Kranier, heksehatte og gyser-garager: Vi elsker i stigende grad (u)hygge

(U)hyggen spredte sig i Hvidovre i går, da det var halloween.
Foto: Regitze Bested Collenette

Bankede det på din dør i går? I så fald er det en oplevelse, som de fleste nok kan genkende – for i går var det halloween. I den anledning klæder mange børn og unge sig ud og går fra dør til dør med ordene “slik eller ballade?”

En af dem er Amelia Bested Collenette på 11 år. Hun var på jagt efter gys og uhygge i Hvidovre, sammen med forældrene Regitze Bested Collenette og Fjor John Bested Collenette.

– Jeg gik ind i et horror house, hvor der stod en mand med en motorsav. Han lavede lyde, og sagde: ‘der er slik henne i skålen’. Men da jeg gik hen til skålen, var der en uhyggelig klovn bagved. De store piger skreg, men jeg blev ikke forskrækket, for jeg har set det der er værre i gyserfilm, fortæller Amelia Bested Collenette.

Derfor fejrer vi halloween

    • Halloween er traditionelt set en keltisknytårsfejring, der markerede overgangen fra sommer til vinter.
    • Navnet halloween skyldes, at det blev fejret aftenen før allehelgensdag, på engelsk ’All Hallows Day’. Derved kom aftenen hurtigt til at hedde ’Hallows eve’.
    • Halloween kom til USA i 1800-tallet, da irske immigranter tog den med fra deres forfædre kelterne.
    • Oprindeligt skar irerne roer til lanterne. Men da de kom til USA, blev traditionen udskiftet til græskarlanterner.
    • Det siges, at sløret mellem vores verden og trolddommen er tyndest halloweenaften, og det er derfor, man klæder sig uhyggeligt ud – for at skræmme de onde ånder væk.

Erika Hansen fra Hvidovre fejrede også halloween – eller allehelgenes aften – med sin søster, sin søn på tre år, sin datter på ni år og fire af datterens veninder. De klædte sig ud, spiste græskarsuppe og gik en lang ‘trick or treat’ tur mandag aften.

– Vi har haft vores halloweentradition i seks år, og man kan virkelig mærke, at folk gør mere ud af det, og at der kommer flere og flere med, siger Erika Hansen.

Hun forklarer, at folk udsmykker huse og haver langt vildere end tidligere.

– Før har der været små spøgelseshuse i garager, men i år kunne vi komme ind i deres hus eller gå hele vejen rundt om i haven.

Halloween, en tradition der er kommet for at blive
Den amerikaniserede halloweentradition bliver mere og mere populær for hvert år, og det er der en helt særlig grund til, forklarer traditionsforsker Caroline Nyvang hos Det Kongelige Bibliotek:

– Mange danskere har en forestilling om, at vi ukritisk tager amerikanske traditioner til os, men det er langt fra sandt. Danskerne elsker traditioner, som samler folk i flokke, og valentinsdag – parforholdets mærkedag – samt mors og fars dag er for eksempel ikke rigtig slået an. Halloween samler derimod folk til sjov og ballade i nabolaget, forklarer forskeren i en pressemeddelelse.

Læs også: TV: Lyng, kål og 21.000 græskar: Her har halloween et nordisk tvist 

Netop sjov og ballade i nabolaget kan være én af årsagerne til, at salget af skeletter, falske gravsten, lysende græskarhoveder og andet halloweenpynt stiger hvert år. En undersøgelse fra Coop viser, at der i 2021 blev solgt mere end 13 gange så meget halloweenpynt sammenlignet med fem år tidligere.

Man kan virkelig mærke, at folk gør mere ud af det, og at der kommer flere og flere med
Erika Hansen

Populærkulturen spiller også ind på, om landets familier i stigende grad tager traditionen til sig:

– Modsat deres forældre og bedsteforældre er børn i dag vokset op med halloween-dyrkelse i institutioner og ofte også i hjemmet. Samtidig bliver de præsenteret for den amerikanske tradition via internettet og amerikanske tv-serier. For dem er halloween en fastforankret tradition, som de tager med ind i voksenlivet, forklarer Caroline Nyvang i pressemeddelelsen.

Når man får besøg af børn klædt ud som mumier, skeletter eller hekse, mens de ivrigt råber “slik eller ballade!”, byder traditionen op til, at man deler slik ud.

Og selvom inflationen har ramt danskernes pengepunge, så havde mange fortsat intention om at dele slik ud, præcis som de plejer. Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Fanta, inden halloween-aftenen mandag. Undersøgelsen viser, at blandt dem, som normalt deltager i festlighederne, ville næsten 7 ud af 10 (68 %) dele lige så meget slik ud, som de plejer i forbindelse med halloween-traditionerne.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Halloween i Hvidovre

Ligesom Erika Hansen og hendes familie er mange andre andre hvidovregensere blevet meget begejstrede for den uhyggelige højtid.

I kommunen og dens nærområde har der været flere frivilligt arrangerede spøgelseshuse, og mandag aften var der halloweenoptog fra Hvidovre Sundhedscenter og ned til SuperBrugsen Brostykkevej.

Læs også: Halloween i folkekirken: Det er noget hedensk pladder 

Derudover har biblioteket givet mulighed for, at man har kunne skrive sit hus på en særlig liste over, hvor der er blevet gjort noget ekstra ud af fejringen. Det udmundede sig i, at man kunne hente et kort på biblioteket, som man kunne gå sin ‘trick or treat’ runde ud fra.

“Vi syntes, at det var skidesynd, at der ikke var et samlingssted nogen steder”

Erika Hansen brugte især Facebook-gruppen ’Halloween i Hvidovre’ til at finde ud af, hvor deres ’trick or treat’-rute skulle gå forbi. En gruppe, der er oprettet af Regitze Bested Collenette og Fjor John Bested Collenette.

Danskerne elsker traditioner, som samler folk i flokke
Caroline Nyvang, traditionsforsker hos Det Kongelige Bibliotek

– Vi startede gruppen op, fordi vi oplevede, at der var rigtig mange børn, som var interesserede i halloween. Men der var ingen, der vidste, hvor man skulle gå hen, eller hvad man skulle gøre. Vi syntes, at det var skidesynd, at der ikke var et samlingssted eller et sammenhold nogen steder, siger Fjor John Bested Collenette.

Facebookgruppen har på tre år fået over 1.800 medlemmer.

Læs også: Trick or treat i Trekroner: Halloween styrker det lokale fælleskab 

“Alle kan være med”

Regitze Bested Collenette og Fjor John Bested Collenette har fejret halloween i fire år, og de kan tydeligt mærke, at der er flere, der fejrer halloween for hvert år. Den oplevelse deler Bjarne Fredborg, der er bestyrelsesmedlem i SuperBrugsen, og som har været medarrangør af Hvidovres halloweenoptog.

– I år har der været rigtig, rigtig meget halloween. Generelt tror jeg, at alle forretninger sælger mere halloweenpynt. Og især halloweenslik, siger Bjarne Fredborg.

Det er anden gang, der bliver holdt et halloweenoptog for hvidovregenserne og Bjarne Fredborg ser allerede nu frem til næste år, hvor kranier, heksehatte og gysermasker findes frem igen.

Regitze Bested Collenette og Fjor John Bested Collenette fortæller, at halloween er rigtig hyggeligt – men at der også skal være til gys, gru og uhyggen.

Klik på billederne nedenfor og se uhyggen fra Hvidovre. Artiklen fortsætter efter billederne.

– Vores datter har været frygtløs i år, men sidste år var der enkelte steder, hvor hun ikke ville ind. Og så er det jo vigtigt, at hun også mærker efter. Men vi skal også have lidt gys indimellem, siger hun.

Fjor John Bested Collenette har desuden lagt mærke til, at halloween også samler folk på en anden måde:

– Jeg synes, at det er fedt at se, at der ikke er forskel på, om du klæder dit barn ud som det klassiske spøgelse med et lagen med to huller i, eller om det er det helt dyre outfit, som du har taget frem. Så alle kan være med, siger han.

Sådan gjorde vi: Journalisten fandt facebookgruppen ’Halloween i Hvidovre’, gennem en anden facebookgruppe, ’2650 Hvidovre’. Herfra undersøgte jeg hvilke halloween initiativer der var i kommunen. Jeg lavede et facebookopslag i ’Halloween i Hvidovre’, hvor jeg søgte efter interviewpersoner. Alle kilder er interviewet over telefon.