Vi sender nødhjælp selvom Japan siger nej tak

Fem dage efter jordskælvet i Japan iværksatte Dansk Røde Kors en onlinekampagne, der gør det muligt for danskerne at donere penge til tsunami- og jordskælvsramte japanere. Det gør de, på trods af at Japansk Røde Kors har meldt ud, at der ikke er behov for international udviklingsbistand.

”Som udgangspunkt har Japansk Røde Kors givet udtryk for, at de ikke har brug for international hjælp. De har ressourcer nok, til at klare det selv. Dog vil vi ofte vælge at starte indsamling via vores hjemmeside, da mange i Danmark ønsker at bidrage til arbejdet,” siger Lise Bægaard fra Dansk Røde Kors.

Der er forskel på i-lande og u-lande
Efter jordskælvet i Haiti blev der i løbet af fem dage doneret seks millioner til Dansk Røde Kors. Men Japan er et af verdens rigeste lande, og der er derfor langt imellem en sammenligning af katastrofen der og den i Haiti. 

”Japan har jo utroligt mange penge, og så har de over to millioner frivillige, der hjælper. I Haiti var der næsten ingen frivillige, og det er et meget fattigt land. Så det er to meget forskellige situationer,” siger Lise Bægaard fra Dansk Røde Kors. 

Hos Unicefs danske afdeling er situationen ligesom hos Dansk Røde Kors, fordi japanske Unicef har givet udtryk for, at der ikke var behov for støtte fra Danmark. Men Dansk Røde Kors har alligevel valgt at gøre det muligt for gavmilde danskere at bidrage til de katastroferamte japanerne.
 

Læs også:

Japan vil dumpe radioaktivt vand i havet

Japanerne vil have ny regering
 

One Response to "Vi sender nødhjælp selvom Japan siger nej tak"