Trines hjerte banker for en god sag: »En hjertestarter vil betyde sikkerhed, ro og tryghed«

En hjertestarter kan være afgørende for at redde liv, hvis en person har fået hjertestop.
Foto:Linda Johansen/Hjerteforeningen

På Spættevænget i Dragør er der ingen hjertestartere i nærheden. Det er en udfordring for 43-årige Trine Tots, da hun har hjerteproblemer. Hvis hun eller naboerne falder om med hjertestop, kan det have fatale konsekvenser.

Derfor går hun søndag d. 24. april på gaden for at samle ind til en hjertestarter, der kan hænge på villavejen.

Hjerteforeningen holder nemlig landsindsamling, hvor der samles penge ind til at uddele hjertestartere rundt om i landet.

Ifølge Hjerteforeningen rammes cirka 5.400 danskere årligt af hjertestop uden for hospitalet. 50-70 procent overlever hjertestoppet, hvis de får hjælp af en hjertestarter inden for de første 3-5 minutter.

For fjerde gang afholder Hjerteforeningen deres Landsuddeling med henblik på at få delt hjertestartere ud i landet. I år er derfor ingen undtagelse. Det er dog første gang, at Trine Tots skal deltage i Landsuddelingen. Hun er selv hjertepatient, og for hende betyder en hjertestarter meget i dagligdagen.

– En hjertestarter vil for mig betyde sikkerhed, ro og tryghed. Når jeg går tur i Dragør med min hund, så kigger jeg efter hjerterstartere og holder øje med, hvor de er. Jeg bliver tryg, når jeg ser dem. Det giver en rar fornemmelse at vide; ”Okay, jeg kan få hjælp”, siger hun.

Det er essentielt for Trine Tots at gå fra dør til dør på søndag. Særligt fordi hjertestop kan ramme alle.

– Man siger, at hjertestop kan ramme alle. Selv lider jeg af hjertesvigt og andre småting, så i princippet vil jeg nok være i højrisiko for at få hjertestop i forhold til andre. I den her indsamling får vi noget konkret ud af det, noget som kan redde et hjerte, der har brug for hjælp, siger hun.

Løbe om kap med tiden

Trine Tots samler ind, så der kan blive opsat en hjertestarter på hendes villavej. Det er særligt afstanden til den nærmeste hjertestarter, som kan være problematisk.

– Der hænger en hjertestarter i nærheden på en villavej, men jeg synes stadig, det er for langt væk, hvis man skal starte hjertemassage og benytte sig af hjertestarteren inden for to til fem minutter, siger hun.

Hun er dog også bekymret for sine ældre naboer, som ville have vanskeligt ved at løbe stærkt.

– Jeg bor på en villavej, hvor husene er fra 1950 og 60’erne, og mine naboer er derfor gamle. Jeg kan ikke selv løbe, og jeg tvivler stærkt på, at mine naboer ville kunne nå derned på den givne tid, hvor man helst skal begynde hjertemassage sammen med hjertestarteren, siger hun.

 

Trine Tots, hjertepatient fra Dragør, samler på søndag ind til en hjertestarter.
Foto: Privatfoto

Førstehjælp og hjertestartere går hånd i hånd

Det nytter ikke noget at have en hjertestarter, hvis man ikke kan lave basal førstehjælp, som holder patienten i live. Derfor kompenserer førstehjælpstræning og hjertestartere hinanden, siger John Bro-Jeppesen, afdelingslæge, dr.med., ph.d. i hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

– Det vigtige ved hjertestop er ikke kun hjertestarteren, men også at man laver hjertelungeredning, som blandt andet består af, at man trykker hjertet sammen og slipper igen. Man overtager faktisk hjertets pumpefunktion og får dermed ført blodet rundt i kroppen til de livsvigtige organer; hjernen og hjertet, siger han.

Selvom hjertestartere kan være altafgørende for overlevelse, er det ikke alle patienter med hjertestop, som har behov for den, mener John Bro-Jeppesen.

– Hjertestarteren bliver sat på brystkassen via nogle elektroder, hvor den kan registrere, om der er en rytmeforstyrrelse i hjertet, som er årsagen til hjertestoppet. Det er rigtig smart, hvis man har en rytmeforstyrrelse. Udfordringen er bare, at det ikke er alle, som en rytmeforstyrrelse som kan stødes med en hjertestarter, siger John Bro-Jeppesen.

Læs også: Ekspert: Bilister skal lære førstehjælp igen og igen og igen

Hjertestop? Det skal man gøre

John Bro-Jeppesen understreger derudover, at hvis en person er faldet om med hjertestop, skal man holde hovedet koldt og handle hurtigt. Tiden er nemlig en afgørende faktor for patienten

– Når en person falder om med hjertestop, er det vigtigt at få alarmeret, givet hjertelungeredning, få hentet hjertestarteren, få sat den på brystkassen og se, om der er brug for at give et stød. Desto hurtigere man kan disse ting, desto bedre går det patienterne, siger afdelingslægen.

Den danske mentalitet

For John Bro-Jeppesen afspejler søndagens indsamling den danske mentalitet om at være handlekraftig.

Hjertestop i Danmark

  • Hvert år rammes omkring 4.700 danskere af hjertestop uden for hospital – det svarer til omkring 13 hver dag.
  • Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i 2020 ca. 14 procent.
  • I 80 procent af tilfældene med hjertestop udenfor hospital giver tilstedeværende personer hjertelungeredning før der ankommer professionel hjælp.
  • I dag stødes 9 procent af personer med hjertestop før ambulancen ankommer – det er over 6 gange så mange som i 2001 (1,4 procent).
  • Uden genoplivning før ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 19. Med hjerte-lunge redning før ambulancen ankommer overlever 1 ud af 7. Med hjerte-lunge redning og stød fra en hjertestarter før ambulancen ankommer, overlever næsten 1 ud af 3.
    Kilde: Hjerteforeningen.

– Det taler godt ind i vores danske kultur; vi er ikke bange for at træde til og gøre en forskel, hvis der er nogle, som har brug for hjælp eller falder om på gaden, siger han.

Ligeledes støtter han op om Hjerteløberordningen, hvor frivillige via en app får besked om et hjertestop i nærheden. Hjerteløberne begynder hjertelungeredning og påbegynder hjertestarteren inden ambulancen ankommer.

Faktisk er han selv hjerteløber og fik for fjorten dage siden besked om et hjertestop i nærheden.

– Jeg har selv løbet nogle gange. Sidste gang var en tirsdag aften, hvor jeg fik besked. Så måtte jeg ud at løbe.

Christian Eriksens hjertestop fik folket til at melde sig til førstehjælpskurser

Hos Hjerteforeningen kan de godt nikke genkende til den danske mentalitet.

– Da Christian Eriksen faldt om, der så vi, at der var en stor stigning i antallet af danskere, som tilmeldte sig til basale førstehjælpskurser i genoplivning. Det handler om, hvordan man bruger en hjertestarter, og hvordan man laver genoplivning, siger Jacob Mouritsen, presserådgiver i Hjerteforeningen.

Han henviser til landskampen i Parken sidste år, hvor Christian Eriksen faldt om på banen med hjertestop under EM-kampen mod Finland 12. juni. Landsholdsstjernen fik førstehjælp på banen, mens kampen var stoppet. Han er siden kommet sig så godt, at han har spillet flere kampe i år.

Se nedenstående video fra Trygfonden og find ud af, om du har helt styr på, hvordan en hjertestarter virker.

Sådan gjorde vi: Journalisten fandt Trine Tots opslag på Facebook vedrørende hendes indsamling. Herefter foretog journalisten et interview med hende telefonisk.  Både John Bro-Jeppesen og Jacob Mouritsen er også blevet interviewet telefonisk. Videoen er bragt i aftale med Trygfondens pressechef.