I Gladsaxe Kommune vil de gerne være grønne, men andre mål står i vejen

I Gladsaxe Kommune vil de gerne være grønne, de vil faktisk så gerne være grønne, at de arbejder med bæredygtighed som et mål i alle beslutninger og strategier. Derfor var det en stolt kommune, der i sidste uge kunne udsende en pressemeddelelse om, at den netop har åbnet den sjette svanemærkede børnehave. Samtidig lukker kommunen dog hele 1007 pladser i deres eksisterende dagtilbud. Hvis Gladsaxe Kommune vil være rigtig grøn, skal de renovere de børnehaver, der allerede er bygget, i stedet for at bygge nye. Det er vurderingen fra flere eksperter.

– Som tommelfingerregel er det altid mest bæredygtigt at renovere frem for at rive ned og bygge nyt, siger Anne Nørkjær Gade, der er lektor i bæredygtigt byggeri ved University College Nordjylland.

Bæredygtighed betyder rigtig meget i Gladsaxe Kommune ifølge Katrine Skov (S), næstformand for Børne- og Undervisningsudvalget. Det er nemlig ønsket om at være grøn, der er en stor grund til, at Gladsaxe Kommune bygger svanemærket.

– Det er en del af vores bæredygtighedsstrategi. Vi arbejder med verdensmålene i vores Gladsaxe strategi, og det handler om, at det er vigtigt med bæredygtighed og genbrug af materialer, siger Katrine Skov.

Men det mest bæredygtige byggeri er det, som vi allerede har bygget. Nybyggeri sviner nemlig, selvom det bliver bygget svanemærket. Når man bygger nyt, skal man nemlig bruge mange materialer, som kræver en stor mængde ressourcer at producere. Det er skadeligt for klimaet.

– Produktion af nye materialer er en rigtig tung klimapost. Derfor er det relevant at kigge på genbrug og genanvendelse, hvilket også er et generelt fokus i byggebranchen lige nu, siger Anne Nørkjær Gade.

Ifølge Henrik Kryger Madsen, der er lektor i bæredygtigt byggeri ved University College Lillebælt, er det dog positivt, at Gladsaxe Kommune har fokus på, at nybyggeri gøres så bæredygtigt som muligt. I bæredygtigt byggeri er fokus nemlig på at mindske udledninger ved at tænke kreativt for at bruge mere klimavenlige materialer.

– Når vi bygger bæredygtigt, betyder det, at de materialer, der indgår i vores bygninger, ikke har belastet miljøet i samme omfang. Der er stor forskel på at bruge beton, som er rigtig CO2 krævende, i forhold til træbyggeri, der oplagrer og indlejrer CO2. Bæredygtighed handler om vores materiale forbrug, og hvilke materialer vi bruger, og der er nogle materialer, der er bedre end andre, siger Henrik Kryger Madsen..

Læs også: Arkitekt i opråb: Klimavenligt nybyggeri er greenwashing i værste potens

I Gladsaxe Kommune anerkender de, at det er mere bæredygtigt at renovere frem for at bygge nyt, og Katrine Skov mener også, at de renoverer, hvor det er muligt.

– Eksempelvis renoverer vi Lundegården i Grønnemose, siger Katrine Skov.

Gladsaxe Kommune har dog kun planer om at renovere et enkelt dagtilbud, mens det er samtidig planen at lukke 15 daginstitutioner og bygge 9 nye. Det fremgår af kommunens dagtilbudsstrategi 1 og 2. Ifølge Katrine Skov skyldes det blandt andet ejerforholdene ved deres eksisterende dagtilbud.

– Vi vil gerne eje vores børnehaver selv, så vi afvikler de steder, som vi ikke ejer selv, og hvis det overhovedet er muligt, så køber vi dem. Vi vil nemlig gerne eje det selv, da vi har set gennem en del år, at renoveringen ikke bliver, som vi har lyst til, når vi ikke selv ejer det, siger Katrine Skov.

Klimaet er ikke det eneste, der skal tages hensyn til

Selvom det er mere bæredygtigt at renovere frem for at bygge nyt, kan der godt være gode grunde til ikke at gå den vej.

– Det er som nævnt mindst klimabelastende ikke at bygge nyt, men der kan være andre forhold som komfort og æstetik, der gør spørgsmålet mere komplekst, siger Anne Nørkjær Gade

Og det er netop andre behov, der har været med til at afgøre, at det er nybyggeri, der er vejen frem i Gladsaxe Kommune.

– Vi har nogle pædagogiske visioner, og måder vi arbejder på, som bedre kan udleves ved at have nogle lidt større dagtilbud. De nye tilbud bygges op med flere små enheder i en større bygning, og vi mener, at det er klart bedst til at føre vores visioner ud i livet, at det er nogle større tilbud og med mere personale, siger Katrine Skov.

Vi kan ikke bygge os ud af klimakrisen, vi er nødt til at bygge mindre

Vi kan ikke bare bygge ’grønnere’, vi er nødt til at bygge langt mindre. Sådan lød overskriften på en artikel af forskeren Johannes Novy, der blev bragt på videnskab.dk. Bygge- og anlægsbranchen står nemlig globalt set for 38 procent af verdens samlede CO2 udledning. Derfor er der behov for, at gentænke den måde,2 byggebranchen fungerer på, og det er ikke nok kun at bygge i bæredygtigt og nye materialer. Derfor lancerede Architects’ Journal i 2019 kampagnen RetroFirst. Kampagnen har til formål at få arkitekter til at tænke i nye kreative løsninger, så vi bedst udnytter vores eksisterende bygninger og bryder cirklen af nedrivning og nybyg.

Og det går den rigtige vej. Mere og mere byggeri er nemlig renoveringer, eller projekter hvor materialer tranformeres fra et formål til et andet.

– Omkring 75 procent af de projekter, som vi ser i dag, er faktisk renoverings og transformerings projekter, siger Henrik Kryger Madsen.

Sådan gjorde vi: Ideen til artiklen kom af en pressemeddelelse fra Gladsaxe Kommune omhandlende åbningen af deres sjette svanemærkede børnehave. I pressemeddelelsen lagde kommunen stor vægt på bæredygtighedsaspektet. Derfor blev jeg interesseret i at undersøge, hvad der var op og ned, når det handler om bæredygtigt byggeri. Gennem min research og mine interview med de to ekspertkilder, fandt jeg ud af, at det er mere bæredygtigt at renovere end at bygge nyt. Efterfølgende fandt jeg ud af, at Gladsaxe Kommune lukker en masse af deres eksisterende dagtilbud for at bygge nye i stedet. Jeg ville derfor gerne finde ud af, hvorfor de bygger nyt og ikke renoverer, når nu de selv lægger vægt på, at bæredygtigheden er vigtig. Katrine Skov og Henrik Kryger Madsen er interviewet over telefon, mens Anne Nørkjær Gade svarede på mine spørgsmål over mail.

  bæredygtig, børnehaver, byggeri, Gladsaxe, Klima