Det går godt for bæredygtigheden og miljøbevidstheden. Danskerne genbruger mere og mere, madspild står højt på politiske og personlige dagsordner, og EU-parlamentet stemte i sidste uge verdens hidtil mest ambitiøse genanvendelsesplan igennem. Blandt andet skal andelen af genanvendelse af emballage stige til 80 procent, og madaffald skal halveres, skriver Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer.
Læs også: EU er tæt på at nå 2020-mål for vedvarende energiproduktion
Men selvom genbrug er vejen frem på rigtig mange områder, skal vi ikke genanvende for genanvendelsens skyld, men altid tænke os godt om, fortæller Ole Hjelmar, der er kemiingeniør og partner i Danish Waste Solutions, der rådgiver om affald, genanvendelse og ressourcer. Genanvendelse kan nemlig udgøre et meget komplekst billede med mange variable, der skal tages højde for.
– Når man genanvender, skal man huske at betragte helheden, siger han.
Ikke én-til-én mellem genbrug og miljøbeskyttelse
Med helheden mener Ole Hjelmar, at man skal huske, at der ikke nødvendigvis er én-til-én relation mellem øget genanvendelse og beskyttelse af miljøet. Det skyldes i høj grad mængden af skadelige kemikalier og miljøgifte, der specielt tidligere er blevet brugt i alt fra mademballage til tøj over de bygninger, vi bor og arbejder i. Når noget skal genanvendes, forklarer Ole Hjelmar, må man ikke glemme, at der kan være omkostninger forbundet med at sikre, at det ikke, på kort eller længere sigt, medfører ”uacceptable skader” på miljøet eller på menneskers sundhed.
Læs også: Affald ender ofte i de forkerte skraldespande
– I enkelte tilfælde kan omkostningerne i form af ressource- og energiforbrug blive så store, at man må overveje, om den pågældende form for genbrug virkelig er vejen frem, siger Ole Hjelmar.
Han nævner som eksempel materialer som asfalt, der skal smeltes for at kunne genbruges på en miljømæssigt forsvarlig måde; det er altså vigtigt at se på, om det ikke i virkeligheden bliver ”dyrere” at bruge ressourcer på at varme det op og omsmelte det, end det ville være at kassere det, fortæller han.
Miljøregulativerne hjælper
Det er i høj grad både den fjerne og knap så fjerne fortids brug af kemikalier, der nu har indhentet os. Ole Hjelmar nævner, at der godt nok er mest fokus på stoffer som PCB, bly og kviksølv, men at de bestemt ikke står alene i gruppen af problematiske stoffer, der før i tiden er blevet brugt alle vegne. Det kan i nogle tilfælde gøre det svært og dyrt at arbejde med materialerne, hvis man vil bruge dem igen.
– Nogle gange er der en indbygget modsætning mellem at genanvende og beskytte miljøet, som skal håndteres og afbalanceres, siger Ole Hjelmar.
Læs også: Øko-danskere får flere bæredygtige madmuligheder
Heldigvis er der mange regulativer og regler, der hjælper med at balancere fornuftigt, for eksempel EU’s og Danmarks miljølovgivning, samt EU Parlamentets forordning om kemikalier og miljø, REACH. Ole Hjelmar synes, at genanvendelse er godt, og at EU’s plan er et skridt i den rigtige retning. Så længe man samtidig tager højde for helheden, og det hjælper alle miljødirektiverne med. Han minder om, at genbrug og genanvendelse primært drives fremad af økonomisk rentabilitet og lovkrav.
Hvis planen overholdes skal EU’s nye mål om bæredygtighed og genanvendelse være opfyldt inden 2030. Man kan finde hele planen på Europa Parlamentets hjemmeside.