Foto: JW
Det grå hår vejer i vinden, men de fremmødte demonstranter på torvet er urokkelige.
FN’s børnekonvention blev vedtaget på FN’s generalforsamling i 1989, og 192 lande har underskrevet den. En underskrift forpligter landet til at indskrive konventionen i landets love, for på den måde at sikre børns rettigheder.
Kilde: Børnerådet
– FN’s børnekonvention skal have lovkraft i Danmark, råber Jørgen Kirkegaard, der i dag agerer konferencier til Bedsteforældre for Asyls demonstration på Kultorvet i indre København.
Den ene gang efter den anden har vi set, at børn er blevet overset af systemet
Bente Rich, tidligere børnepsykiater og medlem af Bedsteforældre for Asyl
– I Danmark er vi i en underlig gråzone. Vi har vedtaget børnekonventionen, men vi overholder den ikke, fortsætter han.
Læs også: Flere syriske asylansøgere finder vej til Danmark
Formålet med demonstrationen er at indsamle underskrifter for at lægge pres på regeringen. Der er allerede nu nedsat et udvalg i folketinget, der diskuterer om, blandt andet, børnekonventionen skal indskrives i den danske lov.
Børn tæller ikke
I særtilfælde kan asylansøger få humanitær opholdstilladelse. Det er især ansøgere med fysisk- eller psykisk sygdom, der bliver tildelt denne form for ophold. Men I Danmark tæller børns diagnoser ikke med i vurderingen af familiernes sager, siger Bente Rich, der er tidligere børnepsykiater og medlem af Bedsteforældre for Asyl.
– Bedsteforældre for Asyl blev grundlagt i 2007.
– Medlemmerne kæmper for at ændre den danske asylpolitik så den bliver mere human, åben og inkluderende.
– Hver anden søndag demonstrerer organisationen, i ro og mag, foran asylcentrene i Danmark.
Kilde: Bedsteforældre for Asyl
– Den ene gang efter den anden har vi set, at børn er blevet overset af systemet, siger hun
Ifølge FN’s børnekonventions artikel 3 skal børnenes tarv altid komme i første række, fortsætter Bente Rich
Læs også: Børn af flygtninge i Danmark mangler hjælp
Og det er ikke småting de afviste asylbørn fejler. En tidligere skolelærer og nu medlem af Bedsteforældre for Asyl, Nanna Carlsen, fortæller en hjertegribende historie om en 9-årig pige, der var stoppet med at tale på grund af den konstante stress hun var udsat for, og som stikmodsat psykiaterens anbefaling blev udsendt af Danmark med sin familie.
For på trods af at Danmark i 1991 skrev under på FN’s børnekonvention, overholder vi den, ifølge Bedsteforældre for Asyl, ikke.
Befolkningen bakker op
Indenfor det sidste halve år har både Im-sagen, Armen-sagen og senest Songül-sagen fyldt i medierne. Sager, hvori børnenes tarv er blevet overset. Og her har opbakningen fra befolkningen ifølge Jørgen Kirkegaard været stor .
– Reaktionen på de seneste sager om Im, Armen og Songül viser, at danskerne har hjertet på rette sted, siger han.
Derfor mener Bedsteforældre for Asyl også, at det er vigtigt at tale om asyl, også i de små hjem rundt om i Danmark. For som Jørgen Kirkegaard siger:
– Jo mere vi taler om det, jo mere opmærksomhed vil emnet få.