Til kamp mod affaldssvineri i naturen: »Flere skraldespande er ikke svaret«

Frivillige affaldssamlere samler affald ind fra naturen som aldrig før. Og måske er de en del af løsningen på det vedvarende problem. Foto: Pixabay

Manglen på skraldespande skal ikke være en undskyldning for at smide affald i naturen, hvis det står til Anja Rosengreen (SF), som er viceborgmester og formand for Miljø og Plan-udvalget i Halsnæs. Hun mener ikke, at nøglen til at bekæmpe affaldssvineri er at sætte flere skraldespande op i naturområderne.

– Sådan som jeg forstår forskningen, så er flere skraldespande ikke svaret. Det fratager folk ansvaret og opmærksomheden på, hvad det handler om. Det handler om, at det skrald, du har med ud, skal du selv sørge for at beholde i lommen, indtil du har et fornuftigt sted at gøre af det, siger hun.

Læs også: Dragør: 1,5 ton affald på en enkelt dag

Ifølge en nyere rapport fra Miljøstyrelsen om henkastet affald, der er udarbejdet af konsulentvirksomheden PlanMiljø, som rådgiver i grøn omstilling, så er der flere forskellige årsager til, at folk smider eller efterlader affald i naturen. Typisk handler det om tidspres eller netop mangel på skraldespande.

Men ifølge Anja Rosengreen (SF) bliver det simpelthen for dyrt, hvis man skal have skraldespande over det hele.

– Hvis folk vidste, hvad det kostede at have folk til at rende og tømme affald alle mulige afsides liggende steder, så ville de finde ud af, at det ikke giver mening. Hvis ikke du selv tager affaldet med dig, så er det nogle andre, der skal rydde det op, og det er dyrt, siger viceborgmesteren.

Læs også: Tusinder vil rydde op efter take away-svin i weekenden

Henkastet affald: Hvad, hvor og hvem?

Hvad?

  • Affaldskortlægninger viser, at cigaretskodder er den affaldstype, der samles mest op i naturen og i byen.
  • Også Fastfood- og to-go-emballage, tyggegummi, plastikaffald og småt affald optræder hyppigt.

Hvor?

  • Der smides oftere affald i byerne end i naturen.
  • Især på transitsteder: Togstationer, vejkanten, busstationer mm.
  • Folk er mere tilbøjelige til at smide affald, hvis der i forvejen ligger affald.

Hvem?

  • Unge og mænd er overrepræsenterede i statistikker over hvem, der smider mest affald.
  • Rygere, bilister og alkoholpåvirkede folk er også mere tilbøjelige til at smide affald.

Kilde: PlanMiljø

Affaldssamlere som en del af løsningen?

I stedet for dyre kommunalt ansatte affaldssamlere så har flere grupper af frivillige taget tjansen.

NetAvisen har skrevet om Naturvogterne og Affaldsheltene, og i sidste uge løb den årlige ‘Affaldsindsamlingen’ af stablen.

I rapporten om henkastet affald peges der blandt andet på frivillige initiativer, som en fordelagtig indsats mod affaldssvineri. De frivillige affaldssamlere er med til at øge bevidstheden om problematikken hos en masse andre mennesker i det lokale, hvilket kan være med til at ændre adfærd hos dem, der er tilbøjelige til at svine. Chefkonsulent hos PlanMiljø, Rikke Fischer-Bogason, som har været med til at udarbejde rapporten, tror ligeledes på en dominoeffekt.

– I virkeligheden, så er henkastet affald jo ikke verdens største miljøproblem i Danmark. Men det er et æstetisk problem, og folk synes, at det er en synlig parameter på, at nogle mennesker er nogle miljøsvin. Derfor er der et ønske om at gøre noget ved det, og jeg tror, at vi kommer til at se en holdningsændring, hvor det bliver mindre socialt acceptabelt at smide affald, siger Rikke Fischer-Bogason.

Læs også: Affaldshelte spreder sig som ringe i vandet hele landet rundt: »Det er lysten, der driver værket«

Ildsjælen bag Affaldsheltene, Annemette Eriksen, tror også på, at affaldsfællesskaber med deres synlighed kan være med til at øge presset på dem, som ikke altid smider deres affald det rigtige sted.

– Gruppepres og lemmingeeffekten. Jo flere vi er, der samler affald, desto mere pinligt bliver det at tilhøre de få procent, der bare sviner det til for os andre. Så folk skal lære at tage ansvar og tage deres affald med sig. Ikke bare give problemet videre til andre, siger hun.

En kombination af løsninger

En tilgang, der bygger på gruppepres og en ændring af de sociale normer skal dog komme i anden række, hvis man spørger nudge- og adfærdsdesignekspert Sille Krukow, som er chef hos firmaet Krukow – Behavioural Design Consultancy.

Ifølge hende skal man først og fremmest gør det nemt for folk at træffe det rigtige valg – og i den proces er antallet af skraldespande en vigtig faktor.

– Man kan helt klart også bruge flokdyrsmentaliteten som en positiv maskine bag, men det største problem er tilgængelighed. Fysiske barrierer er typisk det, der stopper folk fra at gøre det rigtige. Vi kan godt prøve at arbejde med den sociale norm, men hvis vi ikke har skraldespande i for eksempel skove og strandområder, og de ikke er synlige derfra, hvor man naturligt genererer affald, for eksempel ved iskiosken, så kommer det ikke til at batte, siger hun.

Rikke Fischer-Bogason fra PlanMiljø mener, der skal flere forskellige løsninger til, som kan understøtte hinanden, men først og fremmest skal man arbejde på at ændre tankegangen hos dem som sviner.

– Det er adfærdsændringer, der skal til, for vi kan jo ikke plastre landskabet ind i skraldespande. Der vil være uendelig mange steder, hvor der ikke vil være en skraldespand tilstede, med mindre du er på offentlige knudepunkter. Adfærdsændringerne kan man jo så understøtte med forskellige nudging-tiltag, som for eksempel lommeskraldespande og andet. Der er brug for en kombination af muligheder, siger hun.

Læs også: Københavnere betalte en overnatning med skrald

Børnene skal lære det fra starten

Viceborgmesteren Anja Rosengreen (SF) fortæller da også, at man arbejder på flere forskellige initiativer i en ny klima- og bæredygtighedsstrategi, som byrådet i Halsnæs er i færd med at udarbejde.

– Vi er i gang med at lave en klima- og bæredygtighedsstrategi, hvor vi også skal have et nyt affaldssorteringssystem, som i alle andre kommuner. Men en stor del af den nye strategi er også en informations- og oplysningskampagne. Vi skal huske at udnytte de uddannelsestilbud, som for eksempel Vestforbrændingen har til skoleelever. Børn skal vide meget mere om affald, end de gør. Så det er helt klart et indsatsområde, siger hun.

I Halsnæs har man haft succes med at aktivere skolebørnene i affaldsindsamlingen.
Foto: Annemette Eriksen.

At lære de helt små at håndtere affald skal dog ikke kun være en del af kommunens strategi. Det skal også lyde som en generel opfordring til borgerne.

– Det vigtigste, vi kan gøre som individer, er at tage vores børn og børnebørn med ud og samle affald og vise dem, at det man har med ud, det tager man også med hjem igen. Det er vigtigt at få den tankegang med fra start, siger viceborgmesteren.

Det gjorde vi: Journalisten har ugen forinden skrevet en artikel om den store udbredelse af ‘Affaldshelte’ i flere af landets kommuner. Andre medstuderende havde skrevet om lignende initiativer, hvorfor journalisten så en tendens. Men hvorfor nu og hvad virker i det hele taget, når det kommer til at reducere henkastet affald i naturen? Det satte journalisten sig for at besvare og tog kontakt til to eksperter, der forsker på området. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.