Nøglebærer i Aldi, rengøringsmedhjælper og sosu-medhjælper er blot nogle af de job 44-årige, laborantuddannede Kirsten Bank har måtte stifte bekendtskab med de sidste fem år, efter hun i februar 2009, efter længere tids sygdom, blev fyret fra sit job som produktionslaborant i en virksomhed i Tårnby. Senest i november modtog Kirsten endnu en opsigelse. Og udsigterne til at vende tilbage til arbejdsmarkedet synes svære.
Læs også: Sådan slår du arbejdsløshedskøen
Nye skøn fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kun omkring 15 procent af sygedagpengemodtagerne, som Kirsten, fortsat vil være ansatte efter fem måneder, når deres sygedagpengesag påbegyndes.
18. december 2013 forhandlede regeringen og samtlige af Folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, en ny sygedagpengereform på plads. Et af formålene med den nye reform er, at gribe ind med en tidligere og bedre indsats over for de langtidssyge.
Også hos Foreningen for Langtidssyge, Flexjobbere og Førtidspensionister (LFFS) oplever man, at flere og flere henvender sig angående fyringer efter længere tids sygefravær.
– Reformen kommer jo med al sandsynlighed til at betyde, at det bliver sværere, at fastholde de langtidssyge i de job, de har, lyder vurderingen fra Carl Erik Nielsen, der er landsformand i LFFS.
Grund til bekymring
Hensigten med sygedagpengereformen er, at sikre de sygemeldte økonomisk sikkerhed under hele deres sygdomsforløb. Tidligere har langtidssygemeldte været røget helt ud af systemet, og derfor stået uden forsørgelsesgrundlag. Med reformen har man forsøgt, at sikre de langtidssyge ved den såkaldte ’sygekontanthjælp’. En lavere ydelse, der svarer til kontanthjælpen, og som man overføres til efter fem måneder på sygedagpenge.
Læs også: “Jeg kunne sagtens have set mig der resten af min karriere”
– Jeg er helt med på, at der er en mindre gruppe i sygedagpengesystemet, der overgår til en lavere ydelse efter fem måneder. Men det sker ud fra en samlet afvejning af, at vi samtidig kan få afskaffet varighedsbegrænsningen, har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) tidligere udtalt til Ritzau.
Men hos Dansk Arbejdsgiverforening mener man nu alligevel, der er grund til bekymring.
– Vores holdning til selve aftalen er, at vi grundlæggende synes, det er et skridt i den forkerte retning at ophæve varighedsbegrænsningen, lyder det fra Berit Fihl chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.
Syge-kontanthjælp
- En syg, der ikke kan få forlænget sine sygedagpenge, vil fremover få “en ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen”.
- I dag får en kontanthjælpsmodtager på 25 eller derover 10.500 kroner om måneden før skat, hvis han/hun ingen børn har.
- En syg får mellem 16.020 og 20.025 kroner om måneden før skat – børn eller ej.
- Forskellen for den barnløse vil blive mellem 5.520 og 9.525 kroner om måneden.
- I dag får en kontanthjælpsmodtager på 25 eller derover 13.952 kroner om måneden før skat, hvis han/hun har børn.
- For faderen/moderen vil forskellen blive mellem 2.068 og 6.073 kroner om måneden.
- I modsætning til kontanthjælp er “syge-kontanthjælp” uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Det er ikke kun de langtidssygemeldte, der rammes af den lavere ydelse. I dag kan en arbejdsgiver få tilskud, hvis en medarbejder, med ret til løn under sygdom, er syg. Tilskuddet til lønnen svarer til sygedagpengetaksten, og den maksimale takst er nu 17.658 kr. om måneden.
Tilskuddet vil fremover falde til en kontanthjælpslignende takst efter fem måneders sygdom, hvis den syge ikke kan få forlænget sine sygedagpenge. Det betyder, at tilskuddet vil falde til 10.689 kr. for ikke forsørgere og til 14.303 kr. for forsørgerne. Altså en forskel i tilskuddet til arbejdsgiverne på henholdsvis 6.969 kr. til ikke-forsørgere og 3.455 kr. til forsørgere.
Det bekymrer hos Dansk Arbejdsgiverforening.
– I og med man er ansat og får løn, er det jo ikke kun den enkelte, der får det økonomiske slag, det er jo også arbejdsgiveren, der får det, lyder det fra Berit Fihl.
Flere og tidligere fyringer
I nye skøn fra Beskæftigelsesministeriet er det vurderet, at omkring 14.700 står til at blive overført til ’sygekontanthjælp’, når deres sygedagpengeperiode ophører efter fem måneder. Samtidig lyder vurderingen, at kun 2.200 af disse fortsat vil være ansatte.
En vurdering der bekymrer, men ikke overrasker, Berit Fihl fra DA.
– Jeg tror helt sikkert, at man velbegrundet kan sige, at arbejdsgiverne kommer til at mærke et økonomisk slag, og når man mærker et økonomisk slag, så må man jo overveje situationen en ekstra gang, lyder der fra Berit Fihl.
Ingen grund til panik
Til trods for at flere organisationer deler bekymringen om, at flere arbejdsgivere og virksomheder vil gribe til tidligere afskedigelser af deres langtidssyge, så mener arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn (S) ikke, at man skal male fanden på væggen.
– Det er selvfølgelig noget, vi har diskuteret meget, da vi lavede reformen, og vi har forsøgt både at få diskuteret, hvordan vi får arbejdsgiverne til at gå aktivt ind i det her, og hvordan vi sikrer, at de her mennesker samles hurtigt op, lyder det fra Leif Lahn.
Leif Lahn er dog ikke så skeptisk omkring aftalen, selvom han ikke er fuldstændig afvisende over for kritikken.
– Jeg vil sige, at kritikken, og det her problem, bekymrer mig da, men nu skal den jo lige have lov til at virke først, og hvis det viser sig, at der ikke er problemer i det her, så er der jo ingen grund til, at tage sorgerne på forskud, forklarer Leif Lahn.
Arbejdsmarkedsordføreren vil ikke vil komme med noget bud på, hvordan man vil gribe det eventuelle problem an, men forklarer, at man er i løbende kontakt med Dansk Arbejdsgiverforening, og konstant forsøger at opfordre dem til at tage ansvar og gøre mere for, at beholde deres sygemeldte i job.
Og til trods for, at man hos Dansk Arbejdsgiverforening også godt kan se fordelene i de tidlige forløb med de sygemeldte, så mener man stadig, at man vil komme til at opleve problemer med fastholdelse af de langtidssyge på arbejdsmarkedet.
– Vi er stadig bekymrede for, at den her nye aftale medvirker til, at virksomhederne bliver tvunget til at tænke sig om en ekstra gang, siger Berit Fihl.
Kan få yderligere konsekvenser
Hvis Beskæftigelsesministeriets skøn viser sig at holde stik, kan de mange fyringer vise sig at have yderligere konsekvenser. Ifølge en seniorforsker med speciale i sygefravær, forringer en fyring den syges chancer for et langt arbejdsliv.
– Det er bedre at sørge for, at den syge har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis du først er marginaliseret, er din risiko for at ryge permanent ud bare større. Punktum, forklarer Thomas Lund, der er tilknyttet Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet Herning.
Han mener, at tallet fra Beskæftigelsesministeriet bekræfter en eksisterende tendens – at sygdom skader din jobsikkerhed.
Kirsten Bank ville også gerne være blevet i sit arbejde som laborant. Til trods for at hun selv forsøgte at bevare kontakten til sit arbejde, endte hun i stedet med en fyreseddel, og har aldrig rigtig siden fundet vej tilbage på arbejdsmarkedet. I stedet er hun overgået til kontanthjælp og går nu og venter på et udredningsforløb.
– En udredning kan tage op til to år, så vidt jeg ved. Men nu er der jo lavet om i systemet, så I dont know, lyder det fra Kirsten Bank.