Den moderne ateisme er mere offensiv i sin religionskritik

Atestisk Selskabs buskampagne i Århus. Foto: Ateist.dk
Ateistisk Selskabs buskampagne i Århus. Foto: Ateist.dk

Hvorfor tro på en gud? Hvorfor koster tro noget? Er blandt nogle af de spørgsmål Ateistisk Selskab plastrede på århusianske og københavnske bybusser i 2015 og 2016. Formålet med kampagnen var at få folk til at reflektere over deres religion og tro.

Ateistisk selskab definerer sig selv som en politisk organisation, hvis primære formål er at adskille kirke og stat. Sideløbende med buskampagnen, har Ateistisk Selskab derfor også kørt kampagnen udmeldelse.dk, en kampagne med det formål at få ikke-troende til at melde sig ud af folkekirken.

Der er sket en forandring, ikke bare i Danmark men i verden, på hvordan man ser på religion, og hvordan religion fylder i det offentlige rum. Brian Arly Jacobsen, lektor og religionssociolog ved Københavns Universitet

Ifølge religionssociolog Brian Arly Jacobsen vil der komme flere lignende kampagner i fremtiden, for den nyere form for ateisme som eks. Ateistisk Selskab førte med buskampagnen, er mere offensiv i sin religionskritik. Den ønsker i højere grad at udfordre religionens indflydelse på politik og magt, modsat den “gamle” ateisme, som ikke på samme måde forsøgte at tage et opgør med religionen. Den nye-ateisme er derfor mere ideologisk og offensiv i sin kritik af religion.

-Der har i princippet altid været lærde, som har diskuteret det religiøse og antaget en anti-religiøs position, hvor de har forsøgt at diskutere, hvordan verden hang sammen. Det kan man kalde for en form for gammel ateisme. Så findes der en nyere form for ateisme, som opstår som et resultat af oplysningstiden. Hvor der er en klar religionskritik, som forsøger at tage et opgør, især med den kristne kirke og den måde som kristendommen influerer de europæiske samfund på, siger Brian Arly Jacobsen der er religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet

Læs også: Nej tak til at takke Gud

Religion fylder i den offentlige debat

Den nye og mere offensive ateisme, kan især, begrundes ved, at religion er begyndt at fylde mere end for 30-40 år siden, vurderer Brian Arly Jacobsen

-Ny-ateismen har måske fået en større stemme de senere år på baggrund af, at religion er begyndt at fylde mere i det offentlige rum.

Religionen er ikke kun begyndt at fylde mere i det offentlige rum i Danmark men også i resten af verden, og derfor kan man forvente, at der kommer en reaktion, og det er i høj grad det, man ser i denne sammenhæng, uddyber Brian Arly Jacobsen.

Formand for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm betegner også Ateistisk Selskab som en politisk organisation, der ønsker at modarbejde religionens og især den danske folkekirkes indflydelse på politik og magt.

– Vi er ikke en forsamling af ateister som sidder og gentager over for hinanden, hvorfor det er, vi ikke tror på gud. Det er en politisk organisation, som søger at minimere religionens indflydelse på dansk politik og på dansk kultur, og det er fordi vi mener, at der er for mange negative konsekvenser af religion og magt, fortæller han.

Læs også: Københavnske unge vender ryggen til Gud

Færre medlemmer af folkekirken er ikke lige med flere ateister

Tal fra Danmarks Statistik fra 2016 viser, at folkekirken oplever fortsat fald i antallet af medlemmer. I 2016 er det cirka 76 procent af befolkningen der er medlemmer. For ti år siden var det tal på 83,1 procent. Men trods flere melder sig ud af folkekirken, betyder det ikke nødvendigvis, at de så vil kalde sig ateist.

En undersøgelse foretaget af Epinion for DR i 2016 viser, at hver tredje dansker har svaret hverken/eller i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt religion er vigtigt i deres liv. Religionsforsker Brian Arly Jacobsen vurderer, at danskerne har svært ved at identificere sig med ateismen.

– Det er ikke særlig mange i befolkningen, der ser sig selv som ateister, det kan skyldes, at det i høj grad bliver betragtet som en position, hvor man indtager et særligt standpunkt og abonnerer på en hel ideologisk pakke, siger Brian Arly Jacobsen.

At mange mennesker har svært ved at identificere sig med ateismen ideologiske synspunkter, som eks. at adskille kirke og stat, betyder at mange måske heller vil betragte sig selv som ikke-troende eller hverken/eller, afslutter Brian Arly Jacobsen

Formanden for Ateistisk Selskab har også en klar holdning til spørgsmålet om, at være troende eller ikke-troende. Men samtidig mener han også, at man som ateist sagtens kan være agnostisk dvs. at man anerkender, at der ikke kan opnås absolut viden om gud findes eller ikke, selvom man som ateist stadig mener, at gud ikke findes.

– En ateist behøver ikke være mere sikker på sin formodning end en teist. Det er en af de helt store misforståelser i debatten. For at sige det helt sort og hvidt, enten er du teist ellers er du ateist. Så kan du være agnostisk i begge udgaver, siger formanden for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm.

3 Responses to "Den moderne ateisme er mere offensiv i sin religionskritik"

  1. Thomas Bjørnestad Platz   13. november 2016 at 14:06

    Forfatterne af artiklen har ikke ulejliget sig med at tjekke folkekirkens medlemsprocent, der nu er 76,0 procent og ikke 76,9

  2. Knud Pinholt   13. november 2016 at 15:25

    Glimrende artikel.

  3. Nana Spietz   13. november 2016 at 16:11

    Hej Thomas

    Det er nu rettet, så tallet er up to date.

Leave a Reply

Your email address will not be published.