Foto: everystockphoto
Foråret starter en anelse grønnere i Smilets by. Den 30. marts begynder 20 aarhusianske skoler nemlig at producere ren energi med solceller på tagene.
Det er et led i kommunens målsætning om at være CO2-neutral i 2030, forklarer rådmand Bünyamin Simsek i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.
– Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig kommune. Skolernes solcelleanlæg er et stort skridt i den retning, siger han i pressemeddelelsen.
Læs også: Solcelle-boom giver minimal klimabonus
Bygninger endevendes
Udover solcelleanlæg bliver alle kommunens bygninger frem mod år 2019 også gennemgået for at mindske CO2-udledningen, forklarer Jacob Hansen Beuschau, chefkonsulent for anlægs- og bygningsområdet for Børn og Unge i Aarhus Kommune.
Solceller kan ikke gøre det alene, blandt andet fordi solen jo ikke altid skinner. Derfor skal man supplere med for eksempel vindenergi. Men hvis man skal leve af sol og vind, så kræver det, at man igangsætter noget energilagring, for vinden blæser jo heller ikke altid.
Leif Sønderberg Petersen, chefkonsulent på Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, DTU
– Vi er ved at gennemgå samtlige bygninger for at se, om vi kan finde noget, der bedre kan spare på CO2-udledningen. For eksempel ved at modernisere, ved bedre isolering eller ved anden belysning, siger han.
- Solcelleanlæg på 20 skoler.
- 40 % mindre CO2-udledning fra kommunale bygninger ved modernisering og renovering.
- Letbaner etableres.
- Skovarealet udvides.
- Indfasning af vindenergi i varmesystemet og fyring med træpiller og halm i stedet for kul.
- Større satsning på cyklismen, blandt andet ved nye supercykelstier for 100 mio. kr. Målet er, at hver tredje rejse skal være på cykel.
- Samarbejde med borgere, virksomheder, universiteter og andre kommuner om grønne løsninger.
Kilde: gogreenwithaarhus.dk
Flere grønne ambitioner
En bred palet af initiativer er dog afgørende for, at kommunen kan nå sit mål om at blive CO2-neutral, vurderer Leif Sønderberg Petersen, chefkonsulent på Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi på DTU.
Læs også: Kun vindkraft gør elbiler grønnere
– Solceller kan ikke gøre det alene, blandt andet fordi solen jo ikke altid skinner. Derfor skal man supplere med for eksempel vindenergi. Men hvis man skal leve af sol og vind, så kræver det, at man igangsætter noget energilagring, for vinden blæser jo heller ikke altid. Det er simpelthen umuligt at blive CO2-neutral uden også at satse på energilagring, siger han.
Derudover peger Leif Sønderberg Petersen også på løsninger inden for den kollektive trafik. Her fremhæver han blandt andet letbaner som en løsning, der kan køre på bæredygtige former for energi. En opfordring, som Aarhus Kommune dog har taget til sig, da letbanen bliver en realitet i byen fra år 2017.
CO2-neutrale biler
Letbanen kan dog ikke udelukkende stå alene, vurderer Leif Sønderberg Petersen. For at en by kan blive helt CO2-neutral, må man også gøre de firhjulede køretøjer fri for fossile brændstoffer, fastslår Leif Sønderberg Petersen.
– Det vil kræve, at man får øget andelen af el-biler. Og for de biler, som kører på almindelig benzin, skal man sørge for, at de i stedet kører på noget biobrændstof, siger han.
Læs også: Klima på indkøbssedlen
Grøn bevidsthed på skoler
Selvom Aarhus stadig er et stykke fra at være CO2-neutral, så har byens første skridt alligevel skabt en vis opmærksomhed. På Sølystskolen i Egå, der er én af de 20 skoler, som har fået solceller på taget, arbejder man med at få eleverne til at blive mere bevidste om betydningen af bæredygtige løsninger.
– Hver dag kommer der til at stå på vores infotavle, hvad vi producerer af strøm med vores solceller. Og så håber jeg også, at vi kan lave en tilsvarende plads, hvor vi viser, hvor meget strøm vi bruger, siger Egon Schmidt, teknisk serviceleder på skolen.