Snart slut med 7 og 12? Ekspertgruppe anbefaler ny karakterskala

Det danske karaktersystem har ændret sig flere gange gennem tiden. I 1963 afløste 13-skalaen den gamle Ørsted skala. I 2006 indførte regeringen den nuværende 7-trins skala. Grafik: Sofie Gerdes.

Man kan få 4 til eksamen, og mange kender begrebet 12-tals-piger. De sidste 14 år har elever fået karakterer efter den såkaldte 7-trinsskala, der afløste den gamle 13-skala.

Men nu anbefaler en ekspertgruppe, at skalaen endnu engang skal ændres. Især de store spring mellem karaktererne på midten bliver kaldt problematisk.

– Det største problem er de store spring fra 4 til 7 og fra 7 til 10, siger Søren Hindsholm, der er rektor på Nørresundby Gymnasium og sidder i ekspertgruppen for ændring i karakterskalaen.

Elever kan på den nuværende karakterskala få karaktererne -03, 00, 02, 4, 7, 10, 12. Men for Søren Hindsholm hersker der ingen tvivl, der er behov for at udvikle netop den karakterskala.

Han foreslår en skala, der indeholder karaktererne: 00, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.

Uretfærdig for bedømmere og studerende

7-trinsskalaen blev indført af VK-regeringen i 2004, og det blev besluttet at skalaen skulle evalueres hvert femte år.

Ud fra kritikpunkterne, der fremgår af evalueringsrapporten, fik en ekspertgruppen til opgave at se på fordele og ulemper ved mulige modeller for en ændret karakterskala. Ekspertgruppen blev nedsat af den nuværende S-regering i januar 2019. 

I ekspertgruppen falder hovedkritikken på de store spring mellem midterkaraktererne.

Berit Eika er prorektor på Aarhus Universitet, og hun mener, at skalaen er uretfærdig for både bedømmere og studerende:

– Der kan opleves meget store forskelle ved at opnå 7 eller 10 for den enkelte studerende, og det er uretfærdigt for bedømmeren at skulle vælge mellem 2 karakterer, der ligger så langt fra hinanden, mener hun.

For de studerende opleves 7-tallet – der ellers gives for den gode præstation – som en frustrerende og bred karakter. Det forklarer Martin Mejlgaard, som er tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):

– Der kan være ret stor forskel på et lille 7-tal og et stort 7-tal, og det giver god mening at kunne differentiere bedre mellem karaktererne på midtspektret.

5 kritikpunkter af 7-trins skalaen 

  • De store spring på midten
  • Den negative karakter -3
  • Manglende mulighed for at anerkende den ekstraordinære præstation
  • Et stigende karakterniveau
  • Manglende fokus på trinbeskrivelserne

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

»Vi skal forvente, at de studerende befinder sig i den gode ende af skalaen«

I evalueringsrapporten bliver det fremhævet, at der med 7-trinsskalaen ikke er mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation, som man kunne på den gamle 13-tals-skala. 12-tallet kritiseres for at være for let at opnå, og ændringen fra 13-skalaen har været medskabende til et stigende karaktergennemsnit.

Den kritik anerkender prorektor for Aarhus Universitet, Berit Eika, dog ikke. Hun mener, at vi skal være kritiske over for analysen af at forvente en normalfordelt skala. Der kan for eksempel være gode grunde til, at man som studerende efter 5-6 år på universitetet får en høj karakter i sit afsluttende speciale.

– På Aarhus Universitet gør hovedparten af de specialestuderene deres ypperste og arbejder intensivt i rigtig lang tid. Så forventer jeg da også, at de befinder sig i den øverste ende af skalaen. Vi ser ofte, at de studerende får relativt høje karakterer til de afsluttende eksaminer, men det afspejler meget vel den indsats, der bliver gjort, siger hun.

Feedback i stedet for karakterer

På gymnasierne vil 13-karakteren heller ikke have en positiv betydning, mener den tidligere DGS-formand Martin Mejlgaard.

– I stedet for at stræbe efter 12-tallet, så kan vi begynde at konkurrere om, hvem der kan opnå 12+. Jeg har svært ved at se, hvordan en karakter for særlig udmærkelse kan bidrage positivt til vores undervisnings- og læringsmiljøer.

Han mener, at man i uddannelsessystemet i stedet skulle begrænse brugen af karakterer for at give mere rum og plads til feedback og vejledning. Det ville skabe mere fokus på udvikling og muligheden for, at den enkelte elev kan blive dygtigere.

Den holdning bakkes op af rektor Søren Hindsholm fra Nørresundby Gymnasium.

– Vi bruger meget tid på eksamen og karakterer, og jeg mener, at eleverne kunne lære mere, hvis man brugte mere af tiden på at undervise og evaluere præstationerne mundtligt, siger han.

Ekspertgruppen har afsluttet deres arbejde i september 2020, og på baggrund af rapporten skal regeringen beslutte, om karakterskalaen skal ændres eller justeres.

Ekspertgruppens medlemmer: 

  • Per Holten-Andersen (tidl. rektor på CBS), formand
  • Camilla Hutters (Københavns Professionshøjskole)
  • Hanne Beermann (Professionshøjskolen UCN)
  • Hanne Leth Andersen (Roskilde Universitet)
  • Jesper Arkil (Arkil Holding A/S)
  • Lars Ulriksen (Københavns Universitet)
  • Lene Tanggaard (Designskolen Kolding)
  • Marianne Kvist (Sølvgade Skole)
  • Martin Mejlgaard (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning)
  • Nanna Højlund (Fagbevægelsens Hovedorganisation)
  • Rasmus Holme (Lærerstuderendes Landskreds)
  • René La Cour Sell (De Erhvervsøkonomiske Universitetsuddannelser)
  • Signe Tolstrup Mathiasen (Danske Studerendes Fællesråd)
  • Søren Hindsholm (Nørresundby Gymnasium og HF)

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Sådan gjorde vi: Journalisten læste evalueringsrapporten af 7-trinsskalaen tilbage i 2019 og har fulgt med i debatten om den ændrede skala. Journalisten fandt ekspertgruppens rapport og dykkede ned i kritikpunkterne fra evalueringsrapporten for efterfølgende at interviewe deltagere i ekspertgruppen. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.