvor man kan dele erfaringer og viden med hinanden.

– Man har ikke nogen partner at gå hjem og snakke med. Derfor mangler man nogle at sparre med. For eksempel til spørgsmål som: Hvorfor bliver min baby rød i numsen, eller hvorfor er afføringen grøn?, siger Elsine Lena Espensen.

Det behov har mødregruppen til formål at udfylde, så man netop har nogle at snakke med, som er i samme situation som en selv.

– Formålet er at komme ud og møde nogle, som man kan stille alle sine spørgsmål til og dele sin usikkerhed med, siger Elsine Lena Espensen.

Læs også: Dragør Kommune mangler stadig pædagoger i daginstitutionerne: »Vi tager det alvorligt«

Et tabu

Elsine Lena Espensen ser det som et tabu, at man kan have det svært ved at være i solomor-rollen.

– Det er lidt et tabu at have det svært, og man har ikke altid nogle at dele det med, siger Elsine Lena Espensen.

Hun påpeger, at man bliver “bombarderet med informationer og gode råd”, som gør kvinder usikre på, om de gør det rigtige, og det er netop det, mødregruppen skal gøre op med.

– Med sådan et rum er det okay at sige ”det er hårdt, jeg bliver i tvivl, om jeg har gjort det rigtige. Sådan nogle ”forbudte” følelser, siger Elsine Lena Espensen.

Mere af den slags

I 2021 var 2721 enlige kvinder i fertilitetsbehandling. Det er en fordobling siden 2012, hvor det tilsvarende tal var 1316, skriver Kristeligt Dagblad.

Maria Salomon er daglig leder af NGO’en Fertility Care. Fertility Care rådgiver og støtter blandt andet kommende solomødre om de psykiske og sociale vanskeligheder, som mange barnløse føler sig magtesløse og ensomme i.

Maria Salomon mener, at kvinderne har glæde af tale med andre, der er i samme situation.

– Mange kender efterhånden en solomor i deres netværk, da det er blevet mere normalt, men de har glæde af at komme i et netværk, hvor de kan være sammen med nogle ligesindede, som har taget samme beslutning, siger Maria Salomon.

Hun mener, at det er et “super godt initiativ” at starte en mødregruppe for solomødre, og hun påpeger, at der skal mere af den slags i Danmark.

– Sådan en gruppe har utroligt meget at give hinanden. For eksempel hvordan man klarer den første svære tid. Det giver et rum, hvor man kan sætte ord på de svære følelser, der er forbundet med at være alene. Det er jo noget, de selv har valgt, og med sådan et rum skal de ikke stå på mål for deres beslutninger, siger Maria Salomon.

Læs også: Nationalt projekt skal reducere børns indtag af søde sager i Ringsted

I sit arbejde har Maria Salomon netværksgrupper på Rigshospitalet, hvor kvinder i fertilitetsbehandling deler deres tanker om moderrollen. Hendes erfaring er, at solomødre i behandling gør sig tanker om, hvordan de skal gribe den første tid an, og hvilke netværk de skal have.

– Selvom mange af dem ikke er gravide endnu har de overvejelser om, hvordan de rent praktisk skal klare tingene, og hvilke hjælpere de gerne vil have omkring sig. De er godt klar over, at de kommer til at stå i en situation, hvor det er godt at have nogle tæt på, siger Maria Salomon.

Single kvinder i fertilitetsbehandling

Lone Schmidt, der er professor på Københavns Universitet, og blandt andet har forsket i familiedannelse og assisteret befrugtning, mener også, at der gennem årene har været en stigning i antallet af kvinder i Danmark, der vælger at blive solomor.

– Det er blevet mere kendt og italesat, så jeg tror også, at der er flere og flere der bliver opmærksomme på muligheden, siger Lone Schmidt.

Hun påpeger, at Danmark er det land i verden, hvor flest singlekvinder er i fertilitetsbehandling.

– 10 pct. af alle der er i fertilitetsbehandling er single kvinder. Vi er det land i verden, der har flest single kvinder i behandling, siger Lone Schmidt.

Læs også: Øregård Gymnasium med særligt tilbud: Kom til skole-hjem-samtale med dit voksne barn

Lone Schmidt begrunder det med, at Danmark er en nordisk velfærdsstat, hvor fertilitetsbehandlingerne kan foregå offentligt. Det gør, at kvinderne ikke selv skal betale for selve behandlingerne, men kun for medicinen. Det er derfor ikke kun de kvinder, der har mange penge, der kommer igennem forløbene, men også de kvinder, som ikke er ligeså godt stillet økonomisk.

Derudover ser Lone Schmidt også Danmark som et land, hvor mange forskellige familiekonstellationer finder sted.

– Derudover har de nordiske lande meget multifamiliedannelse, der er regnbuefamilier og mange andre familieformer, siger Lone Schmidt

Lone Schmidt tror, at tendensen med kvinder der vælger at blive solomødre fortsat vil være stigende.

Mødregruppen starter op hos SALTO d. 21 november. Mødrene har mulighed for at dele deres viden, bekymringer, frustationer og ikke mindst netværke med ligesindede.

Der vil være runder, hvor man kan dele sine erfaringer, samt oplæg om de ting som mødrene har brug for viden om og sparring til. Samtidig skal mødregruppen give mulighed for at skabe relationer.

Sådan gjorde vi: Vi fik kendskab til initiativet på de sociale medier og talte derefter med Elsine Lena Espensen, som starter mødregruppen op. Efterfølgende researchede vi videre og fandt frem til forsker Lone Schmidt for at få generel viden om tendensen i Danmark. Derefter interviewede vi Maria Salomon som gennem sit arbejde også har viden og erfaringer på dette område.

  familieliv, Fælleskab, Fertilitetsbehandling, mødre