Færre vil være organdonorer

Færre danskere registrerede sig i Donorregisteret i 2013. Foto: Morguefile
Færre danskere registrerede sig i Donorregisteret i 2013.
Foto: Morguefile

Færre danskere besluttede sig i 2013 for at gå ind på www.sundhed.dk og tage stilling til organdonation og registrere deres beslutning. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Helt konkret er der tale om et fald på 21.573 personer fra 2012, hvor 71.904 personer registrerede sig med enten ’fuld tilladelse’, ’begrænset tilladelse’, ’ved ikke’ eller ’forbud’ til 2013, hvor 50.331 registrerede sig med samme fire muligheder.

Ifølge Bjørn Ursin Knudsen, fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, er det svært at sige præcist, hvad der er skyld i faldet af registreringer. Han påpeger, at der tidligere har været nogle lidt uforklarlige fald, som måske kan skyldes forskellige mediehistorier. Han fremhæver dog en sag, der kan have påvirket registreringerne lige netop fra 2012 til 2013, nemlig sagen om Carina Melchior, der efter en trafikulykke i 2011 fejlagtigt blev vurderet til at ville blive erklæret hjernedød af læger på Aarhus Universitetshospital, når testen efterfølgende skulle gennemføres.

– Det er klart, at den mest oplagte tanke er, at Carina-sagen har påvirket registreringerne, og det mener jeg også er en del af forklaringen. Samtidigt spiller andre faktorer også ind såsom mediedækning af succeshistorier og negative historier, fx historier om hjernedøde, som er ’vågnet’, samt diskussioner på internettet og sociale medier som Facebook, siger han.

Registreringer i Donorregisteret:

    • 71.904 danskere registrerede sig i 2012
    • 50.331 danskere registrerede sig i 2013
    • I alt er der ifølge organisationen Oplysning om Organdonation – gi’ livet videre cirka 862.204 danskere registreret som donorer

Kilde: Sundhedsstyrelsen og organdonor.dk

Han understreger, at de første analyser lige efter sagen viste positive tilmeldinger på trods af, at mange forventede negative. Og at selvom der også var flere negative tilmeldinger end normalt, kunne det ikke opveje de positive:

– Mange borgere var klar på, at det ikke var noget, der skulle ødelægge donorsagen, og de tilmeldte sig derfor, måske fordi de i forvejen havde gået og tænkt på det, men bare ikke havde fået taget sig sammen til at gøre det.

Vi skal hele tiden blive ved med at arbejde for, at flere får sat krydset i Donorregisteret, det arbejde må aldrig høre op.
Annelise Møller, projektkoordinator for Oplysning om Organdonation – gi’ livet videre.

Tre måder at tage stilling

Ifølge Annelise Møller, der er projektkoordinator for organisationen Oplysning om Organdonation – gi’ livet videre, som arbejder for at oplyse danskerne om organdonation, er det vigtigt at huske på, at der findes tre juridisk bindende måder at tage stilling på, nemlig gennem samtale med pårørende, ved at bære donorkort og ved at registrere sig i Donorregisteret. Så selv om færre danskere registrerede sig i 2012 end i 2013, betyder det ikke nødvendigvis, at der er færre, der har taget stilling til organdonation:

– Der kan sagtens være en masse danskere, der har taget stilling, men ikke har registreret sig i Donorregisteret. Vi har ikke mulighed for at vide, hvor mange danskere der har talt om det i familierne, og samtidigt har vi ingen anelse om, hvor mange der bærer et donorkort på sig.

Hun understreger dog, at organisationen arbejder for, at folk både tager samtalen og sætter et kryds i Donorregisteret, og at de derfor ikke er tilfredse med faldet fra 2012 til 2013:

– Vi skal hele tiden blive ved med at arbejde for, at flere får sat krydset i Donorregisteret, det arbejde må aldrig høre op. For man kan have mange samtaler om organdonation med forskellige mennesker gennem livet, så registrering er med til at give afklaring, så de pårørende ikke længere er i tvivl, siger hun.

Læs også: Automatisk donorregistrering vil redde liv