Søndag blev det bekræftet af Tyrkiet, at den danske statsborger, der siden 25. april har siddet fængslet i Istanbul efter et attentatforsøg på Lars Hedegaard, er blevet løsladt. Det fortæller justitsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med DR Nyheder.
Det kom frem i forbindelse med den danske delegations besøg i Tyrkiet. Gruppen, der bestod af efterretningsfolk fra PET, repræsentanter fra Københavns Politi og embedsmænd, tog til Tyrkiet for at opklare forlydender om, at Tyrkiet havde sat manden på fri fod som led i en fangeudveksling med Islamisk Stat. Rygterne viste sig at holde stik.
Læs også: Adgangen til Twitter lukket i Tyrkiet
Afsløringen sendte de danske politikere til tasterne for at kræve handling. På Twitter er nogle politikere mere konkrete end andre.