Køge Kommunes dugfriske projekt “Ud af volden – Ind i livet” sætter ind mod partnervold. Målet er – via blandt andet gruppesamtaler og rådgivning – at kunne hjælpe de voldsramte, inden de har brug for at skulle på krisecenter.
Men det er ikke kun socialrådgivere, psykologer og andre professionelle, der kan hjælpe den voldsramte. Også pårørende og venner, der er tæt på folk, som lever i et voldeligt forhold, kan spille en vigtig rolle, lyder det fra flere.
– Der er langt, langt, langt flere, der lever i voldelig forhold, end der lever på et krisecenter, forklarer Eva Bertelsen, leder for forskning og udvikling i Landsforeningen for Kvindekrisecentre, LOKK.
Vi har derfor talt med nogle af folkene bag Køge-projektet, som her giver råd til, hvordan pårørende kan holde øje med tegn på et voldeligt forhold og dermed hjælpe de kvinder og mænd, der lever i et forhold præget af vold.
Læs også: Køge Kommune tager kampen op mod partnervold
Det er vigtigt, at man ved, hvilke kendetegn, der indikerer et voldeligt forhold, forklarer Rebecca Wamsler, leder af Hegnetslund Krisecenter, og Louise Christensen, projektleder i “Ud af volden – Ind i livet”.
De seks kendetegn på, at din pårørende er i et voldeligt forhold drejer sig om indikationer på fysisk vold, isolering, overopmærksomhed, romantisering af forholdet og partneren, økonomisk kontrol og bestemte kontrolelementer, der hjælper voldsudøveren til at overvåge den voldsramte.
Værk opmærksom på fysiske tegn på vold
En klar indikator på partnervold vil være tydelige blå mærker. Det kan være placeret forskellige steder på kroppen, og svært for den voldsramte at forklare sig ud af.
Disse ting skal pårørende være opmærksomme på
– Fysisk vold: Blå mærker og blodsprængninger, der kan prøves skjules af den voldsramte
– Isolering: Din pårørende trækker sig mere og mere fra familie og venner
– Overopmærksomhed: Er der ekstra fokus på personens partner med en slags angstlignende opførelse omkring partneren?
– Overromantisering: Partneren og forholdet bliver portrætteret som billedskønd uden nogen problemer
– Økonomi: Partneren bruger økonomien mod den voldsramte, måske gennem tilbageholdelse af penge eller overvågning af bankkonto.
– Kontrolelementer: Den voldsramte holder ekstra meget øje med sin telefon, hvor der er konstant kontakt med partneren.
Kilde: Leder af Hegnetslund Krisecenter, Rebecca Wamsler, og projektleder af “Ud af volden – ind i livet”, Louise Christensen.
Spørg ind, hvis personen isolerer sig
Et andet tegn på, at en person er i et voldeligt forhold, kan være isolering fra omverdenen.
– Jo mere personen isolerer sig, jo mere nysgerrig skal man i forhold til at forstår, hvorfor personen isolerer sig, siger Rebecca Wamsler.
– Voldsudøveren kan forbyde den voldsramte at se sine forældre eller andre i familien. Det kan være den direkte: “Du må ikke”. Eller det kan foregår indirekte ved at tale familien ned eller problematisere det, hver gang de skal være i selskab med dem. Det kan også være, at den voldsramte skal aflægge rapport efter hvert besøg, forklarer hun.
Er den voldsramte overopmærksomhed?
Som pårørende eller ven skal man være opmærksom på, hvordan den voldsramte kan have en angstlignende opførsel omkring sin partner, eller når snakken lander på deres forhold.
– Depression kan også være en indikator, fortæller Louise Christensen.
Vær opmærksom på, om forholdet er for rosenrødt
Voldsofferet kan have et stort behov for at romantisere forholdet og partneren.
– Er du i en nær relation, hvor I kan tale åbent om sårbare ting med den pågældende veninde eller familiemedlem, og dette pludselig ændrer sig, så kan det også være et opmærksomshedspunkt, siger Louise Christensen.
Sker der ændringer i økonomien?
Hvis den voldsramtes økonomi begynder at se anderledes ud, kan være et tegn på, at de bliver kontrolleret hjemmefra.
De bruger ofte ikke penge, uden at voldsudøveren har sagt de kan. Eller også har de sjældent penge på kontoen, da de overfører dem til voldsudøveren, forklarer Rebecca Wamsler.
Louise Christensen forklarer, at man kan tale om “økonomisk vold”.
– Pengene overføres, før de kan bruges, eller kvinden er forsørger for voldsudøveren i en eller anden form. Det er klart en indikator på, at der foregår noget suspekt i forholdet, siger hun.
Bliver den voldsramte kontrolleret via telefonen?
Voldsudøveren vil bruge forskellige værktøjer for at bibeholde en form for kontrol over den voldsramte. Her bruges telefonen i høj grad.
– Vi hører ofte fra vores tidligere kvinder, at de har skullet sende et selfie for at dokumentere, hvor er de henne, og hvem er de sammen med. De fortæller, de oplever at blive ringet op hele tiden under samvær med veninder. De taler meget af tiden i telefon med den som udøver kontrol, eller bliver ofte ringet hjem, fortæller Rebecca Wamsler.
Læs også: Digitaliseringen gør det sværere for voldsofre at gemme sig
‘Se det fra kvindens synspunkt’
Det kan hjælpe den voldsramte, hvis pårørende eller venner er opmærksomme på tegnene. Hvis tegnene ses og er tydelige, skal man også som pårørende være opmærksom på at støtte og hjælpe, selvom det kan være svært.
Hvad kan du gøre?
– Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt
– Lyt uden fordømmelse
– Vær nænsom og tålmodig
– Ring til Lev Uden Volds hotline 1888 for mere vejledning
Kilde: Socialstyrelsen og Eva Bertelsen, Landsforeningen for Kvindekrisecentre.
– Man skal prøve at se situationen fra kvindens synspunkt. Hun prøver ikke på at snyde sine pårørende. Der skal spejling og en bekymring til, før kvinderne kan bryde med sin partner, voldsudøveren. Det er helt almindeligt menneskeligt og psykologisk, at man har brug for hjælp til at komme ud af noget, hvor man rent faktisk er fanget, også forhold, siger Eva Bertelsen, leder af Forskning og Udvikling for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.
– Det er vigtigt, at man som pårørende ikke bebrejder kvinden, for at hun ikke går fra voldsudøveren, fordi så kommer man ingen vegne med den voldsramte, tilføjer hun.
Pårørende skal støtte den voldsramte, så godt de kan – og så skal man være tålmodig:
– Man kan ikke bare sige: “Det her forhold er usundt, det skal du ud af”, og så regne med, at den voldsramte vælger at gå fra deres partner dagen efter. Det tager tid, siger Eva Bertelsen.
Hvis man som pårørende vælger at sige sådan, skal man som sagt bibeholde tålmodighed og støtte, selvom det kan være svært at være i.
– Den voldsramte er jo inde i anden forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert i personens liv. Det kan sagtens være, den voldsramte kan mærke, at der er noget galt. At der foregår noget, som den voldsramte har det ubehageligt med. Som pårørende er det hvad man skal blive ved med at nære: Der er noget der ikke er godt her. Og dét, skal den voldsramte selv se, siger Eva Bertelsen.
Sådan gjorde vi: Journalisten fik af to kvindekrisecentre ledere en oversigt over kendetegn under et interview. Derefter kontaktede journalisten Eva Bertelsen, som en ekspertkilde, for at uddybe, hvad pårørende kunne gøre i situationen. Til baggrund er der foretaget research på tal og undersøgelser vedrørende partnervold.