Trods politisk afskaffelse: Kirker holder fast i tradition – og skaber nye

To drenge i Roskilde domkirke på vej til gudstjeneste. Foto: Anna Lohmann Michelsen 

De fleste forbinder nok store bededag med fridag og varme hveder, men efter regeringen sidste år afskaffede helligdagen, er det ikke længere en realitet.

Store bededag ligger i år fredag den 26. april, og torsdag aften d. 25. april er derfor store bededagsaften.

Men selvom den tidligere helligdag nu er aflyst fra politisk side, har en række præster valgt at holde fast i at markere dagen.

Fakta om store bededag

    • Store bededag blev udstedt 27. marts 1686
    • Dagen ligger den fjerde fredag efter påske
    • Dagen var en af i alt tre faste- og bededage
    • Store bededag findes kun i Danmark
    • Der er en københavnertradition for at “gå på volden” aftenen før store bededag
    • Der er tradition for at spise varme hvedeknopper på store bededagsaften
    • Folketinget afskaffede store bededag som hellidag fra 1. januar 2024

Kilde: Nationalmusset i København

Sognepræst Maria Harms fra Roskilde domkirke fortæller, at kirken tidligere havde to gudstjenester på dagen, men det er nu blevet til en aftensgudstjeneste.

Denne gudstjeneste skal Maria Harms stå for. Men hun understreger, at gudstjenesten ikke er en protest mod at helligdagen sidste år blevet sløjfet.

– Vi holder en gudstjeneste den dag, fordi vi synes, at bededagstemaet er vigtig. Det er væsentligt at markere, at bøn er en kristen udtryksform, siger Maria Harms.

Maria Harms mener, at bøn og bededagstemaet er meget vigtigt, og det må ikke gå tabt.

Hendes opfattelse i år er, at der har været større opmærksomhed blandt danskerne, af ”at man kan have brug for at udtrykke bønnen til Gud.”

Til gudstjenesten vil de benytte de bibeltekster, som der før blev brugt, da det var en helligdag. Hun mener, bøn er en meget bredere ting, end mennesker ofte tænker. At bede til Gud handler ikke blot om at bede om noget, men om at gå i en form for dialog med ham, det vil sige måske spørge, klage, søge trøst eller nye kræfter, fortæller hun.

– Vi synes faktisk, som et helt generelt princip, at det er en god ting, at kirkens helligdage er folkets fridage. Det er sådan, traditionen er i Danmark, siger Maria Harms.

Roskilde domkirkes spir i flot aprilvejr, Foto: Oliver Simonsen
Kirkerummet i Roskilde domkirke under en rundvisning, Foto: Oliver Simonsen

Store bededag markeres i Helsingør domkirke

Også i Helsingør holder man fast i store bededag, men på en ny måde.

Sognepræst Kirsten Winther er med til at stå for gudstjenesten i Helsingør domkirke, og her afholdes gudstjenesten torsdag i stedet for fredag, nemlig på store bededagsaften, hvor der efterfølgende vil være varme hveder.

Dermed er der skabt en ny tradition.

– Vi har lagt en gudstjeneste om torsdagen, en bededagsgudstjeneste, hvor det bliver med fokus på bønnen, siger Kirsten Winther.

Det vil være muligt for de borgere, der deltager i gudstjenesten, at skrive en bøn, som læses op af præsterne.

– Der er masser af ting, som man kan bede om, som har almen karakter, men som alligevel også rammer den enkelte, fortæller Kirsten Winther.

Sognepræsten fra Helsingør domkirke mener, at det de gør, er meget traditionelt i forhold til, hvad store bededag har været brugt til. For dem har dagen altid drejet sig om bønnen, eftertanke og guds omsorg.

Spir på Helsingør domkirke, der pt. er under renovering. Foto: Anna Lohmann Michelsen

Læs også: Københavnske kirker markerer historisk konfirmation på den sidste store bededag 

Store bededag markeres i Sct. Mortens kirke

I Sct. Mortens kirke i Næstved står sognepræst Christian Wendelboe for gudstjenesten på store bededag. Han har været præst i kirken i tre år, og her vil der også være fokus på bøn. Førhen plejede store bededag at være præget af konfirmationer i Sct. Mortens kirke.

– Vi blev lidt ramt af: ’Hvad gør vi nu’, og det er først inden for de sidste par uger, at det har været sådan: ’Nu skal vi snart finde på noget’, fortæller Christian Wendelboe.

De har ikke før haft markeret store bededag på den måde på grund af konfirmationer, men man vil nu holde en aftensgudstjeneste.

Læs også: Sct. Mariæ Kirke i Helsingør slår dørene op for Drop-in dåb

– Vi synes, det ville være ærgerligt, hvis dagen bare går i glemmebogen. Derfor bliver det i hvert fald sådan et arrangement i år, lyder det fra Christian Wendelboe.

Han mener, at store bededag er en ret vigtig dag, blandt andet fordi det for nogen er en særlig dag helliget til bønnen.

Ifølge Christian Wendelboe står der ikke biblen, at man skal holde en helligdag, men han håber, at dette kan være med til at hjælpe på danskernes bøn-praksis, da han tror, det er de færreste danskere, der beder på daglig basis. Sognepræsten mener, at de fleste danskere primært forbinder store bededag med hveder og fridag.

– Jeg tror, danskerne har været glade for, at der var en fridag, men jeg tror ikke, at det har været en stor kirkedag, siger Christian Wendelboe.

Kirkerum i Roskilde domkirke inden den skal fyldes med besøgende, Foto: Oliver Simonsen

Sådan gjorde vi: Undren opstod ved at det snart er store bededag, og det er første gang efter at dagen blev afskaffet som helligdag. Vi tog kontakt til tre kirker telefonisk, der alle har skrevet på deres hjemmeside at de skal/vil holde er arrangement på store bededag. Alle interviews er foretaget over telefon. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.