Rigtig mange børn har siden 2007 fået en krammebamse inden den type operationer, der kræver narkose. Krammebamsen hedder enten Thea eller Theo og forestiller en isbjørn.
Fakta om rapporten:
- Rapporten bygger på en større spørgeskema-
undersøgelse. Der er sendt spørgeskemaer til fire hospitaler og skemaerne er besvaret af 94 forældre til børn, der har været i narkose. Fordi svarprocenten ikke var så høj som forventet er spørgeskemaet også blevet lagt på Facebook, hvor 610 personer har svaret. Derudover er der foretaget interviews med hospitalspersonale samt otte børn og deres familier. - Interviews til rapporten er foretaget på tre case-hospitaler: Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet.
- TrygFonden har doneret mere end 450.000 krammebamser siden 2007.
- For at få bamserne skal hospitalerne ansøge om dem via TrygFonden.
Kilde: http://www.kora.dk
Det er Trygfonden, der står bag krammebamserne, og de lader til at gøre en forskel.
I en undersøgelse af projektet, udarbejdet af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, svarer 92 procent af de adspurgte, at den lille hvide isbjørn har gjort deres barn tryggere ved hospitalsoplevelsen.
Jesper Lysholdt, der er far til Thea på 12 år, er en af dem, der har oplevet, hvordan en lille isbjørnebamse kunne skabe stor tryghed. Hans datter var indlagt med akut blindtarmsbetændelse på Nykøbing Falster Sygehus. Her fik hun både Thea og Theo-bamsen.
– Det var uvurderligt. Lige siden den dag har hun interesseret sig for isbjørne og klimaforandringer, og hvad ved jeg, fortæller han.
Selvom det snart er otte år siden, at Thea fik bamserne, betyder de stadig meget.
– Hun sover med dem hver nat, fortæller Jesper Lysholdt.
Historien er vigtig
På Hvidovre Hospital bruger man også TrygFondens krammebamser, og her er anæstesisygeplejerskerne meget opmærksomme på den måde, de udleverer bamsen på.
– Vi bruger den i forbindelse med narkosen, når droppet skal lægges og ikke som en slags belønning efterfølgende. Vi har en børnegruppe på afdelingen, hvor vi udveksler tanker om, hvordan bamsen skal bruges, men vi er selvfølgelig forskellige, forklarer anæstesisygeplejerske Marianne Lund.
Hun fortæller, at bamsen er en god måde at skabe kontakt med børn og især de helt små.
– Hvis barnet er optaget af, at det kommer til at gøre ondt at blive bedøvet, så kan isbjørnen være med til at få drop, og når isbjørnen ikke synes, det gør ondt, så vil barnet typisk også gerne være med til det. Det er sådan, jeg for eksempel bruger den, siger hun.
Det krammebamsen kan er at give noget ekstra tryghed, og så kan den give et bearbejdningsrum og være forberedende for det, der skal til at ske. Man kan også bruge den til at snakke om operationen, og hvis den bliver brugt sådan, så kan det kan være en rigtig god idé
Iben Busk, Børnepsykolog
Tryghedsskabende symbol
Børnepsykolog Iben Busk forklarer, at krammebamserne er et godt redskab til at gøre en utryg situation bedre for et barn, der skal i narkose. Hun forklarer også, at bamser i al almindelighed kan ses som et overgangsobjekt, der kan hjælpe et barn, når det for eksempel skal løsrive sig fra sin mor. På den måde har tøjdyr traditionelt set altid kunne bruges som et tryghedsskabende symbol, og det er også tilfældet med hospitalernes krammebamser:
– Det krammebamsen kan er at give noget ekstra tryghed, og så kan den give et bearbejdningsrum og være forberedende for det, der skal til at ske. Man kan også bruge den til at snakke om operationen, og hvis den bliver brugt sådan, så kan det kan være en rigtig god idé, understreger hun.
Der er ikke nogle retningslinjer for, hvordan sygeplejerskerne skal introducere Theo eller Thea for børnene, men rapporten viser, at 45 procent af de adspurgte forældre foretrækker, at bamsen bliver givet før narkosen.
De fleste forældre foretrækker også, at isbjørnen bliver præsenteret ved navn og at den bruges til at fortælle en historie, der illustrerer de lægelige indgreb, der venter forude.
Iben Busk fortæller at grunden til, at bamsen fungerer allerbedst, når der følger en historie med er, at børn har en tilbøjelighed til at personificere deres tøjdyr. Og det ved hospitalerne godt.
Læs også: Øremærket barsel er til fordel for karrierekvinder
Det bliver den nye yndlingsbamse
Mere end halvdelen af de børn, der får en hospitalsbamse med hjem, betragter den som deres yndlingsbamse. Og den særlige plads hos barnet hænger sammen med situationen, som bamsen er givet i.
– De knytter sig til den. Nok fordi de er et sted, hvor de er meget bange, og hvor der er nogle stærke oplevelser. Når barnet er på usikker grund, så er det i en proces, hvor legetøjet besjæles endnu stærkere, forklarer børnepsykolog Iben Busk.
Når barnet kommer hjem kan bamsen også hjælpe med at få oplevelsen til at bundfælde sig, fortsætter psykologen.
– Det er en masse ubehag, som barnet har oplevet uden at have den her psykologiske overbygning til at forstå, hvorfor det skal til, siger hun.
Undersøgelsen viser også, at bamsen bliver brugt på hjemmefronten. For eksempel, hvis barnet skal forklare andre om oplevelsen på hospitalet.
Idé opstod efter enkelte donationer
TrygFondens krammebamser er ikke en ny opfindelse. Det er bare først nu, at der er foretaget større undersøgelse af bamsernes virkning.
Galina Plesner, der er leder af krammebamseprojektet, forklarer, at ideen udsprang af en enkelt donation for mange år siden.
– Vi gav engang en donation til et par hospitaler i Danmark, og dengang var det ment som en enkeltstående donation. Men så var der nogle her i huset, der synes det var en god ide, og sådan blev det til et projekt, hvor vi gav bamserne til børn, der skulle i fuld narkose, siger hun.
Hvordan det lige blev en isbjørn, kan hun ikke huske.
TrygFonden har netop udvidet målgruppen, så flere børn kan få en isbjørn. Nu er det ikke kun dem, der skal i narkose, men også børn, der skal igennem andre behandlingsforløb, der får glæde af Theo og Thea.