Det er en individuel vurdering, om mænd beglor kvinder i fitnesscentre. NetAvisen har spurgt ti kvinder på Strøget om deres oplevelse af mænds glo-vaner under træningen.
Maria Marjorie Castillo Mayorga, 25-årig designassistent: Der er stor respekt for hinanden i fitnesscentret. Opsøger man blikkene, så finder man dem også. Men er man i fitnesscentret for sig selv og sin træning, så får man heller ikke blikkene.
Glor mænd under din træning. Eller gør de ikke. Det er en meget individuel sag, når det kommet til oplevelsen af mænd i fitnesscentre.
NetAvisen har spurgt 10 danske kvinder om, hvad deres erfaring er med mænd i fitnesscentre.
Flertallet af kvinderne, synes det handler om, hvilket ben man har fået ud af sengen den pågældende morgen. Nogen gange kigger mænd, andre gange ikke. Og føler man sig ikke lige på toppen, så føler man pludselig mænds blikke i nakken konstant. Kvinderne kaster også selv et blik på mændende i fitnesscentret i ny og næ. Ingen af de kvinder, NetAvisen mødte, ville aller helst være fri for mænd under træningen.
Tenna Åhman Olsen, 22-årig makeupartist: Mænd vender til tider hovedet efter en, når man træner. Jeg føler mig ikke utilpas, men jeg er opmærksom på det, når de kigger. Men det er ikke noget, jeg synes er et problem. Jeg er desuden mere opmærksom på, om mænd kigger, hvis jeg har en dårlig dag, og ikke lige føler mig toplækker. Muligheden for et fitnesscenter uden mænd er en fin mulighed, men det er jo samtidig at udelukke andre.
Cathrine Friberg, 29-årig mikrobiologistuderende: Mænd kigger ikke, når jeg træner. Hvis jeg gerne vil træne med vægte, så føler jeg mig dog lidt utryg og dum. Det er fordi, at områderne med vægte altid er domineret af mænd. Der er helt sikkert en stemning i fitnesscentret, som ikke kun drejer sig om at træne. Jeg har erfaret, at der er kvinder, der selv lægger op til, at de vil have opmærksomhed fra det andet køn. Et fitness uden mænd, kunne jeg måske godt finde på at vælge på grund af vægttræning uden mænd. Men jeg har det fint, hvor jeg er nu.
Linea Hoff Peistrup, 23-årig socialrådgiverstuderende: Jeg føler, at mænd beglor på mig, når jeg styrketræner. Det generer mig ikke, og jeg forsøger egentlig bare at lade som ingenting, når det sker. Sådan er mænd bare nogen gange. Det er som om, at mænd søger opmærksomhed og gengældende blikke fra kvinder i fitnesscentret. Et fitnesscenter kun for kvinder, er ikke noget for mig. Der skal være plads til begge køn. Men er man utrolig usikker på sig selv, og har man ikke lyst til at træne på grund af mænd, så synes jeg, det er en god idé.
Kristleyg Hansen, 32-årig ernæring og sundhedsstuderende: Jeg føler slet ikke, at mænd kigger, når jeg træner. Hvis man føler sig utryg og begloet, er det fordi, at man ikke kommer særlig tit i fitnesscentret. Jeg tror, at det foregår i ens eget hoved. På den anden side kigger man vel altid lidt på folks fysik. Men det er for at blive inspireret af hinandens øvelser eller muskulatur. Jeg tror, et fitnesscenter uden mænd handler om dårlig selvsikkerhed blandt kvinder. Desuden er kvinder meget værre end mænd til at bedømme hinanden.
Line Schlottman, 47-årig ledig: Mænd kigger ikke. Jeg er desuden ligeglad, og det betyder ikke noget for mig, hvad andre mener. Hvis en veltrænet mand eller kvinde er gået forbi mig, har jeg selvfølgelig lige set en ekstra gang. Et fitnesscenter uden mænd er en god idé, hvis man er usikker på sig selv. Men efter min mening, er det godt at blande kønnene i centret. Hvis det handler om at skræddersy programmer kun til kvinder, har jeg det allerede, hvor jeg er.
Kiki Davidsen, 24-årig makeupartist: Når jeg crosstrainer, føler jeg, at mænd kigger på mig. Det kan jeg se i ruden foran mig. Jeg føler til tider, at det kan være i overkanten, men andre gang er det ikke så slemt. Jeg føler mig ikke intimideret. Jeg kommer nok også selv til at kigge, hvis jeg står bag nogen i centret. Et fitness uden mænd er fint, hvis man er usikker på sig selv, men den målrettede træning, har jeg allerede, hvor jeg er.
Maria Eva Emilie Schøler Pedersen, 21-årig socialrådgiverstuderende: Mænd kigger på mig, når jeg løber. Og så kan jeg se i vinduet foran, om de bliver ved med det. Det gør de dog ikke hele tiden, og jeg føler mig kun utryg, fordi jeg ikke ved, hvorfor de kigger. Men har jeg en dag, hvor jeg ser rigtig godt ud, så føler jeg mig ikke begloet. Et fitnesscenter uden mænd er måske lidt farligt, da kvinder i sig selv kan være rigtig stride. På den anden side, kan man komme, som man vil og uden at føle sig utryg.
Nadia, 25-årig sygeplejerskestuderende: Nogen gange kigger mænd. Men det kan også godt være noget, jeg føler, de gør, hvis jeg lige er lidt usikker på mig selv. Dog kigger jeg egentlig også selv på både mænd og kvinder. Der er vægtøvelser, jeg undgår at lave i centret, da der er for mange mandsdominerede områder. Jeg tager altid en veninde med, når jeg skal træne, for så har jeg støtte. Jeg synes, at et fitnesscenter uden mænd er en super god idé!
Trine Mikkelsen, 25-årig klinikassistent: Nogen gange glor mænd, når jeg træner, andre gange ikke. Men der er jeg også meget fokuseret på min træning. Jeg føler, at mænd beglor mig i fitnesscentret, hvis jeg har en dårlig dag. Hvis jeg har en god dag, er jeg egentlig ligeglad. Men jeg tjekker selv mænd lige så meget ud i centret, som de gør med mig. Jeg er tilfreds med et fitnesscenter både til mænd og kvinder.
Maria Marjorie Castillo Mayorga, 25-årig designassistent: Jeg føler ikke, at mænd kigger, når jeg træner. Min erfaring er, at der er stor respekt for hinanden i fitnesscentret. Opsøger man blikkene, så finder man dem også. Men er man i fitnesscentret for sig selv og sin træning, så får man heller ikke blikkene. Hvis ens selvværd er dårligt, føler man måske mere, at man bliver begloet. Et fitnesscenter uden mænd, synes jeg er et forkert koncept. Her udelukker man jo direkte folk.
Læs også: Flere kvinder vil træne i fitness uden mænd
fitness , køn , kvinder , ligestilling , mænd , voxpop
2 Responses to "Voxpop: »Jeg føler, at mænd beglor mig i fitnesscentret, hvis jeg har en dårlig dag«"