Julemiddagen er overstået, og det er blevet tid til aftenens store konkurrence: Mandeldysten. Men hvordan håndterer man det som forælder? Skal børn have hver deres mandel og dertilhørende gave, eller gør vi børnene en bjørnetjeneste ved at lade dem vinde? Cand. mag i sprogpsykologi og stifter af MOAR, Lena Adalberth, giver sine bedste råd til at komme godt igennem mandeldysten med små børn.
Lena Adalberth er selv vokset op med, at hendes forældre snød med mandlen og lagde en i hendes risalamande. Men hendes egne børn må konkurrere på lige fod med de voksne. Og det er der en særlig årsag til.
– Det er ikke synd for børn at tabe. Det er okay. De skal jo netop lære den følelse at kende, fordi det er en del af at være menneske. Vi kan ikke altid vinde, og det skal vi heller ikke, siger Lena Adalberth.
Men inden man som forælder skal beslutte, om ens barn skal have sin egen mandel eller ej, skal man først overveje, om man har lyst til at føre mandeltraditionen videre.
– Det er ret vigtigt, når det kommer til julen at overveje, hvilke traditioner vi vil videreføre. Lige så snart vi gør noget, ’bare fordi man skal’, så reagerer vores børn ofte, fordi vi ikke har os selv med i det. Der er ikke nogen, der siger, at vi skal gøre noget, bare fordi det er jul, siger Lena Adalberth.
Læs også: Røde Kors forventer flere ansøgninger om julehjælp i velhaverkommune
Fakta om Risalamande
- Risalamande er direkte oversat til dansk: ris med mandler
- Efter Anden Verdenskrig var risalamande en populærdessert, der blev præsenteret som en ‘sparedessert’, fordi man kunne strække risene ved at blande flødeskum i
- I stedet for en mandel kunne man lede efter en knap eller en mønt
Kilde: Dansk Historisk Fællesråd
Ingen snyd i spil
Når Lena Adalberth spiller brætspil med sine børn i hverdagen, får de ikke lov til at snyde. Derfor er det heller ikke noget, de får lov til juleaften.
– Det ville være mærkeligt for mine børn, at de lige pludselig fik lov til at snyde i spil den dag. For det gør de ikke ellers. Hvis man netop lader sine børn snyde, eller hvis man i hverdagen lader dem vinde, når man spiller brætspil, så giver det ikke mening juleaften at have et princip om, at de i hvert fald ikke skal have mandlen med snyd, siger Lena Adalberth.
Det handler ikke nødvendigvis om at lade dem snyde eller ej. Det handler om, at det skal stemme over ens med ens værdier, forklarer Lena Adalberth. Derfor er det hendes anbefaling, at man på forhånd skal tale med sine børn om, hvad der kommer til at ske, hvad de kan forvente, og samtidig også i talesætte, at mandelkonkurrencen er et spil ligesom alle andre.
– Det kan hjælpe børnene med at forstå det i en ramme, så det giver mening for dem. Og så tale om, at det er okay, hvis man bliver skuffet, hvis man ikke får mandlen. Ligesom det er okay at vinde. For begge dele er lige fint, siger Lena Adalberth.
Læs også: Samler julepynt ind i Høje-Taastrup: ”De vil have hygge, glæde og fejring”
Gør man sine børn en bjørnetjeneste ved at lade dem vinde?
– Ja, det vil jeg faktisk mene, at vi gør. Fordi der er så mange situationer i livet, hvor vi ikke vinder eller er de bedste. Og hvis vi ikke lærer at håndtere at tabe, så kan rigtig mange situationer blive vanskelige for vores børn. Og hvor ellers end i hjemmet er det trygt, rart og godt at lære de her følelser, siger Lena Adalberth.
Artiklen forsætter under billedet.
De store følelser
Når børn er under seks år, kan de endnu ikke forstå og mærke nuancer af følelser. Derfor vil det føles overvældende for det lille barn at tabe. Samtidig har de heller ikke evnen til at regulere deres egne følelser, og derfor kræver det, at de har en voksen, der kan hjælpe dem. Og der er det vigtigt at forstå, at når ens barn er i den følelse, så er det, det eneste, barnet mærker, forklarer Lena Adalberth.
– Når det kommer til mandlen juleaftenen, så bliver det bare vigtigt at få den mandel. Og det er okay at få den følelse. Og så må vi trøste og imødekomme så godt, som vi nu kan. I situationen handler det om at trøste og ikke at belære. Dagen efter juleaften eller på et tidspunkt, hvor barnet ikke længere er i affekt, så kan man tale mere rationelt om det, men i situationen hvor barnet reagerer kraftigt, handler det om trøst og omsorg.
Men det kan være svært som forælder at vide præcis, hvad man skal sige til sit lille barn, når det reagerer kraftigt. Derfor har Lena Adalberth nogle sætninger, man som forælder kan bruge:
– Øv, hvor er det også træls. Du ville rigtig gerne have vundet mandlen. Det kan jeg godt forstå. Den følelse har jeg også tit. Eller: Den følelse havde jeg også, da jeg var barn, siger Lena Adalberth.
Og så skal man som forælder ikke være så bekymret, hvis ens barn reagerer kraftigt på at tabe i mandeldysten. Tværtimod.
– Forældre kan klappe sig selv på skuldrene over, at de har skabt et trygt rum for deres børn, hvor de faktisk tør at vise deres ægte følelse af, hvordan de har det og ikke føler sig forpligtiget til at vise os en bestemt følelse for at gøre os glade. Men at de tør være dem selv i vores selskab, siger Lena Adalberth.
MOAR er et online medlemskab, hvor Lena Adalberth rådgiver forældre med børn i alderen 0-6 år om tryg og kærlig opdragelse og kommunikation.
Sådan gjorde vi: Artiklen stammer fra journalistens egen undren. Kilden i artiklen er interviewet over telefon.