Forsker: Tibet-sag er et wake-up call til politiet

Det tibetanske flag har haft en central rolle i Tibet-sagen. Flaget blev af politiet taget ud af hånden på flere demonstranter under det kinesiske statsbesøg i 2012.
Det tibetanske flag har haft en central rolle i Tibet-sagen. Flaget blev af politiet taget ud af hånden på flere demonstranter under det kinesiske statsbesøg i 2012. Foto: krosseel, Morguefile.

Politiets rolle i sagen om de såkaldte Tibet-flag har fået en hård medfart i kølvandet på undersøgelseskommissionens granskning af politiets indgriben overfor demonstranter ved tre forskellige kinesiske statsbesøg. Det er der en god grund til, lyder vurderingen fra jurist og lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet Pernille Boye Koch:

– Når det kommer til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, spiller politiet en central rolle. Ordensmagten skal være med til at fremme meningstilkendegivelser og beskytte demonstrationer. Politiet har en positiv rolle at spille, siger hun.

Det har dog ikke været tilfældet i Tibet-sagen, mener Pernille Boye Koch.

– Hele den her sag er et kæmpe wake-up call for politiet. Står de her værdier egentlig ikke stærkere? Jeg tror også, at der er mange menige politifolk, der har haft det skidt med den her situation, siger hun.

Undersøgelseskommissionen i den omtalte Tibet-sag foretager netop i disse dage afhøringer for at undersøge, om det var politiet selv, der stod for de ulovlige handlinger, eller om beslutningen om at gribe ind kom længere oppe fra.

LÆS OGSÅ: Demonstranter: EU skal lægge pres på Etiopien

Ulovlige handlinger
I forbindelse med kinesiske statsbesøg, der fandt sted i 2012, 2013 og 2014, har flere demonstranter efterfølgende klaget over, at politiet foretog ulovlige handlinger, som at fjerne demonstranter fra offentlige steder og at konfiskere tibetanske flag.

– Det er foruroligende, at der tilsyneladende er så mange, der har accepteret chefernes ulovlige ordre. Det tyder på, at den rettighedskultur, der måtte være i politiet, ikke står så stærkt, siger Pernille Boye Koch.

Hvis du er ansat i staten eller i en kommune, har du arbejdspligt. Lydighedspligten er en central del af arbejdspligten. Samlet set indebærer det, at du har en pligt til at gøre, hvad dine overordnede kræver. Man støder dog hurtigt ind i en gråzone, når der er tale om ulovlige handlinger.

– Som udgangspunkt har man også pligt til at udføre en ulovlig ordre, medmindre det er en klar ulovlig ordre, siger lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet Sten Bønsing og fortsætter.

– Hovedreglen er, at man skal efterkomme alle de ordre man får, også hvis man har en fornemmelse af, at det ikke er helt lovligt. Hvis man er helt sikker på, at det er ulovligt, så har man pligt til at sige fra, siger Sten Bønsing.

Når det kommer til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, spiller politiet en central rolle. Ordensmagten skal være med til at fremme meningstilkendegivelser og beskytte demonstrationer. Politiet har en positiv rolle at spille.
Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet

Svær sondring i praksis
Det kan være meget risikabelt for en politibetjent ikke at adlyde sin overordnede. I tilfælde hvor der er tale om ulovlige handlinger, er det tvivlsomt, hvad man som betjent bør gøre. Der skal være tale om en klar ulovlig handling, men det kan være meget svært at vurdere i praksis.

– Hvis man får en ordre, som man ved er ulovlig, så skal man gøre sin chef opmærksom på, at det er ulovligt. Hvis man får besked på, at man skal gøre det alligevel, så skal man altså gøre det. Medmindre det er en klar ulovlig ordre. Det er en svær sondring, siger Sten Bønsing.

Lydighedspligten er kun en ud af flere normer, der gælder for offentligt ansatte. En anden norm er lovlydighedspligten. Altså at man ikke må begå lovbrud. Begge forskere afventer kommissionens undersøgelse, men tilkendegiver, at alt tyder på, at der har været begået lovbrud i Tibet-sagen, hvor betjente eksempelvis er blevet optaget på film i færd med at tage flag fra demonstranter.

– Lydighedpligten er en god måde at indrette en offentlig forvaltning på. Det vil skabe endnu flere problemer, hvis man har en administration, hvor de ansatte selv bestemmer, om de vil adlyde chefen eller ej. Grundlæggende må det være sådan, at chefen bestemmer.
Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet.

Lydighedspligten er nødvendig
Sten Bønsing og Pernille Boye Koch er enige i, at lydighedspligten er en nødvendig del af den offentlige administration.

– Lydighedpligten er en god måde at indrette en offentlig forvaltning på. Det vil skabe endnu flere problemer, hvis man har en administration, hvor de ansatte selv bestemmer, om de vil adlyde chefen eller ej. Grundlæggende må det være sådan, at chefen bestemmer, siger Sten Bønsing.

LÆS OGSÅ: Politiet fejrer J-dag med razzia

Det er ligeledes en fordel i institutioner, hvor beslutninger træffes under stort tidspres. Forsvaret og politiet er gode eksempler på dette.

– Man er ude i nogle konkrete praktiske situationer, hvor man skal handle hurtigt. Man har en kommandogang, og der skal man ikke stille alt for mange spørgmål. Der er ikke tid til at tage de store selvstændige overvejelser, siger Pernille Boye Koch.

Svært dilemma
Der hersker altså et dilemma for politimanden. Man skal både være en lovlydig borger, men samtidig leve op til lydighedspligten. Pernille Boye Koch erkender, at det kan være svært at finde ud af for den menige politibetjent.

– Det kan jo også være svært at stå op imod chefen. De kan være nervøse. Hvad kommer der til at ske? Det er ikke nogen nem situation, når man får en ordre oppefra, som man ikke mener er i orden, siger Pernille Boye Koch.

Det er dog vigtigt, at man som ansat forholder sig kritisk til den institution, man er en del af. Også selvom det ikke nødvendigvis ligger i jobbeskrivelsen.

– Man må ikke være naiv. Man er vant til at agere efter hierarkiske strukturer. Det er ikke hverdagskost, at man skal problematisere beslutninger, siger Pernille Boye Koch.

Overordnet ansvar hos chefen
I sidste ende ligger det overordnede ansvar dog hos cheferne.

– Ideelt set burde politibetjentene have undret sig mere. Men det tungeste ansvar må hvile højere oppe i systemet. Jo længere oppe man kommer i hierarkiet, jo større krav kan stilles til vidensniveauet. Det er problematisk, at det overhovedet har fundet sted, siger Pernille Boye Koch.

Dette er også noget af det, undersøgelseskommissionen skal vurdere. De første afhøringer startede onsdag den 3. november og vil fortsætte til januar, hvor blandt andre tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) skal besvare kommissionens spørgsmål.

Københavns politi ønskede ikke at kommentere på historien.

Leave a Reply

Your email address will not be published.