Har du penge, så må du få, men har du ingen, så må du gå: Prisstigninger i Tyrkiet når det højeste i 20 år

Prisstigningerne i Tyrkiet rammer alle niveauer i samfundet. Selv har den 25-årige studerende Merve Guler, ikke råd til at tage bussen længere. 
Foto: Privat.

Vi hører ofte, at inflationsraten i Danmark er stigende, og du har nok bemærket, at prisen på en liter mælk er steget de seneste par måneder. I Tyrkiet er det bestemt noget, indbyggerne har mærket de seneste år og særligt de seneste par måneder.

Den tyrkiske pendant til Danmarks Statistik, Tyrkiets Statistiske Institut (Türkstat), har netop offentliggjort at den årlige inflationsrate ligger på ca. 61 % fra marts måned. Til sammenligning lå inflationsraten i Danmark i samme måned på 5,4 % ifølge Danmarks Statistik.

Ost til danske priser

I den tyrkiske millionby Istanbul fortæller den danske udvekslingsstuderende Clara Christine Dam, at de tyrkiske studerende er ramt af de store prisstigninger. Foto: Privat.

I den tyrkiske millionby, Istanbul, er danske Clara Christine Damholt på udveksling, og prisstigninger er noget, hun hører om fra sine tyrkiske medstuderende. Hun studerer på et af Istanbuls dyreste private universiteter, Bahcesehir University.

– De tyrkiske studerende synes, at mange små ting er blevet ret dyrt. En kop kaffe er virkeligt dyrt for dem. Det siger jo også noget, når de synes, det er dyrt, siger hun og hentyder til, at mange af universitetets tyrkiske studerende kommer fra den velstående del af samfundet.

Værst ser det ud med transport og fødevarer med prisstigninger på henholdsvis 99 % i transportsektoren og 70 % prisstigning på fødevarer. Begge dele er noget, Clara Christine Damholt har bemærket i sin korte tid i Istanbul. Hun har især bidt mærke i prisen på ost.

– Priserne på ost matcher priserne i Danmark. Det er virkeligt dyrt i en tyrkisk kontekst, siger hun.

I december 2020 havde en ost på det tyrkiske online supermarked Cagri en pris, der svarede til 15 danske kroner. Den 19. april 2022 kostede den samme ost 50 kroner.

Jeg er nødt til at blaffe eller gå rundt, for jeg har ikke råd til at tage bussen længere.
Merve Guler, 24 år, studerende i Tyrkiet

En religiøs økonomisk uafhængighedskrig

Høj og ustabil inflation er noget, der påvirker økonomisk aktivitet på alle niveauer i samfundet. Det forklarer Søren Hove Ravn, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Fakta: Tyrkiet i tal

– Indbyggertallet i Tyrkiet var i 2020 på 84,3 millioner borgerer.
– Tyrkiet er verdens 15. største økonomi, og er dermed et G20-land.
– Den tyrkiske økonomi oplevede i 2021 en vækst på 1.79% i 2021.
– Prisen på 500 gram smør i et gennemsnitligt supermarked lå på 30,- danske kroner.
– 40 % af den arbejdende befolkning var i december 2020 afhængig af mindstelønnen.
– Mindstelønnen i Tyrkiet blev i starten af 2022 hævet til 1971,- kroner.
Kilder: Verdensbanken, Getir og Hurriyet Daily.

– Høj inflation udhuler ens købekraft. Især hvis lønnen ikke følger med, så oplever man ret hurtigt, at købekraften for ens løn falder, siger han.

Læs også: Øjenvidne: Flygtninge i Tyrkiet lever som gadehunde

Søren Hove Ravn forklarer, at det en god idé at hæve renten for at få inflationsraten til at stabilisere sig.

– De fleste lande opererer efter den logik, at hvis inflationen er høj, bør centralbanken sætte renten op, siger han.

Men netop den logik er den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, dybt uenig i. Erdogans svar på krisen har været at kalde det til en ’religiøs uafhængighedskrig’, hvor høje renter udgør den største trussel. Erdogans håndtering af krisen, vurderer Søren Hove Ravn, er noget, han står alene med ud fra et økonomisk perspektiv.

– Det er en håndtering af situationen, hvor han står alene med sin vurdering af, hvordan man håndterer det. Det betyder også, at tyrkiske økonomer i centralbanken står i en svær situation. På den ene side står de med den viden, de har lært på universitetet, og på den anden side står de med, hvad Erdogan dikterer, siger han.

Stoppet med at ryge

 I den tyrkiske hovedstad Ankara bor den 24-årige studerende Merve Guler. Hun er vokset op i en middelklasse familie, hvor faren arbejder på fabrik, og moren er skrædder. Både hende selv og hendes familie kan mærke de høje prisstigninger.

– Hver gang jeg snakker med min mor, snakker vi om prisstigningerne, siger hun og uddyber:

– Et eksempel kan være peberfrugter. Prisen er steget til det tredobbelte indenfor det seneste år. En rød peber er simpelthen gået hen og blevet en luksusvare selv i et land med så meget landbrug.

I november 2020 havde et kilo røde peberfrugter en pris, der svarer til seks danske kroner. I april 2022 kostede det hvad der svarer til 16 danske kroner på online supermarkedet Cagri.

Merve Guler fortæller, hvordan hendes familie og hende plejede at kunne tage på ferier til Europa eller som minimum en uge på hotel i det sydlige Tyrkiet. I år kan de dog ikke overskue at planlægge en sommerferie, fordi de ved ikke, hvad en hotelovernatning kommer til at koste.

Hun beskriver desuden, hvordan hun har måttet droppe at tage bussen til studiet og i stedet er tvunget til at finde alternative former for transport.

– Jeg er nødt til at blaffe eller gå rundt, for jeg har ikke råd til at tage bussen længere, siger hun.

En envejs busbillet i Ankara kostede i december 2021 1,5 danske kroner. I april 2022 koster den cirka, hvad der svarer til 3,5 danske kroner.

Helt negativt ser den unge tyrkiske studerende dog ikke på situationen:

– For at se det på den lyse side har jeg været nødt til at stoppe med at ryge, fordi priserne på cigaretter er steget så meget. Det er jo ikke helt skidt, kan man sige, siger hun.

Sådan gjorde vi: Alle interviews er gennemført ved telefonopkald. Tallene stammer fra Türkstat og Danmarks Statistik.

One Response to "Har du penge, så må du få, men har du ingen, så må du gå: Prisstigninger i Tyrkiet når det højeste i 20 år"