Foto: pixabay
Behandlinger af depressionsramte børn og unge er tvivlsomme, konkluderer ny global rapport udarbejdet af Kunnskapssenteret i Folkehelseinstituttet i Norge. Det betyder, at depressionsramte børn og unge måske ikke får den bedst mulige behandling. Ifølge eksperter er problemet stort i Danmark.
I rapporten sammenlignes virkningen af psykoterapi med medicin alene eller kombineret med psykoterapi. Men dokumentationen af behandlingerne er så dårlig, at det ikke er muligt at sige noget sikkert om, hvordan og om det hjælper børn og unge med depression.
Ifølge danske eksperter afspejler rapporten den virkelighed, som de arbejder med.
– Vi er på ret usikker grund, hvad angår bevisgrundlaget for behandling, uanset om vi taler om psykologisk behandling eller medicin, siger Pia Jeppesen, børne- og ungdomspsykiater fra Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.
Det er på trods af, at lidt under hvert 20. danske barn bliver ramt af depression i løbet af sin barn- og ungdom.
Læs også: Unge på antidepressiv bliver på antidepressiv
– Jeg må desværre sige, at vi ved alt for lidt i forhold til, hvor stort et sundhedsmæssigt problem det er, siger Pia Jeppesen.
Merete Juul Sørensen, der er ledende overlæge på Børne- og Ungepsykiatrisk Regionscenter i Risskov, er enig med Pia Jeppesen. Hun tilføjer dog, at de ikke er helt på bar bund, med deres behandlingsmetoder.
– Det er ønskeligt, at der er mere evidens for behandlingen af børn og unge, særligt vedrørende depression. Der er dog nogen evidens for effekten af behandlinger, også sammenlignende undersøgelser, men ikke nok, siger hun.
Uvidenhed skaber usikre behandlinger
Ifølge Pia Jeppesen er det svært at finde ud af, hvilken behandling den enkelte skal modtage, da det er meget individuelt, hvad der virker.
– Når almindelig undervisning af patienten, råd og vejledning ikke er nok, og den unge stadig lider under sin depression, forsøger vi behandlinger som psykoterapi eller medicin. Men problemet er, at vi ved meget lidt om præcis hvilken behandling, der virker bedst for hvem, siger Pia Jeppesen.
Hun kan ikke afvise, at både medicin og psykoterapi kan have bivirkninger. Hun overvejer derfor altid nøje, hvilke virkninger en behandling har i forhold til de bivirkninger behandlingen også kan medføre børn og unge.
Læs også: Forskning: Falske minder kan kurere depression
Den generelle uvidenhed har også en direkte indflydelse på selve behandlingen.
– Jeg er bange for, at den største konsekvens er ”under-behandling”. Når vi er på usikker grund, og vi skal afholde os fra at gøre skade, må vi nogle gange bruge lang tid på at træffe beslutninger om en behandling, siger Pia Jeppesen.
Jeg må desværre sige, at vi ved alt for lidt i forhold til, hvor stort et sundhedsmæssigt problem det er
siger Pia Jeppesen.
Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Anne Bøgh Mortensen gør opmærksom på, at rapporten reelt set ikke berører selve behandlingerne.
– Der er ikke noget i rapporten, der siger noget for eller imod behandlingerne, siger hun.
Men ligesom eksperterne, ser hun gerne, at der kommer mere viden til præcis denne målgruppe.
Behov for omfattende forskning
Ifølge den norske rapport, er der behov for bedre forskning. Der skal blandt andet være studier, hvor opfølgningstiden er så lang, at det er muligt at afdække, om de sygdomsramte får det bedre af behandlingen på længere sigt.
Pia Jeppesen påpeger, at den slags studier bør være en samfundsopgave. Da de ifølge hende er nødvendige.
– Det bliver aldrig bedre, hvis ikke samfundet får prioriteret at lave nogle ordentlige, store og omfattende studier på nationalt eller europæisk niveau, siger hun.
Ifølge Anne Bøgh Mortensen er en ny national database, der skal samle op på psykologiordningen, under opstart.
– Databasen er skabt med henblik på at få en forståelse for de metoder psykologer bruger og for at få et indblik i metodernes virke, siger hun.
Men det er ikke en database, hvor effekten af metoderne blive ajourført, tilføjer hun.
Rapporten tager udgangspunkt i effektkontrollerede studier fra USA, Australien og Rumænien, hvor i alt 481 børn i alderen 11-18 år deltog.