Lærer: »Hvis det sker igen, så virker den danske model jo ikke«

De faglige organisationer til demonstration foran KL onsdag d. 7. marts, hvor arbejdsgiverne varslede lockout.
Foto: Henriette Krüger

Først var det Forhandlingsfællesskabet bag de ansatte i kommuner og regioner, der varslede strejke gældende fra d. 4. april. Sidenhen, blot få dage efter, var det minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), der varslede lockout af 120.000 statsansatte gældende fra d. 10. april. Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner fulgte trop med lockout-varsel af tilsammen 320.000 ansatte.

En såkaldt musketered

Slår man op i Den Danske Ordbog, defineres en musketered som “flere parters løfte om eller forpligtelse til at stå sammen og være indbyrdes loyale”. Det er netop det, lønmodtagerne har gjort på tværs af de faglige organisationer. I dette tilfælde betyder det, at organisationerne på lønmodtagerside har valgt, at man ikke vil forhandle om andre områder, før der er landet en aftale om lærernes arbejdstid.

Henriette Krüger er folkeskolelærer, og hun kan mærke musketereden.

– Der er sammenhold. Der er en fælles følelse af, at nok er nok. Nu vil vi simpelthen behandles ordentligt, siger hun.

Henriette Krüger mener, at de igangværende forhandlinger om en ny overenskomstaftale adskiller sig fra tidligere overenskomstforhandlinger.

– Der hersker et ulige forhold. Det er jo lovgivere, vi forhandler mod. Jeg ved godt, at der burde være et armslængdeprincip, men det har så bare vist sig ikke at eksistere.

Toni Bach, der til daglig arbejder som pædagog, mener også, at forhandlingerne er anderledes denne gang.

– Tidligere har det været meget individuelt for faggrupper. Denne gang står vi sammen. Musketereden kører på én løsning for alle. Det er jo både pædagoger, sygeplejersker, lærere og socialrådgivere. Det gør os stærkere.

Læs også: »Hvis jeg er væk i pausen, er det barnet, der ender som taber«

Ved at tage både strejke- og lockout i brug har arbejdsmarkedets parter presset hinanden til det yderste i håbet om at finde frem til en løsning ved forhandlingsbordet. Spørgsmålet er, hvor stærkt musketereden står, hvis der er udsigt til skub i forhandlingerne, der gavner lønudviklingen for f.eks. pædagoger og sosu-assistenter?

– Jeg frygter ikke for musketereden. Hvis arbejdsgiverne kan sparke en kile ind mellem os nu, så musketereden bliver brudt, er det kun et spørgsmål om tid, før de gør noget igen, siger Henriette Krüger.

– Altså, man kan jo ikke undvige sig fra at tænke “hmmm… går det den anden vej?” Man ønsker jo det bedste for sine medlemmer, men samtidig er forhandlingerne også gået så meget i hårdknude, at jeg tror, at solidariteten holder, siger Toni Bach og tilføjer.

– Lige nu bliver der kørt meget på, at det er lønnen, men det er det jo i sidste ende ikke. Der er ikke nogen af os, der har de her jobs på gulvet på baggrund af lønnen, siger han.

Den danske model til eksamen

For Henriette Krüger ligger bekymringerne et helt andet sted.

– Den, der er frygt for, er, at der ligger et forslag i en skuffe et eller andet sted på Christiansborg. Og så er den danske model ikke noget værd.

Ifølge Henriette Krüger er det nu, den danske model stå sin eksamen – i hvert fald inden for det offentlige arbejdsmarked.

– Ved lærerkonflikten i 2013 var det udelukkende arbejdsgivers krav, der blev gjort til lov. Vi blev jo slet ikke hørt. Vi blev tromlet. Og hvis det sker igen, så virker den danske model jo ikke, siger Henriette Krüger.

Nogle mener ellers, at den danske model dumpede sin eksamen i forbindelse med lærerkonflikten i 2013, hvor det endte med en lockout og et regeringsindgreb?

– Ja, men hvis det sker igen, vil de bare cementere det. Jeg mener heller ikke, at den dur nu, men vi leger stadig den leg. Og hvis de så bare tromler os over en gang til, har de virkelig vist, at den ikke dur.

Konflikten kommer

Hverken folkeskolelæreren Henriette Krüger eller pædagogen Toni Bach tror på, at parterne når at finde en løsning, inden en konflikt bryder ud.

– De er for langt fra hinanden. Det er mere et spørgsmål om, hvor lang konflikten kommer til at vare, siger Henriette Krüger.

– Jeg tror, det ender med en lockout. Men den bliver kortvarig, forudser Toni Bach.

På nedenstående tidslinje kan du se et overblik over forløbet og de tre mulige scenarier ved en eventuel storkonflikt.

Sådan gjorde vi: Artiklen udspringer af de igangværende OK18-forhandlinger. Kilderne er offentligt ansatte og vil dermed blive påvirket af en potentiel storkonflikt. De er begge kontaktet via telefon.