Charlotte føler sig kriminel: Selv hunden får cannabis

Charlotte Lindharth medicinerer sig selv med cannabis. Hun ønsker en legalisering, så der bliver mere kontrol og rådgivning med det. Foto: Privat foto
Charlotte Lindharth medicinerer sig selv med cannabis. Hun ønsker en legalisering, så der bliver mere kontrol og rådgivning med det.
Foto: Privatfoto

Brugen af cannabis er ulovligt i Danmark på grund af dets euforiserende virkning. Danskere medicinerer sig selv med cannabis, hvor der er minimale mængder af det euforiserende stof i. De føler sig som kriminelle, på trods af at det hjælper i deres sygdom.

Hanne Jensen og Charlotte Lindharth er bare et par af de mange danskere, der har valgt at medicinere sig selv med cannabis. Begge kvinder brænder for, at medicinsk cannabis bliver lovligt. Det ville gøre begge kvinders liv lettere, da de derfor ikke skulle overtræde loven, fordi de tager noget, der hjælper dem.

– Jeg har aldrig kunne se mig selv som kriminel, men det er jeg nu, og det har jeg det ikke godt med, siger Hanne Jensen.

Efter en måned havde jeg det så godt, at jeg tænkte: Hold kæft, jeg har overhovedet ikke brug for det medicin mere.
Hanne Jensen, cannabisbruger og smertepatient.

Føler sig kriminel

Før 45-årige Charlotte Lindharth begyndte at tage cannabis, indtog hun store mængder af medicin. I 2005 kom Charlotte Lindharth til skade med ryggen i et badeland med smerter og operation til følge. Efter det begyndte det at gå ned ad bakke.

– Jeg var så syg og dårlig og tænkte, at der skulle ske noget andet. Jeg overvejede, om det var værd at leve, og jeg følte mig som en narkoman. Jeg gik i tåge altid og havde en masse bivirkninger fra alverdens medicin, fortæller Charlotte Lindharth.

Selvom at Charlotte Lindharth er klar over, at cannabis ikke er lovligt i Danmark, så tager hun det, da det hjælper hende i hendes sygdom.

– En gang i mellem popper det op i hovedet, at jeg skal føle mig som en kriminel, fordi det ikke er legaliseret, fortæller Charlotte Lindharth.

Læs også: Landbruget: Legalisering af cannabis kan skabe job

Hunden får cannabis hver dag

Den 45-årige mor til to har altid levet et aktivt liv fyldt med sport og fuldtidsarbejde. Nu er hun kronisk smertepatient med 12 diagnoser og har måtte forlade sit arbejde som pædagog og coach til fordel for førtidspension. Hele familien hos Charlotte Lindharth tager medicinsk cannabisolie.

– Vi tager det alle sammen herhjemme. Sønnen har også været på det i perioder. Hunden får det hver dag og min mand tager det også. Min mand blev groft overfaldet for nogle år siden og fik antidepressiv medicin for det. I dag er han ude af medicin og kan færdes igen og har det godt. Hunden har epilepsi, og dyrelægen sagde, at de ikke kunne hjælpe. Før havde hun fire til seks anfald om ugen, og det er, hvad hun har om året nu, fortæller Charlotte Lindharth.

Hanne Jensen har fået stort udbytte ved at medicinere sig selv med medicinsk cannabis efter 6 års sygdom.
Foto: Privatfoto

54-årige Hanne Jensen har medicineret sig selv med cannabis siden 2015. Hanne Jensen led af angst, posttraumatisk stress og depression, efter at hun i 2009 blev påkørt af en bil. Efter hun startede på cannabis, oplevede hun øget velvære i sit liv. Koncentrationen steg side om side med overskuddet.

– Allerede efter et par dage på cannabis kunne jeg mærke, at jeg fik det anderledes. Efter en måned havde jeg det så godt, at jeg tænkte: Hold kæft, jeg har overhovedet ikke brug for det medicin mere. Jeg følte virkelig, at jeg var ved at vende tilbage, fortæller Hanne Jensen.

Cannabis i Danmark:I Danmark er det ulovligt at besidde, købe og forhandle euforiserende stoffer.

  • I § 2, stk. 3 står der, at særlige behandlinger af Cannabis gør det muligt for Lægemiddelstyrelsen at give tilladelse til salg af medicin, der indeholder tilberedninger af Cannabis.
  • Det er strafbart, hvis man eksempelvis besidder, køber, sælger, ind- og udfører, forarbejder, anvender, udleverer produkter, som indeholder Cannabis, der er behandlet, medmindre en læge har ordineret det, og det er lovligt udleveret.
  • Ren cannabis er ikke omfattet undtagelsen, der er skrevet i § 2, stk. 3. Det betyder, at det er ulovligt at besidde, købe, sælge, ind- og udføre, forarbejde, anvende og udlevere Cannabis, der ikke er behandlet – uanset om det måtte være ordineret af en læge.

Læs også: »Tåbeligt, at patienter risikerer bøde for at dyrke cannabis«

Mere kontrol

Charlotte Lindharth og Hanne Jensen er begge fortalere for, at der ved en legalisering ville komme mere viden og kontrol med cannabis.

– Det ville gøre livet meget nemmere. Man skal ikke bruge tid på at finde ud af, hvor man skal købe det. Jeg vil gerne købe det et sted, hvor det bliver testet, og hvor man ved, hvad det indeholder. Og det ville jo være dejligt, hvis man kunne komme hen et sted, hvor man kunne få rådgivning om det. Så det ville betyde en kæmpe lettelse for mig, at det blev legaliseret, siger Charlotte Lindharth.

Læs også: Kvinde med posttraumatisk stress: Kun hash virker

Carsten Vagn-Hansen, der er speciallæge og radiodoktor kendt fra det tidligere DR-radioprogram ‘Spørg om Sundhed’, er enig med de to kvinder, hvorvidt en legalisering ville være fornuftigt, så der er mere kontrol med det.

– Vi mangler en masse forskning og viden omkring det, eller rettere sagt, at man tager hensyn til den viden, der allerede er. Det er meget vigtigt, at det her kommer igennem. Jeg synes, at man burde få det offentligt ud, så man har mere styr på det, siger Carsten Vagn-Hansen.

Hold musen over punkterne på billedet og se, hvilke lande der har legaliseret cannabis til medicinsk brug.

2 Responses to "Charlotte føler sig kriminel: Selv hunden får cannabis"