Foto: Morguefile
Da 8.041 danskere i løbet af sidste år registrerede en ’begrænset tilladelse’ i Donorregisteret, ville de hellere af med deres nyrer end deres hornhinder. Det viser en oversigt over nye registreringer i Donorregisteret i 2013 fra Sundhedsstyrelsen.
Ved ’begrænset tilladelse’ afkrydser man de organer, som man gerne vil donere ved pludselig død, og man kan sætte flere krydser. I 2013 gav 7.766 danskere således deres ja til at give nyrerne væk, mens kun 2.085 gav tilladelse til donation af hornhinderne.
Der er ikke noget fornuftigt argument for ikke at give sin hornhinde, når man er død. Det er følelserne, der spiller ind.
Erik Lohmann, sekretariatschef i Øjenforeningen.
Fire muligheder for registrering i Donorregisteret:
- Fuld tilladelse
- Begrænset tilladelse
- Ved ikke
- Forbud
Følelser styrer beslutningen
Kommunikationskonsulent i Nyreforeningen Karina Ertmann Krammer mener, at det er svært at sige noget specifikt om, hvorfor folk gerne vil donere nyrer, men understreger at de i Nyreforeningen generelt oplever, at danskerne er meget positivt stemt over for organdonation. Hun mener til gengæld, at folk måske tillægger øjnene et speciel betydning:
– Jeg tror, det handler meget om følelser. Jeg har fx hørt nogen sige, at de synes, at øjnene er vinduet til sjælen og det, der udgør en person. Så det er et meget følelsesbetonet valg og ikke særlig rationelt.
Sekretariatschef i Øjenforeningen, Erik Lohmann, har heller ikke nogen forklaring på, hvorfor danskerne har sværere ved at give tilladelse til, at deres hornhinder fjernes end deres nyrer:
– Der er ikke noget fornuftigt argument for ikke at give sin hornhinde, når man er død. Det er følelserne, der spiller ind.
‘Begrænsede tilladelser’ i Donorregisteret i 2013:
- Ja til nyrer: 7.766
- Ja til lever: 7.657
- Ja til lunger: 7.379
- Ja til bugspytkirtel: 7.128
- Ja til tyndtarm: 7.025
- Ja til hjerte: 6.249
- Ja til hud: 2.148
- Ja til hornhinder: 2.085
- Antal begrænsede tilladelser i alt i 2013: 8.041
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Lone Bøgh, udviklingssygeplejerske fra Dansk Center For Organdonation, tilslutter sig dette bud. Hun fortæller, at danskernes begrundelser for til- og fravalg af donation af organer ikke er noget, som er systematisk undersøgt, men at det udelukkende er baseret på erfaringer.
– Det vi hører, når vi er ude og tale med folk, er, at der er nogle specielle følelser omkring hornhinderne, fx er der ofte usikkerhed om, hvordan det ser ud efter donationen, når vedkommende ligger i kisten.
Hun påpeger i den forbindelse, at der mangler information om, hvordan det ser ud efter en hornhindedonation, da man ikke kan se det, fordi øjnene bliver lukket til.
Information skal skaffe flere organer
Både Øjenforeningen og Nyreforeningen understreger, at der fortsat er behov for organer. Erik Lohmann beskriver, at der er et “kæmpe udækket behov” for hornhinder, og på trods af at flest danskere vil donere deres nyrer, og at man kan donere en nyre, mens man lever, er det ifølge Karina Ertmann Krammer slet ikke tilstrækkeligt:
– Der er stadig mangel på nyrer. Der er folk, der dør på ventelisten til en nyre hvert eneste år. Sidste år døde der fx 22 mennesker.
Læs også: Færre vil være organdonorer
Begge er de enige i, at informationskampagner er måden, som man kan få flere danskere til at donere. Ifølge Erik Lohmann kan man kun få flere til at sige ja, hvis man i kampagner fortæller, hvor vigtigt det er for visse patientgrupper at få en ny hornhinde:
– Man kan fortælle, at en hornhinde, der er angrebet af en hornhindesygdom er meget smertefuld, som at have grus i øjnene. Og at især ældre går rundt nærmest i blinde og ser verden som gennem en mat rude.
Også Lone Bøgh peger på, at mere information fra fx Sundhedsstyrelsen er vejen frem for at få flere danskere til at give ’fuld tilladelse’ frem for ’begrænset tilladelse’ til brug af deres organer:
– Heldigvis siger mange ja til multiorgandonation, men for at få de sidste med er der brug for mere information. Jeg tror aldrig, vi bliver færdige med det, vi kan kun gøre det bedre og bedre.