Kommunen, der omtaler sig selv som ”Alletiders Roskilde” udmærker sig i et opslag på egen facebookside som rekordholder i antallet af etablerede bofællesskaber. Alle er dog ikke enige i, at kommunens indsats på området er ”alletiders”.
Kommentarsporet afslører flere borgeres utilfredshed med kommunens indsats på området. Dem med færre penge mellem hænderne, men som stadig gerne vil fællesskabet, får ikke samme hjælpende hånd af kommunen, som de ressourcestærke borgere gør. Kritikken møder opbakning i dele af byrådet, mens ikke alle mener, at problematikken er kommunens ansvar.
Fakta om bofællesskaber i Roskilde Kommune:
- På nuværende tidspunkt er der 25 bofællesskaber
- Kommunen oplever en stigende interesse i bofællesskaber fra borgerne
- Kommunen har etableret et bofællesskabssekretariat, der skal hjælpe private med at danne bofællesskaber sammen.
Kilde: Roskilde Kommunes hjemmeside.
– Det er nogle attraktive borgere, der flytter ind i bofællesskaberne. Det er ressourcestærke borgere, der gerne vil noget i deres nærmiljø, fortæller presse- og kommunikationskonsulent i Roskilde Kommune Lars Elmsted.
Men ifølge Maren Ottar Hessner (R), byrådsmedlem og medlem af Kultur- og Idrætsudvalget, kan bofællesskaber bestående af folk med en relativt ensartet baggrund komme til at lukke sig om sig selv.
– Det bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt i forhold til fremtidige boligprojekter. Det handler om, hvordan vi lever vores liv. Og måden, vi bygger vores boliger og skaber lokale liv på, påvirker også måden, vi danner fællesskaber på, udtaler hun.
Maren Ottar Hessner mener, at en blanding på tværs af både generationer og socioøkonomiske lag vil give et mere interessant og dynamisk bybillede. Det tror hun på, at mange borgere vil have glæde af.
Læs også: Rekordholderen Roskilde vil udbygge føringen i antallet af bofællesskaber
Delte meninger om ansvaret
Maren Ottar Hessner peger på opførelsen af mindre boliger med lavere huslejer som en måde at imødekomme borgere med en lavere økonomisk kapital og et ønske om fællesskab.
– Vi har jo den plads, vi har, så jeg synes, vi skal se på størrelsen af de boliger, vi bygger. Dels kan der bygges flere mindre boliger, så vi kan adaptere til de behov, der er. Dertil er bofællesskaber også en god måde at spare noget plads på, og det kan være en god kombination, hvis man eksempelvis er enlig men samtidig også gerne vil fællesskabet. For Roskilde er et dyrt sted og bo, fortæller hun.
Men ikke alle i byrådet er enige i, at det er kommunens anliggende, at revurdere størrelsen og prisen på boligerne. Ifølge byrådsmedlem og formand for Plan- og Teknikudvalget, Claus Larsen (S), er disse beslutninger op til den enkelte forening, der ønsker at etablere et bofællesskab.
– Vi har nedsat et bofællesskabssekretariat for at kunne hjælpe folk med at navigere igennem den jungle, det er for en forening, der har oprettet et bofællesskab. Men vi har ikke rigtig mulighed for at hjælpe med at skaffe boliger og arealer. Det er ikke vores opgave, det må dem, der har oprettet bofællesskabet, selv finde ud af, udtaler han.
Claus Larsen uddyber i den forbindelse, at kommunen heller ikke kan gøre noget ved, hvis folk vælger at danne bofællesskaber med andre af samme økonomiske kapital.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Tomas Breddam (S).
Sådan gjorde vi: Journalisten faldt over det nævnte kommentarspor på Facebook for derefter at undersøge hvilken indsats, kommunen reelt gør på området. Journalisten interviewede i den forbindelse Lars Elmsted og blev ud fra hans udtalelser nysgerrig på, om der er delte politiske holdninger til den indsatsen. For at få et nuanceret billede af sagen, interviewede journalisten Maren Ottar Hessner og Claus Larsen. Journalisten forsøgte forgæves også at få et interview med borgmester Tomas Breddam.