Grønt samlingssted i Herlev skal tilbyde sansehave, bål og fællesskaber

Centerets have står klar til at blive forvandlet til en grøn byoase. Foto: Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev

Over de kommende år skal folk i Herlev have et nyt sted, hvor de kan mødes om blandt andet bål, bier, blomster og en sansehave.

Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev kunne nemlig den 1. april skyde projektet ’Herlevs Have – Her gror vi fællesskaber’ i gang. Havens formål er at blive samlingspunkt for et grønt fællesskab, hvor natur skal opleves, og fællesskaber på tværs af alder og sociale skel skal vokse.

Herlevs Have tilbyder borgerne naturoplevelser og en pause fra byens larm og trafik. Det skal være et grønt åndehul, og et sted hvor borgerne kan trække sig tilbage og deltage i forskellige aktiviteter, siger projektleder Yeter Gül.

Projektet skal danne rammer for en bred vifte af aktiviteter og udendørsfaciliteter blandt andet bålsamtaler, loppemarkeder og workshops om natur og biodiversitet.

Læs også: Mere natur på skoleskemaet: Nu skal lokale børn lære gennem udekøkken, drivhus og regnvandsbed

Projektleder Yeter Gül (til venstre) og centerleder Tina Andersen Messaoudi (til højre) står klar til at byde borgere og frivillige velkommen til receptionen for Herlevs Have. Foto: Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev

Haven skal bestå af forskellige elementer herunder insektvenlige staudebede, bålplads, en urtehave, blomsterbed og træpavillon. Derudover vil centeret også anlægge en sansehave, hvor de besøgendes sanser kan komme i spil. Sansehaven skal blandt andet bestå af en sansesti, der skal belægges med sand, træflis, store sten og græs, som børn og voksne skal gå på uden sko, for at mærke hvordan de forskellige materialer føles under fødderne.

Det er et forsøg på at tilbyde en oplevelse i nærnaturen, at bruge og lære om den, men også at få skabt nye fællesskaber på tværs af generationer, siger Yeter Gul.

‘Herlevs Have’ er blevet bevilliget 996.000 kroner af Nordea-fonden og projektet løber til 31. marts 2025, hvor haven skal stå klar til brug.

Frivilligcenteret vil over de næste to år invitere borgerne med til borgersamlinger, hvor borgerne selv kan være med til at bestemme aktiviteter og indhold i haven.

Det vil have en stor betydning for borgernes fremtidige følelse af ejerskab. Det er deres have, og det er noget de har været med til at udvikle, se gro og vokse, fortæller Yeter Gül.

Læs også: Rødovre er nummer sjok i vild natur, men har vilde planer

Bred interesse for det grønne byliv i Danmark
Herlevs Have er langt fra et enkeltstående tilfælde på borgere, der frivilligt går sammen om at facilitere grønne byområder og bynatur. Det seneste årti har frivillige grønne fællesskaber i byen været et støt voksende fænomen i små, mellemstore og større danske byer. En undersøgelse fra 2020 foretaget med forskere ved Sociologisk Institut viser blandt andet, at der har været over 250 grønne fællesskaber i danske byer, som har været aktive i facebookgrupper fra 2008 og frem til 2018. Derudover så har næsten halvdelen af beboere i danske byer engageret sig i forskellige former for grønt byliv,

– For borgerne i byen viser mange undersøgelser, at nærhed til og tilgængelighed af grønne arealer er vigtigt for hverdagslige gøremål, oplevet livskvalitet og mental sundhed, udtaler Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut og leder af forskningsprojektet ‘Grønne fællesskaber i byerne’.

Fakta om civilt engagement i grønt byliv

Næsten halvdelen af befolkningen i byerne enten har deltaget i (30 pct.) eller været med til at arrangere og afvikle (16 pct.) forskellige former for grønt byliv i form af offentlige tilgængelige arrangementer og projekter, som f.eks. guidede ture, sports og motionsløb eller naturpleje.

Næsten en fjerdedel af bybefolkningen (23%) er interesseret i at være aktiv i fremtiden.

Der er flere af de 18-29 årige (31%), som er interesseret i at være aktive i fremtiden, end i de øvrige alderskategorier.

Kilde: Grønne fællesskaber i byerne – Civilt engagement og medborgerskab i bynatur og grønne områder, Sociologisk Institut ved KU og Friluftsrådet.

Ifølge Anders Blok er der sket en udvikling, hvor flere og flere af byens borgere ønsker sig områder, der er rige på biodiversitet, fremfor de mere vedligeholdte og trimmede parker:

– De dyrkningsbaserede og ”vildere” arealer har nogle kvaliteter fra et miljømedborger-perspektiv bl.a. forbundet med mange forældres ønske om at give deres børn nem adgang til naturforståelse og ”jord under neglene”, forklarer han.

Corona har skærpet danskernes naturbegejstring

Mange danskere fik øjnene op for naturen under corona-nedlukningerne, som motiverede mange komme udenfor. Det har yderligere forstærket det civile engagement til at indgå i grønne fællesskaber, mener Annesofie Bjerre, formand for Friluftsrådet.

– Tendensen er blevet forstærket efter at mange under corona opdagede naturen på en helt anden måde, fordi vi blev tvunget til at være hjemme og være i det miljø, vi bor i. Det er gået op for os, hvad naturen kan give os, og det vil vi gerne have tæt på, siger hun.

Sådan gjorde vi: Journalisten fik ideen fra et facebookopslag omkring ‘Herlevs Have’. Indledende foretog journalisten et interview med Yeter Gül, som er projektleder på ‘Herlevs Have’. Derefter tog journalisten kontakt til Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut og leder af forskningsprojektet ’Grønne fællesskaber i byerne’, som skriftligt besvarede et par spørgsmål.  Slutteligt lavede journalisten et interview med formand for friluftsrådet Annesofie Bjerre.