I en tid, hvor fake news vokser, må journalister spidse blyanten

Med røde og grønne papirlapper skulle de fremmødte vurdere, hvorvidt en række nyheder var eksempler på fake news.
Foto: Maria Bendix Wittchen

Der blev uddelt opråb og løftede pegefingre til mediebranchen, da Europahuset torsdag formiddag inviterede indenfor til seminar om fake news. En fyldt sal med journalister, eksperter, forskere og et hold journaliststuderende fra Roskilde Universitet lyttede med, da oplægsholderne præsenterede deres syn på fake news, misinformation og desinformation.

De tre er nemlig ikke en og samme ting, og seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, sparkede da også dagen i gang ved, at klarlægge de tre begreber.

– Det er vigtigt at skelne mellem desinformation, der gælder, når nogen intentionelt spreder forkert information, og misinformation, når nogen ubevidst viderebringer forkerte oplysninger, sagde Flemming Splidsboel, der yderligere forklarede at fake news begrebet er en kombination af de to øvrige, men dog oftest tager form som desinformation.

Troværdigheden brister

Flemming Splidsboel, der i mange år har forsket i desinformation, illustrerede problematikken med den mistillid en dårlig oplevelse hos en cykelhandler kan give forbrugeren. Når cykelsmeden snyder sin kunde ved at tage betaling uden at have leveret den aftalte service, står kunden tilbage med en knækket tillid til cykelhandlere. Samme princip er essensen i desinformation, der undergraver troværdigheden i journalistik, fremhævede Flemming Splidsboel i sit oplæg.

Læs også: Vi skylder kilderne at passe på vores data

Fakta om fake news

  • Desinformation: Intentionel spredning af forkert information.
  • Misinformation: Ubevidst viderebringelse af forkert information.
  • Fake News: En kombination af begge dele.

Selvom Flemming Splidsboel i mange år har beskæftiget sig primært med russiske medier, så understreger han, at der findes en måske ligeså stor trussel i USA.  Han vurderer, at det er meget problematisk, når den amerikanske præsident Donal Trump nægter, at anerkende de oplysninger, som de største efterretningstjenester, analyserer sig frem til. Det sår tvivl og splid, og skaber et øget behov for dygtige journalister.

– Journalister skal være mere opmærksomme på, at der er ved at opstå en ny normaltilstand, hvor desinformationen ikke kun kommer fra Rusland. De skal være skarpere på udvælgelse af kilder, og bedre forberedte til at forholde sig kritisk. Ellers undergraver medierne simpelthen sig selv, siger Flemming Splidsboel.

Danskere lader sig ikke narre

Selvom Flemming Splidsboel mener udbredelsen af fake news konstant vokser, så siger fellow ved SDU, Pierre Collignon, at markedet for fake news fortsat er ganske snævert på den europæiske scene. Han anerkender dog, at det er et voksende problem.

– Der sker enormt meget spekulation i, hvordan man kan skabe desinformation. Man kan godt grine af det, men det er med til at sprede misforståelse og ekstremisme. Og hvis vi i jagten på kliks videregiver urigtige informationer, så graver vi vores egen grav, sagde Pierre Collignon, der forsker i spredning af fake news i forbindelse med valg.

Læs også: Etik skal styrkes på nettet

Journalist ved DR, Erkan Özden, præsenterede som det sidste punkt på dagens program projektet ”I Sandhedens Tjeneste”, der er målrettet unge i gymnasie- og udskolingsalderen. Projektet er ifølge ham udelukkende idealistisk og skal styrke unges kritiske sans på nettet.

– Der har aldrig været mere brug for dygtige journalister, der kan forholde sig kritisk og analyserende. Men de skal vise deres berettigelse, siger han.

Leave a Reply

Your email address will not be published.