Allerede om en uges tid vil de store plakater med profilbilleder af håbefulde lokalpolitikere atter være væk fra gadebilledet. Loven siger nemlig, at ved døgnets afslutning senest otte dage efter valgdagen, skal plakaterne være pillet ned.
Der findes ingen officielle opgørelser over hvor mange valgplakater, som bliver hængt op ved hvert valg.
Esben Mols Kabell er direktør i det aarhusianske firma Lasertryk, som ved dette kommunalvalg har trykt en større mængde valgplakater.
– Vi har trykt omkring 200.000 plakater til dette kommunalvalg. Der er ingen præcise tal for, hvor mange valgplakater der bliver lavet, men med mit kendskab til branchen vil jeg tro, at der er blevet trykt et sted mellem 800.000 til én million valgplakater alene ved dette valg.
Langt størstedelen af alle valgplakaterne bliver pillet ned af de politikere, som har hængt dem op. Det sker dog, at der stadig hænger plakater tilbage efter sidste nedtagelsesdato.
– Erfaringer fra tidligere valg viser, at de plakater som hænger på statsvejene, er folk rimelig gode til at tage ned til tiden. Dem der stadig hænger efter deadline, klipper vi ned, og sender en faktura til hvem plakaten skulle tilhøre, siger Julie Barnbæk, fuldmægtig hos Vejdirektoratet.
Læs også: Plakatkrig om natten
Når plakaterne fjernes
At lave op imod én million valgplakater er ikke uden omkostninger for miljøet. Det koster selvsagt en del på CO2-kontoen at producere så mange valgplakater. Størstedelen af alle plakaterne kan dog genanvendes, genbruges eller forbrændes og er i øvrigt ofte et genbrugsprodukt i sig selv.
– Plakaterne er typisk lavet i genbrugsplast, siger Esben Mols Kabell, direktør i Lasertryk.
Plastik i Danmark
- Ca. 46.000 tons plastik bliver om året genanvendt i Danmark, som svarer til, at der genanvendes ca. 32 procent af det samlede plastik forbrug om året.
- Danmark er en del af det EU-mål, som har til ambition, at Danmark skal genanvendes 55 procent før 2030.
- Danmark ligger i den dårligste fjerdedel, hvad angår genanvendelse af plastemballager.
- Kun 17,2 procent af plastemballagerne fra husholdningerne genanvendes i Danmark, her er Danmark det næst dårligste land i EU, kun overgået af Ungarn.
Kilde: Dakota.dk
Læs også: Til kamp mod affaldssvineri i naturen: »Flere skraldespande er ikke svaret«
Plakater i naturen
Selvom antallet af ophængte valgplakater er enormt, er det kun få, som ender i naturen, vurderer Vejdirektoratet.
– Omfanget af ikke-nedtaget plakater er heldigvis ikke særlig stort. De plakater som er faldet ned eller blæst væk, anser vi som affald, og fakturer derfor ikke for dem, siger Julie Barnbæk, fuldmægtig hos Vejdirektoratet.
Artiklen udspringer af, at vejdirektoratets oplysnings om at valgplakterne skal tages ned senest otte dage efter valgdagen. I forbindelse er informationen i øjeblikket aktuel.