Rikke Hauge havde ikke været ansat mange dage som pædagogmedhjælper, før hun virkelig forstod, hvad mangel på voksne i daginstitutionerne gør ved børnene. Og ved de ansatte, der på grund af mangel på kollegaer må løbe endnu stærkere.
Hun fortæller blandt andet om en episode, hvor en dreng fik lov til at sidde og græde af alene, fordi hun selv og de andre voksne havde favnen fulde af andre børn, der også behøvede deres opmærksomhed.
– Sådan et barn lærer jo, at det ikke nytter noget at råbe om hjælp, for der kommer ikke nogen, siger Rikke Hauge, der er tidligere pædagogmedhjælper.
Selvom alle løb stærkt og gjorde, hvad de kunne, så var det ifølge Rikke Hauge svært at få dagen til at hænge sammen.
– Den der følelse af slet, slet ikke at kunne udføre sit arbejde, fordi der var alt for få hænder, gjorde dagene til noget, der skulle overstås, siger hun.
Derfor vakte det også glæde hos både forældre, pædagoger og organisationer, da en vigtig ændring i loven og minimumsnormeringer blev besluttet i 2021. Da vedtog den tidligere socialdemokratiske etparti-regering sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet nemlig, at normeringerne skulle opgøres på institutionsniveau. Altså at man skulle kunne se i hver enkelt institution, hvor meget pædagogisk personale, der var ansat og ikke som et gennemsnit på kommunen, som det ellers først var besluttet.
Læs også: Voksne kommer og går, børnenes lidelser består
Den del af aftalen har regeringen nu valgt at droppe. I stedet vil man se på, om kommunernes daginstitutioner som et gennemsnit lever op til normeringerne. Det kan få betydning for, om kommunerne på papiret lever op til minimumsnormeringerne eller ej, mener pædagogernes fagforening BUPL.
Kigger man for eksempel på Rudersdal Kommune, så viser data fra dagtilbudsportalen, at Rudersdal Kommune som gennemsnit lever op til minimumsnormeringerne. I kommunen er der gennemsnitligt én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børnehavebørn. Det er det maksimale antal børn, der ifølge loven må være per voksen. Ser man på de enkelte institutioner, er der ifølge portalen flere daginstitutioner i kommunen, som ikke lever op til minimumsnormeringerne.
Regeringen har på opfordring fra Kommunernes Landsforening (KL) besluttet at fjerne en række regler på dagtilbudsområdet. Der er tale om følgende ændringer:
-
-
- Kravet om at udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan i den enkelte daginstitution/enhed og for hele dagplejen fjernes.
- Kravet om evaluering af den pædagogiske læreplan hvert andet år fjernes.
- Regler om 30 timers plads til søskende mod en reduceret forældrebetaling under forældres barsel fjernes.
- Krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges, fjernes.
- Der igangsættes en proces, der skal udbore, hvordan reglerne om forældres fravalg af et sundt frokostmåltid i daginstitutioner kan forenkles samt en proces for at se på forenkling af dele af reglerne om tilsyn med dagtilbud.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet
-
Nu bliver det svært at bevise
Beslutningen møder stor kritik hos Johnny Gaarsdal, der er pædagog og medlem af forretningsudvalget i BUPL. Ifølge ham betyder den nye aftale nemlig, at pædagoger eller forældre til børn i daginstitutioner får sværere ved at råbe op om de problemer, de oplever i hverdagen.
– De kan ikke så godt bevise, at der er et problem derude, siger Johnny Gaarsdal.
Han forklarer, at mange forældre stadig har en oplevelse af, at normeringen er rigtig dårlig. Men med den nye måder at opgøre normeringen på, bliver det sværere for forældrene at bevise, hvis normeringen ikke overholdes.
– Rigtig mange vil stadigvæk vil opleve, at normeringen er rigtig dårlig i mine børns daginstitution. Hvis jeg oplever det, kan jeg sige det til kommunalpolitikerne og eksempelvis borgmesteren. Så kan borgmesteren sige, “ja, men ifølge vores tal, så er det jo den optimale normering,” og det kan jo godt være. Det er bare ikke det, der er virkeligheden derude, siger Johnny Gaarsdal.
Læs også: Baby-boom i Greve skaber bekymring for pædagogmangel
”Grunden til de gør det, er ikke det, de siger”
Forklaringen på, at man vil fjerne kravet om at indsamle data om normeringerne på institutionsniveau lød fra børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye i første omgang på, at man ønskede at spare penge og tid på administrative opgaver, som i stedet skulle frigives til børnene. Men den forklaring giver Johnny Gaarsdal ikke meget for. Han mener i stedet, at kommunerne vil spare penge ved ikke reelt at leve op til minimumsnormeringerne.
– Jeg tænker jo først og fremmest, at det er et røgslør og en måde, hvor man kan forhindre, at vi kan følge pengene til minimumsnormeringerne. En måde, hvor vi kan blive holdt i mørket. Hvor vi ikke rigtig kan bevise det, vi går og siger. Altså at der stadigvæk er dårlige normeringer i dagtilbuddene, siger han.
Børne- og undervisningsminister, Mathias Tesfaye var i sidste uge kaldt i samråd af SF, Enhedslisten og Alternativet, som er de partier, der var med i aftalen om, at normeringerne skulle opgøres på institutionsniveau. Dén aftale, regeringen altså nu har valgt at sløjfe.
Her erkendte han, at der ikke nødvendigvis er meget administrativt arbejde at spare ved at fjerne kravet om at indsamle data om normeringer på institutionsniveau. Men han tror fortsat på, at man ved at fjerne en række regler vil kunne komme noget af bureaukratiet til livs.
Sådan gjorde vi: I forbindelse med research til en anden historie omkring personaleudskiftning i daginstitutionerne blev journalisten bekendt med regeringens beslutning om at fjerne kravet om at indsamle data om normeringer. Derefter tog journalisten kontakt til BUPL for at få deres reaktion på regeringens beslutning. Desuden mødtes journalisten med en tidligere pædagogmedhjælper i en daginstitution i Rudersdal Kommune, som var af den opfattelse, at der mangler personale i institutionerne.