Foto: Klara E. Holm-Fjelster.
Vintergækken er sprunget ud, solen er begyndt at titte frem. Selvom det endnu er koldt udenfor, er foråret klart på vej. Med sig bringer det påsketiden – en broget blanding af jødedom, hedensk overtro og kristendom. En højtid, som med udgangspunkt i sit blandede ophav indeholder traditioner fra flere forskellige lande.
Særligt for den danske påske er gækkebrevene. En tradition, som i dag praktiseres af børn og barnlige sjæle i dagene op til påske. Man laver fine papirklip med et gækkevers på, underskriver sig med prikker og vedlægger en vintergæk. Og som navnet antyder, går det ud på at drive gæk – altså lave sjov – med modtageren af brevet, i håb om at få et påskeæg til gengæld.
NetAvisen har talt med afdelingschef hos Dansk Folkemindesamling og cand.mag. i dansk og folkloristik, Else Marie Kofod, om gækkebrevenes historie.
1. Gækkebreve er i familie med bindebreve
Gækkebrevet minder om de oprindeligt tyske bindebreve, som man også skrev i Danmark i 16- og 1700-tallet.
– Man sendte bindebreve på folks navnedage. Ligesom gækkebreve, var bindebreve fint dekoreret og indeholdt en gåde, som man skulle løse, eller knuder på en snor, som man skulle løsne. Hvis det ikke lykkedes, skulle man holde et gilde eller på anden måde belønne afsenderen, siger Else Marie Kofod.
Læs også: Sådan sparer du penge på påskefrokosten
I slutningen af 1700-tallet udviklede bindebrevene sig til gækkebreve, hvor princippet var det samme. Man gækkede eller narrede nogen, for at få noget igen.
2. Forårsfinurligheder
Gækkebrevene har ikke altid været tilknyttet påsken specifikt. Oprindeligt var gækkebreve blot en forårsleg, som intet havde med kristendom eller påske at gøre. Ligesom mange andre hedenske traditioner og skikke, blev gækkebreve med tiden knyttet til en kristen højtid, nemlig påske. Det skete i anden halvdel af 1800-tallet.
3. Engang underskrev man sig med navn
Gæk, gæk, gæk, mit navn er blevet væk… Men det har det ikke altid været.
Frem til slutningen af 1800-tallet underskrev man brevene med navn, og modtageren kunne altså ikke slippe for sin straf ved at gætte afsenderen. Så snart man modtog brevet med den lille vintergæk i, var løbet kørt.
– I slutningen af 1800-tallet slettede man navnet, og så kom prikkerne og hele legen med at gætte, hvem der var afsender af brevet, fortæller Else Marie Kofod.
I den forbindelse begyndte den danske visedigter, Julius Strandberg, at lave både gække- og svarvers, som han solgte. Hvis man gættede, hvem der stod bag gækkebrevet, kunne man købe et færdiglavet vers og sende retur. Dermed slap man for at skulle give noget tilbage til afsenderen.
4. Vinter- eller sommergæk?
Vintergækken, som jo er en vigtig del af gækkebrevene, har ikke altid heddet vintergæk. I 1800-tallet diskuterede man, om blomsten skulle hedder vinter- eller sommergæk. Som bekendt endte forårsbebuderen med at hedde vintergæk. Det til trods for, at H.C. Andersen i 1860’erne skrev eventyret ”Sommergækken” for at fastslå, at det burde være blomstens navn.
5. Oprindeligt til unge – nu til børn
Oprindeligt blev både binde- og gækkebreve brugt af unge mennesker. I nogle tilfælde havde gækkebrevene endda en romantisk funktion, og man kunne sende dem til en, man var vild med og håbe på et kys til gengæld. Med tiden er det dog blevet en tradition, vi forbinder mere med børn.
– Ligesom fastelavn og andre højtider er påsken blevet til børnenes fest. Der er flere legende elementer involveret, og det er mindre og mindre knyttet til ungdommen. Skiftet skete op igennem 1900-tallet, siger Else Marie Kofod.
6. Overgangstid er drilletid
Else Marie Kofod forklarer, at foråret altid har været en tid, hvor man gækkede hinanden. Vi kender det fra aprilsnar, og vintergækken i sig selv er også et eksempel på forårsdrillerierne.
– Vintergækken kommer som regel op som årets første blomst og bebuder forår, men der kan jo sagtens komme sne igen bagefter. Så vintergækken gækker os til at tro, at sommeren er på vej, selvom der måske er lang tid endnu, siger Else Marie Kofod.
Læs også: Påsken har en happy ending
Og det er ikke kun overgang fra vinter til forår, der fordrer gæk og kærligt drilleri. Der er tit gæk forbundet med andre overgange i livet.
– For eksempel, når man starter nyt arbejde – så kan man blive sendt i byen efter noget, der slet ikke findes. Og ved overgangen fra at være ugift til at være gift, har der længe været tradition for at lave sjov i brudeparrets hjem. Gæk hører med til overgange i såvel livet som årets løb, siger Else Marie Kofod.
7. Mange lader som om, de ikke kan gætte afsenderen
I takt med, at gækkebrevene blev en tradition med børnene for øje, er det meget almindeligt at lade som om, man ikke kan gætte, hvem brevet er fra. Så kan man nemlig forære et påskeæg til dem, man holder af. Ligesom nogle snyder med mandlen og på forhånd lægger den i børnenes portion ris ala mande til jul.
Post Nord, dengang Post Danmark, bragte i 2013 en pressemeddelelse om gækkebreves popularitet. En undersøgelse bag pressemeddelelsen viste, at knap 3 ud af 4 (70 procent) har ladet som om, de ikke kunne gætte afsenderen.