Juraekspert advarer om nedskæringer i Gribskov: »Det er chikane af borgerne«

Gribskov Kommune går lige til grænsen i besparelser på specialtilbud til handicappede børn. Forældre, foreninger og eksperter er bekymrede. Foto: Emilie Bang Møllegård.

Gribskov Kommunes nedskæringer på specialtilbud til børn og unge med handicap kan give ulovlig sagsbehandling. Det vurderer professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher.

Kommunen indførte nemlig sidste år en plan for at nedbringe de kommunale udgifter til specialundervisning for skoleelever med ni til 12 millioner kroner årligt. Pengene skal ifølge den såkaldte handleplan blandt andet findes ved, at 27 færre børn får lov at bruge kommunens specialtilbud i 2024 sammenlignet med sidste år. Men det er et brud på loven, mener Kirsten Ketscher.

– Man kan ikke give afslag eller lavere ydelser, eller hvad man nu har forestillet sig, bare fordi man har et sparemål. Det er klart ulovligt, siger hun.

På kant med loven

Gribskov Kommunes udgift til området var i 2020 på 41,3 millioner kroner. Men i handleplanen skriver kommunen sort på hvidt, at den vil reducere antallet af børn, der anvises specialtilbud for i stedet at ”understøtte dem” i en almindelig skole. ”Så vil omkostningerne blive mindre,” hedder det i planen.

Men den plan køber juraprofessor Kirsten Ketscher ikke.

– Hvis du har en borger med et særligt problem, som skal afhjælpes ifølge loven, så nytter det ikke noget, at man har lavet en handleplan, der vil nedsætte tallet, hvis ikke tallet faktisk er nedsat. Så vil det være ulovligt. Man kan jo ikke bare tage folks rettigheder fra dem ved hjælp af en spareplan, siger hun.

Gribskov Kommune skriver selv i planen, at kommunen forventer flere klagesager på grund af den nye målsætning: ”Der kan dog ikke spares et så højt beløb på specialundervisningsområdet, uden at det vil påvirke antallet af klagesager. Det kræver en særlig opmærksomhed hos administrationen og fra politisk side,” skriver kommunen, som i forvejen landets næsthøjeste antal klagesager, når det gælder kommunale tilbud om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

Folketingets Rigsrevision udgav i marts en beretning, der viste, at der er mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet. I 2020 var omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet i Gribskov kommune på 56 procent, hvilket lå over gennemsnittet.  

“Det er som at slå i en dyne”

En af dem, der er bekymret for besparelserne, er Louise Hyldborg Lundstrøm, der er børnepsykiater, medlem af kommunens handicapråd, DH Gribskov, og bestyrelsesmedlem i Autismeforeningens lokalkreds, der dækker 10 kommuner i Nordsjælland.

Louise Hyldborg Lundstrøm er udover sit frivillige og professionelle arbejde også mor til to børn med særlige behov i kommunen. Hun mener, at der i Gribskov Kommune mangler indsigt og faglig respekt.

–  Jeg oplever, at retssikkerheden i Gribskov Kommune ikke bliver respekteret, og at der mangler faglig kompetence til at forstå mange af de problemstillinger, som børn og unge står i, siger Louise Hyldborg Lundstrøm.

Hun har, som både privatperson og ved gennemgang af utallige sager i kommunen, oplevet, at de faglige anbefalinger, der sendes med i en udredning, ikke bliver imødekommet af Gribskov Kommune.

– Vi er faktisk mange, der har mistet tiltroen. Det her med at engagere sig frivilligt og sidde og sige de samme ting møde efter møde – det er som at slå i en dyne, siger Louise Hyldborg Lundstrøm.

Problematisk forvaltning af handicapområdet

– Ankestyrelsens omgørelser af kommunale afgørelser på handicapområdet skyldes i høj grad utilstrækkelige sagsoplysninger, mangel på begrundelse, eller at kommunernes afgørelser ikke er inden for lovens rammer.

– En skriftlig afgørelse fra kommunen skal altid indeholde en begrundelse, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold. 

– Størstedelen af Klagenævnet for Specialundervisnings klager er om specialundervisning i folkeskolen.

– I 2021 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 5,3 måneder.

– Statsrevisorerne har med deres beretning fra 2022 opfordret Folketinget til at overveje, om der er strukturelle problemer bag de åbenbart tilbagevendende problemer på handicapområdet, trods mange års indsats for at rette op.

Kilde: Klagenævnet for Specialundervisning, Folketinget Rigsrevisionen

Læs også: Over 10 børn med særlige behov mangler skolepladser: »Det er et kæmpe problem«

Et uhyre følsomt emne

Kommunerne må ifølge loven gerne lave et budget over, hvor mange der er eller potentielt vil være i specialklasser og ud fra det skøn lægge en plan for besparelser. Men kommunerne skal sikre sig, at der ikke er børn, der mangler at få dækket deres behov.

– Det værste er, at det er en form for chikane over for borgerne, at man laver sådan nogen planer, der faktisk risikerer, at der bliver truffet ulovlige afgørelser, siger professor i socialret Kirsten Ketscher.

Jens Rane Holck (SF), der er formand for Skole, Børn og Familie-udvalget i Gribskov Kommune, er lydhør over for kritikken af handleplanen.

– Jeg kan sagtens se den bekymring, der er for planen. Jeg er interesseret i at få så gode rammer, som kan drives frem, og jeg vil gerne arbejde for bedre rammer eller flere midler. Men lige nu kan jeg ikke forholde mig til, hvad mine muligheder er for at lave om og forbedre rammerne i forhold til handleplanen, siger han.

Jens Rane Holck blev valgt ind i byrådet til kommunalvalget i november 2021, hvor handleplanen allerede var godkendt. Han understreger, at det er vigtigt, at borgerne får den service, de har krav på.

– Vi håber at mødet mellem borgere og sagsbehandling er så godt som muligt, og at der kan være tillid til at kunne få den hjælp fra sin kommune, som man har krav på. Det er et uhyre følsomt emne.

Læs også: Flere roser inklusionen i Gladsaxe – men økonomien er et problem

Sådan gjorde vi: Med udgangspunkt i en artikel og et debatindlæg udgivet af Frederiksborg Amt Avis blev skribenten opmærksom på debatten om besparelser på specialområdet samt den store andel af klagesager i Gribskov Kommune. Skribenten tog herefter kontakt til borgeren bag debatindlægget og efterfølgende i to jurister og en politiker. Alle kilder er interviewet over telefon.