Insekter er gang på gang blevet kåret som klimaets redningsmand. De små kriblende væsner skal nemlig erstatte den konventionelle kødproduktion i vesten og brødføde os i fremtiden.
Det vil ifølge seniorforsker i plante- og insektøkologi Hans Joachim Offenberg komme miljøet til gavn, hvis vi erstatter det daglige kød på tallerkenen med insekter. Dog ser han ikke omlægningen til insektkost som den eneste mulige løsning på verdens klimaproblemer.
– Miljøbelastningen er mindre, hvis vi erstatter kød med insekter, men det skal også bemærkes, at der er andre veje, man kan gå, som er meget mere effektive. Vi spiser i virkeligheden alt for meget protein, så vi kunne godt skrue lidt ned for det ved at spise mindre kød, forklarer han.
Alligevel mener han, at der er mange klimamæssige fordele ved at udskifte den konventionelle kødproduktion med at opdrætte insekter. Det skyldes blandt andet, at insekterne kræver langt mindre foder.
– Når du fodrer en ko, gris eller høne, bruger den en masse kalorier fra foderet på at opretholde en høj kropstemperatur. Insekter har samme temperatur som omgivelserne, så de bruger ikke en masse føde på at holde kroppen varm. Når de skal have mindre foder, betyder det, at vi bruger meget færre arealer på at producere den samme mængde insekter i forhold til, hvis det havde været et konventionelt kød-dyr, siger Hans Joachim Offenberg.
En dyr gimmick
Ifølge kok og madblogger Nina Askov er der mange fordele ved at erstatte kødet med insekter. Foruden den store gevinst på klimafronten, ser hun også det sundhedsmæssige aspekt og den bedre dyrevelfærd som nogle af årsagerne til, at man bør udskifte sin kødsovs med insekter. Alligevel oplever hun, at folk har en lang række barrierer, der forhindrer dem i at sætte tænderne i de små bæster.
– Det virker som om, at folk er lidt bange for rent faktisk at udskifte deres kød med insekter, og jeg tænker, at der mangler noget oplysning om, hvordan man tilbereder dem. I øjeblikket tror jeg, at de produkter, der bliver købt, er snack-produkter, der bliver købt som en gimmick og ikke til at drysse på salaten. Insekter kan komme til at smage virkelig godt, hvis man lærer, hvordan man håndterer dem og får det bedst ud af dem i et køkken, forklarer hun.
Men selv hvis man overvinder det, som Nina Askov omtaler som ”ad-faktoren” og lærer at spise blandt andet larver, melorme og græshopper, er det ikke helt smertefrit at omdanne sin kost til insektkost:
– Det handler også om prisen, for det er virkelig dyrt lige nu. 150 gram melorme koster 50 kr. Hvis du sammenligner det med kødpriserne, er insekterne meget dyrere. Så man skal virkelig være entusiastisk og ideologisk for at ville det. Det, tror jeg, er en stor forhindring, siger hun.
Insekter som menneskemad
Insekter kræver ikke særligt meget mad. Faktisk skal der mellem 5 og 10 gange så meget foder til at producere svin og kvæg sammenlignet med eksempelvis melorme.
Insektproduktionen er generelt langt mere miljøvenlig end eksempelvis kvæg- og griseavl.
Selvom insekter ikke pryder mange middagstallerkener i den vestlige verden, er insektavl allerede udbredt mange steder i verden. Eksempelvis eksisterer der 20.000 insektfarme alene i Thailand.
På verdensplan spiser mennesker på nuværende tidspunkt 80 forskellige arter af græshopper.
Kilde: Kost.dk
Lettere at blive vegetar eller spise pulvertilskud
Ifølge Hans Joachim Offenberg findes der langt mere effektive alternativer til insektkost, som er mindst lige så miljøvenlige:
– Det at blive vegetar ville være meget mere effektivt end at gå over til at spise insekter. Ellers kan man bare skrue ned og nøjes med at spise kød en gang om ugen. Det vil være meget mere effektivt og meget lettere at gå til, for der er jo denne der ”ad-faktor” ved at spise insekter, som man skal have overskredet, og det kan være svært, forklarer han.
Men selvom man ifølge Hans Joachim Offenberg med fordel kan skære ned på kødet eller droppe det helt i stedet for at overvinde den vanskelige skræk for at spise insekter, har Nina Askov alligevel et bud på, hvordan man får nemt får krybbene ned:
– Jeg tænker, at vejen frem er flere convenience-produkter, hvor insekterne er gemt. Altså hvor de er pulveriserede og indgår på usynlig vis og forøger næringstilskuddet. Eller som en pulver, man selv kan putte i bagværk. I den sammenhæng er det dog mest for sundhedens skyld, da de ikke tilfører noget smag, fortæller Nina Askov.
Læs også: Danmark satser stort på at avle insekter til middagsbordet
Lille dyr, stort potentiale
Selvom Hans Joachim Offenberg ser det som den mest oplagte løsning at blive vegetar, skal vi ikke stoppe med at beskæftige os med insekter. De små kryb har nemlig et stort potentiale i mange sammenhænge:
– Der findes halvanden million forskellige arter af insekter, og hvis vi går i gang med at undersøge det kæmpestore potentiale, finder vi måske noget, der smager helt vildt godt. Eller også finder vi nogle insekter, som indeholder særlige næringsstoffer, som har en eller anden positiv effekt. Insekterne er ikke kun interessante ud fra et bæredygtigheds-perspektiv. Der findes nemlig også insekter, som producerer antibiotika, så man kunne også finde medicinalprodukter hos insekter, fortæller han.
Sådan gjorde jeg: Idéen til artiklen stammer fra en interessere for, hvad man selv kan gøre for at leve mere klimavenligt. Begge kilder er kontaktet telefonisk.