Når folkekirkens præster i dag trækker præstekåben over hovedet og inviterer til højmesse om søndagen, står der højst sandsynligt cand.theol på deres cv. Og selvom det forhold ikke står skrevet i sten, har det siden reformationen været en åbenlys praksis, at de teologiske uddannelser ofte hang sammen med præsteembedet. Hvis folkekirkens faldende medlemstal fortsætter, er det ikke usandsynligt, at traditionerne omkring uddannelsen af præster ændres.
– Hvis kirke og stat adskilles, kan man så stadig forestille sig, at den fremtidige kirke vil tage præster fra universitet? eller vil den stille helt særlige krav og måske lave sin egen præsteuddannelse?
Sådan spørger professor i kirkehistorie på Københavns universitet, Martin Schwarz Lausten, der dog først lægger op til, at den teologiske uddannelse forkortes og indsnævres, så kommende præster undgår græsk og hebraisk.
– Vi kan se, at der i frikirkemiljøer, som er uafhængige af folkekirken, er større lydhørighed over for andre teologiske uddannelser, end den der bliver tilbudt på de danske universiteter. Jes Heise Rasmussen
Større lydhørighed over andre teologiske uddannelser
Ph.d Studerende på Tværkulturelle – og Regionale Studier, Jes Heise Rasmussen, nikker genkendende til, at folkekirkens faldende medlemstal kan have en betydning i forhold til, hvor præster bliver uddannet.
– Vi kan se, at der i frikirkemiljøer, som er uafhængige af folkekirken, er større lydhørighed over for andre teologiske uddannelser, end den der bliver tilbudt på de danske universiteter.
Læs også: http://navisen.dk/blog/pa-vej-mod-en-kirke-uden-praester/
Det kan, ifølge Jes Heise Rasmussen, betyde at, der kommer nogle andre betoninger af kristendommen, som giver plads til et større fortolkningsrum, og dermed flere forskellige teologiske retninger i det danske kirkemiljø.
– Skulle det ske, at kirke og stat adskilles, er det jo klart, at der kommer et spillerum for mere markante teologiske synspunkter, end vi har ser i dag.
Som Thorvald Stauning sagde, skal vi holde de hellige i kort snor, men jeg tror, at vi har en befolkning nu, som er så veluddannet, at religiøs ekstremisme ikke opstår, hvis nu folkekirken løsrev sig fra staten. Anders Stjernholm, Ateistisk Selskab
De hellige i kort snor
Det spillerum til selv at fortolke kristendommen, er dog ikke noget talsmanden for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, ser som en alvorligt udfordring i selskabets arbejde for et sekulært Danmark. Dog anerkender han problematikken:
– Som Thorvald Stauning sagde, skal vi holde de hellige i kort snor, men jeg tror, at vi har en befolkning nu, som er så veluddannet, at religiøs ekstremisme ikke opstår, hvis nu folkekirken løsrev sig fra staten.
Talsmanden for Ateistisk Selskab, mener på den anden side, at staten skal blande sig fuldstændig uden om de religiøse tankesæt, der hersker i folkekirken:
– Det virker lidt flabet, at vi fra politisk hold kan justere på kirkers etiske regelsæt. Det er lidt at skide på deres autoritet og sige ‘nej, i har nok ikke rigtigt forstået det med ligestilling og seksualitet’