I Danmark er der årligt op til 2.000 unge og børn, som mister en forælder, langt de fleste til en kræftsygdom. Det svarer til, at hver eneste dag, mister fem børn en forælder. Ikke alle har kræfterne til aktivt at søge hjælp. xx var 17 år gammel da sygdommen ramte familien, og lidt over et år senere, fik han og hans søskende beskeden om, at deres mor kun havde et par dage tilbage at leve i.
Der er heldigvis flere muligheder for at få bearbejdet sin sorg for børn og unge i Danmark. I dag findes der to slags sorggrupper. De findes på nationalt plan, hvor de unge pårørende selv skal henvende sig. Her eksisterer der sorggrupper i langt de fleste kommuner, heriblandt Assens Kommune, som xx bor i. Han fik dog aldrig snakket ud om sit tab.
– Jeg har aldrig oplevet, at der er kommet folk hen og sagt, at jeg burde søge professionel hjælp. Enten i form af sorggrupper med folk i lignende situationer, eller psykologer, siger xx.
Læs også: Vi får flere penge til kræft, end vi nogensinde ville have gjort
Omsorgsgrupper implementeret i folkeskolerne
Udover i kommunerne, er OmSorg i Kræftens Bekæmpelse også i gang med at få omsorgsgrupper ud i folkeskolerne. Martin Lytje, Ph.d. specialiseret i problematikker vedrørende sorg i det danske skolesystem arbejder inden for OmSorg, en omsorgsgruppe for børn og unge i Kræftens Bekæmpelse. Martin Lytje kan godt nikke genkendende til, at børn og unge godt kan blive glemt i al tumulten:
– Historisk set har der ikke været nok fokus på børn som pårørende. Når man har et begrænset antal ressourcer, har fokus været på de syge fra kræftens bekæmpelse. Man har muligvis haft den holdning i Danmark, tidligere, at børn som målgruppe ikke ville have det store behov, for at snakke om problemet
Skoler skal informere om tilbudene
Han fortæller derudover også, at de i dag er i gang med at ruste lærerne og pædagogerne i skolerne til at kunne håndtere de børn og unge, som skulle miste en forælder. Med støtte fra Kræftens Bekæmpelse, bliver det derved en del af deres ansvar, at sørge for at informere om disse støttemuligheder, der er til rådighed for de pårørende.
-Vi har ikke mulighed for at kontrollere kvaliteten af alle gruppetilbud. Det er derfor op til den enkelte bruger selv at kontakte relevante grupper for at undersøge, om tilbuddet passer sammen med det behov man har, siger Martin Lytje.
Læs også: Godt nyt til mænd: Behandling af prostatakræft har succesrate på 98 procent
Manglende statistikker
Mulighederne for at hjælpe de unge pårørende er i langt højere grad til stede i dag end for bare 5-10 år siden. I 2007 tog det for alvor fat. Her er der sket en udvikling både i forståelsen af sorg; fra ’at sige farvel’ til at lære at leve med den afdøde. Unge skal dog, i langt de fleste tilfælde, stadig selv tage kontakt til enten psykolog eller sorggruppe, hvis de har mistet en de havde nær.
xx havde godt hørt lidt om, at der var enkelte muligheder for ham, men han ville aldrig selv tage kontakt til en sorggruppe.
– Fokus var på noget andet, min mor. For mig havde et spark bagi, nok fået mig ud af værelset. Man hører jo, at det er vigtigt at bearbejde sin sorg, og der er måske nogle ting, som jeg aldrig har fået snakket ud om, for jeg havde simpelthen ikke overskuddet til selv at tage kontakt i den givende situation.
Der er potentielt mange brugere af sorggrupper
Kræftens Bekæmpelse har ingen statistikker på, hvor mange der benytter sig af disse sorggrupper, da folk har mulighed for at komme og gå som det passer dem. Kræftens Bekæmpelse har ligeledes heller ingen statistikker på, hvor mange børn og unge, som ikke får benyttet sig af disse tilbud. Det samme gælder for Assens Kommune. Jette Lauvring, som er leder i børnesundhed i Assens Kommune, har ligeledes ingen statistikker på medlemmerne i sorggrupperne i hendes kommune.
-Der er omkring 16 børn og unge i aldersgruppen 9-16, som benytter sig af vores sorggrupper i Assens Kommune i øjeblikket. Jeg tror, at der kunne være mange flere derude, som kunne benytte sig af de her grupper, fortæller Jette Lauvring.