Implementering af KRAM er en stor succes på Nordbakkeskolen

Nordbakkeskolen har nydt godt af SSP Ringsteds forsøgsordning med “Dobbelt-KRAM”

Nordbakkeskolen sparkede sidste skoleår dørene op for en målrettet KRAM-indsats udført af Ung Ringsted. Indsatsen tager udgangspunkt i den ‘dobbelte KRAM’-model, der i modsætning til den traditionelle KRAM-model også inddrager den mentale sundhed.

Ifølge Ung Ringsted er formålet med projektet at implementere en forebyggende indsats i klasser, der viser begyndende uhensigtsmæssig adfærd. Dette gøres for at ændre kursen, så klassen, helt ned på individniveau, trives bedre.

Martin Reinholdt Fogh, skoleleder på Nordbakkeskolen, mener, at projektet har været en succes.

– Forsøget har helt bestemt været en succeshistorie. Vi har fået nogle værktøjer, som vi nu kan arbejde videre med. Jeg tænker, at hvis vi står over for en klasse, hvor vi igen ser tegn på risikoadfærd, vil vi anvende dem, siger Martin Reinholdt Fogh.

Problematikken med de unge på Nordbakkeskolen

På Nordbakkeskolen har de ikke, ifølge Fogh, et mønster med elever, der mistrives, men skolens ledelse og lærere fandt på 6. årgang en adfærd der var uhensigtsmæssig. Derfor tilmeldte skolen sig projektet.

– Vi havde en gruppe, som vi kunne se begyndte at udvise adfærd, som vi ville betegne som risikobetonet. Vi vurderer disse ting fra årgang til årgang. Med denne årgang kunne vi se, at der var mange børn, der var lidt mere fremme i skoen, og her var så en mulighed for at prøve forsøget af, forklarer Martin Reinholdt Fogh.

Med ‘fremme i skoen’ refererer Martin Reinholdt Fogh til klassens kultur, der var opsøgende for hvad miljøet uden for skolen kunne tilbyde.

– De var nysgerrige på ungdomskultur, f.eks. ved at tage ind til Ringstedet (red. shopping center i Ringsted), opholde sig der og mødes med andre unge på gaden.

Martin Reinholdt Fogh beskriver, hvordan en sådan tendens kan være et faretegn, og at det kan føre ned ad en glidebane.

– Det er ofte noget, der kan ende med, at man begynder at drikke tidligt. Der kan komme cigaretter eller hash ind i billedet, og det er noget, vi helst ikke ser det udvikle sig til, siger Martin Reinholdt Fogh.

Ind kommer SSP kavaleriet

Efter at skolen havde tilmeldt sig projektet, fik de SSP-konsulent Rune Johannes Ohm til rådighed. Rune Johannes Ohm, der har været tovholder for projektet på Nordbakkeskolen, forklarer om projektet og SSP-indsatsen.

Dobbelt KRAM

Dobbelt KRAM bygger videre på sundhedsstyrelsens KRAM faktorer, hvor det traditionelle KRAM udelukkende har en biomedicinsk sundhedsforståelse i form at at have fokus på kost, rygning, alkohol og motion, er dobbelt KRAM en videreudvikling, hvor udgangspunktet ligger på den mentale sundhed. Udgangspunktet er, at den psykiske mistrivsel kan føre til en fysisk mistrivsel.

Dobbelt KRAM står for: Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring.

Kilde: Ung Ringsted

– Størstedelen af SSP-arbejdet ligger på den generelle indsats, hvor vi så har lidt mindre fokus på den specifikke indsats og endnu mindre på den individorienterede indsats. Men i denne KRAM-indsats var det en specifik indsats, hvor vi fik lov til at gå i dybden med én klasse, forklarer Rune Johannes Ohm.

Rune Johannes Ohm uddyber, hvilke problemer det centrerede sig omkring i klassen:

– På Nordbakkeskolen arbejdede vi specifikt med en 6. klasse, hvor der var nogle dynamikker, der var uhensigtsmæssige. Det drejede sig om en mindre gruppe i det store fællesskab, som påvirkede hele det store fællesskab. Det påvirkede hele dynamikken omkring klassen, og konflikterne, der opstod i pauserne, blev taget med ind i klassen.

Ohm fortæller om den indledende proces og understreger, at det ikke udelukkende er SSP-arbejde at få det til at lykkes:

– Efter nogle indledende samtaler med lærerteamet udarbejdede vi en plan over, hvordan vores indsats kunne gavne klassen, selvfølgelig i samråd med ledelsen. Herfra blev vi enige om, hvilken indsats klassen ville have gavn af.

“Fortællingernes magt”

Dobbelt KRAM-metoden arbejder i høj grad med det narrative, det som Rune Johannes Ohm kalder “fortællingernes magt”. Det brugte de til at ændre de unges fortælling om sig selv.

– Hvis man har skabt en fortælling om sig selv som en, der skaber problemer eller er en rod, er man ligesom fanget i det. Her griber vi ind, så fortællingen om sig selv ikke udelukkende er negativ, men også bliver til en positiv karakter. Det er kraften i fortællinger, siger Rune Johannes Ohm.

`Fortællingernes magt´ begrænser sig ikke kun til eleverne i klassen, men også til lærere og pædagoger omkring klassen. Derfor handlede det også om at opbygge deres kompetencer.

-Det kan lige så vel være en lærer eller en pædagog i skolen, der har skabt en fortælling om, at det altid er en bestemt person, der opfører sig på en bestemt måde. Det bliver sådan en ond spiral, hvor identiteten formes ud fra den fortælling, det narrativ. Her gav vi dem redskaber til at ændre det, også fremadrettet.

Skoleeksemplet

Rune Johannes Ohm husker især et barn, hvor de skabte en ændring ved at ændre hans selvfortælling.

-Han ønskede at ændre noget i sin adfærd, fordi han ikke ønskede at være sammen med visse elever. Så spørger jeg, okay, når du ønsker dette, hvordan kan det så realiseres? Hvilke tanker kan være forbundet med denne handling, og hvor fører det dig hen?” Så havde vi nogle gode samtaler om det, og det ændrede faktisk hans rolle. Han klarer sig faktisk fint i dag, siger Rune Johannes Ohm.

Også Martin Reinholdt Fogh mindes et barn, om det er det samme barn, kan han ikke sige, da det drejer sig om personfølsomme oplysninger.

-Det er noget, jeg stadig tænker på, for han kommer stadig til skolens arrangementer og fortæller mig, at han fortsat passer sin skole og klarer sig godt, siger Martin Reinholdt Fogh.

I det indeværende skoleår har tre skoler været en del af projektet. Disse skoler inkluderer Nordbakkeskolen, Kildeskolen og Valdemarskolen. I alt er der blevet afprøvet fire initiativer, hvoraf to fandt sted på Valdemarskolen.

Indsatsen finder udelukkende sted på mellemtrinnet, 4.-6. klasse, hvor den enkelte skole skal ansøge om at være med i projektet.

Sådan gjorde jeg: Ideen til nyheden stammer fra et byrådsreferat, hvor de laver en foreløbig evaluering af projektet. Alle kilder har jeg været i kontakt med telefonisk.