Hvor er de ensomme unge? Værested håber på flere henvendelser

Flere unge oplever ensomhed i kølvandet på coronanedlukninger. Men værested for unge ensomme oplever ikke en stigning i henvendelser. Foto: Ventilen.

Stigende smitte, corona-pas, hjemsendelser og følelsen af ensomhed. Får vi nu en hverdag, der minder om den i foråret? Det er måske noget, nogle frygter i disse uger i takt med den stigende smitte, som præger landets kommuner.

Netop isolering og følelsen af ensomhed prægede hverdagen for nogle unge under forårets nedlukning. Der skete nemlig en stigning af unge, der følte sig ensomme som følge af den nye isolerede hverdag. Og den følelse af ensomhed forsvinder nok ikke for alle, vurderer Rillo Snerup Rud, der er direktør i Ventilen, som arbejder for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge med forskellige tilbud.

– Der er ikke nogen tvivl om, at der her post corona er flere ensomme unge, som oplever alvorlig ensomhed. Der er nok nogle, der har tænkt, at ensomheden ville forsvinde sammen med restriktionerne, men det gør den ikke nødvendigvis, siger hun.

– Derfor håber jeg også, at flere af dem finder hen til os, lyder det fra direktøren, der peger på en række tilbud, som Ventilen tilbyder unge, der oplever ensomhed.

De seneste målinger fra corona-forskningsprojektet Hope Project viser, at flere unge stadig kæmper med ensomhed post corona. I januar i år var der hele 40 % unge i alderen 18-29 år, der havde angivet, at de var ensomme. Efter danskerne fik deres hverdag tilbage i sommers viste en måling, at 20 % havde svaret, at de følte sig ensomme. Ser man tilbage på målinger inden corona, ser man næsten en fordobling, da 12 % dengang svarede, at de følte sig ensomme.

Hope Project:
Hope Project er et Carlsbergfondet forskningsprojekt, der undersøger sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningens adfærd. Kilde: Hope Project.

Men selvom man oplever ensomhed, søger man ikke nødvendigvis hjælp mod det, forklarer Rillo Snerup Rud.

– Man kan ikke bruge det med, hvor mange der henvender sig som lighedstegn på, hvor mange der rent faktisk føler sig ensomme. Det kan være, de ikke finder hen til nogen eller er klar til at søge hjælp, men man kunne håbe på, at de finder hen til os. Hvis ensomheden først har sat sig i dig, så gør den noget ved din måde at være i verden på og din måde at være over for andre mennesker på, som desværre kan blive selvforstærkende, lyder det fra Ventilens direktør.

Læs også: Slangerup Skole vil holde cyber- og sikkerhedsmesse

Ensomhed giver et dårligere liv

Forsker fra Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen peger også på, at ensomhed kan have store konsekvenser.

– Det er veldokumenteret, at ensomhed er livsforkortende. Man har et dårligere liv, og man dør tidligere. Det gælder jo ikke alle, men det kan være en konsekvens, lyder det fra Torben Bechmann Jensen, som forsker i ensomhed.

Nogle mennesker vænner sig dog til den ensomme tilværelse.

– Ensomhed kan betyde noget meget alvorligt, men det kan også betyde, at man vænner sig til sin situation og har selvskab af sit tv, sine sociale medier eller, hvad det nu kan være, siger Torben Bechmann Jensen.

Læs også: Hurra: Elevers lejrskole reddet af særlig coronapulje

Der er hjælp at hente

Det betyder dog ikke, at man er nødt til at vænne sig til sin ensomme tilværelse. Der er hjælp at hente.

– Det bedste råd det vil være, hvis man tør eller kan overskue det, og så melde sig til en aktivitet, hvor man ser andre jævnligt, fordi det er en måde at komme i kontakt med andre mennesker på. Det er effektivt, hvis man tør at komme ud blandt folk, siger Torben Bechmann Jensen.

Sådan gjorde vi: Journalisten fik et tip til historien via sit netværk, hvorefter journalisten kontaktede Ventilen, og herefter forsker i ensomhed Torben Bechmann Jensen.