Foto: Stefano Belacchi / Animal Welfare Observatory / We Animals
Et 33 dages kort liv med organproblemer, svært ved at gå, svært ved at trække vejret og i sidste ende risiko for at dø ved hjertestop. Sådan ser virkeligheden ud for de cirka 100 millioner turbokyllinger, som hvert år bliver produceret i Danmark, ifølge dyrebeskyttelsesorganisationen Anima. Greve Kommune laver forbud mod indkøb af turbokyllinger ved offentlige indkøb, og er dermed endnu en kommune i rækken, som tager del i en stille revolution for bedre dyrevelfærd.
– Det er jo på alle måder uværdigt at behandle dyr på den måde, mener Brigitte Klintskov Jerkel, medlem af byrådet i Greve Kommune og Folketinget for Det Konservative Folkeparti.
Turbokyllingerne skal ud
Mandag den 13. april offentliggjorde hun initiativet på Greve Kommunes Facebook.
– Det kommer til at betyde, at vi fremover ikke vil have turbokyllinger som en del af vores offentlige indkøb. Det skal så udfases hurtigst muligt, de steder hvor man benytter sig af det, fortæller hun til Netavisen.
Fakta om turbokyllinger
- Turbokyllinger er en betegnelse for hurtigvoksende slagtekyllinger, primært af racen Ross 308
- De er fremavlet til at tage meget hurtigt på
- På ca. 33 dage vokser fra 50 gram til 2 kilo
Kilde: Dyrenesbeskyttelse.dk
- Grundet den hurtige vækst dør knap 3 millioner turbokyllinger årligt, før de når slagteriet
- Der opdrættes årligt omkring 120 millioner kyllinger i Danmark, og af disse er cirka 85 procent turbokyllinger. Det svarer til over 100 millioner turbokyllinger om året
Kilde: Anima.dk
1. viceborgmester Bjarke Abel mener også, at initiativet er et vigtigt skridt for kommunen:
– Det giver os en mere dyrevelfærdsvenlig profil. Det tror jeg, vi trænger til at dykke ned i. Vi er jo ikke som sådan en landbrugskommune, fyldt med dyr, så vores indkøbsrutiner kan være med til at bidrage til lidt bedre dyrevelfærd derude, fortæller han.
Både Brigitte Klintskov Jerkel og Bjarke Abel fortæller, at de er blevet inspireret af Folketingets valgkamp og dets fokus på dyrevelfærd.
Del af landsdækkende tendens
Ekspert Emma Maria Elgaard fra Anima forklarer årsagen til den stigende tendens til kommuners indgriben på problematikken. Hun fortæller, at der i 2023 kom en statslig aftale, som forbød turbokyllinger på et statsligt niveau. Det betyder, at militæret og andre statslige organisationer, ikke må indkøbe turbokyllinger længere.
– Efter det er der flere og flere aktører, der er kommet på banen. På nuværende tidspunkt er der 31 kommuner, 32 med Greve, der har vedtaget disse politikker om, at de ikke længere vil indkøbe turbokyllinger, fortæller hun.
Emma Maria Elgaard peger på, at det er en positiv udvikling for en fremtid med bedre dyrevelfærd. Hun fortæller, at når kommunerne vedtager en politik om at udfase turbokyllinger fra deres indkøb, vil det hæve bundniveauet for velfærdsstandarten.
– Det gør en rigtig stor forskel for rigtig mange dyr, når kommuner vedtager de her politikker, siger hun.
Producent bakker op om udviklingen
Danpo er Danmarks største producent af turbokyllinger i Danmark ifølge DR. Kommunikationschef hos Danpo, Michael Ravn, ser ikke et problem i tendensen om at afvise turbokyllinger.
– Det synes vi er fint. Vi vil gerne levere så meget langsomt-voksende kylling som overhovedet muligt, siger han.
Han tilføjer, at Danpo tidligere har forsøgt at omlægge hele deres produktion til langsomt voksende kyllinger, men det var der ikke opbakning til hos kunder og forbrugere. Han mener derfor, at det kun er positivt, at de offentlige indkøbere laver kommunale forbud.
Brigitte Klintskov Jerkel forklarer, hvor stort et omfang turbokyllingekød har haft i kommunen:
– Greve Kommune køber i alt 10.739 kilo turbokyllingekød til en pris på 64 kroner per kilo. Det vil sige et samle årligt forbrug på 690.000 kroner i 2024, fortæller hun.
Hun tilføjer, at man skal til at tænke anderledes, hvis man skal mindske disse tal, og erstatte turbokyllingekødet med for eksempel bælgfrugter.
Økonomien sættes på prøve
Spørgsmålet om kommunens økonomi rækker til forbuddet, består fortsat. Bjarke Abel fortæller, at han viser stor tillid til sine”dygtige medarbejdere” og håber, de kan navigere i deres nye budget ved at finde på alternative råvarer. Hvis ikke må de komme tilbage til Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvis ikke økonomien rækker.
– Men det er klart, at vi er jo også nogen, der synes, at særligt vores ældre på vores plejecenter også skal have lidt protein og lidt god mad. Så de skal jo selvfølgelig også have kylling i ny og næ, tilføjer han.
Hertil mener han, at man i det store billede, skal skabe en ny balance i de indkøb og de madplaner, der bliver lavet kommunalt.
En lykkeligere fremtid for dyrene
Fremtiden for dyrevelfærdspolitikker i Greve Kommune ser lys ud, ifølge Brigitte Klintskov Jerkel.
– Mit grundlæggende syn er, at dyr skal behandles ordentligt. Så jeg kan ikke sige, at der ikke er andre ting, jeg vil kaste mig over på et eller andet tidspunkt i forhold til dyrevelfærd, siger hun med entusiasme i stemmen.
Sådan gjorde jeg: Jeg faldt over Brigitte Klintskov Jerkels Facebook opslag om initiativet. Derefter fik jeg kontakt til hende, viceborgmesteren og eksperten. Sammen udgjorde de fine enige holdninger, men for at give artiklen et ekstra løft ringede jeg også Danpo op. Nu har artiklen flere parter, og det gør den mere balanceret.