– Det jeg savner mest er, at denne her højre hånd.. han tager fat med venstre og løfter op i den højre …er lidt mere aktiv.
Da Anders Thordal var 14 år, løb han rundt om natten på Holte Station og malede graffiti på S-togene. I dag er han 46 og laver stadig street art – en fætter til graffiti. Det foregår dog på en lidt anden måde, for Anders Thordal sidder i kørestol.
Det er 18 år siden, han fik konstateret sclerose, og siden er det kun gået en vej. Han kan ikke længere bruge sin højre arm og heller ikke benene. Derfor har han brug for sine hjælpere til at udføre kunsten, mens han selv må nøjes med at instruere fra kørestolen.
Værdien i at lave kunst er dog ikke faldet med årerne.
– I takt med at jeg mindre aktivt kan bevæge mig, bliver de få penselstrøg vigtigere og vigtigere, fortæller Anders Thordal.
Medicin til humøret
For Anders Thordal betyder kunsten, at han holder humøret højt, for det giver ham følelsen af at være aktiv.
– Mens jeg venter på, at de finder den rigtige medicin, laver jeg kunst, forklarer han.
Selvom kunsten giver en masse, tager den også kræfter, og man kan ikke ligefrem kalde den for medicin. Trods det vil Anders Thordal ikke kunne undvære street art i sit liv, siger han.
Læs også: Sclerosepatienter tier om alternativ behandling
Anders Thordal er ikke den eneste sclerosepatient, der har brug for noget andet end lægens medicin for at holde hovedet højt.
En undersøgelse fra Scleroseforeningen, Projekt Nordisk Kortlægning, viser, at halvdelen af i alt 3.797 adspurgte nordiske patienter benytter sig af forskellige former for alternativ behandling. Det kan være lige fra zoneterapi til yoga og meditation.
Sclerose går ned ad bakke
Sclerose er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet, det vil sige synsnerverne, hjernen og rygmarven. I Danmark lider ca. 13.500 af sclerose.
Læs også: Sclerosepatienter skal sejle jorden rundt
Den type sclerose, som Anders Thordal har, kaldes primær progressiv sclerose. Sygdommen starter langsomt, men fortsætter med en stadig forværring af symptomerne. Som han selv beskriver den:
– Den går bare langsomt ned ad bakke.
Zusa er lig samarbejde
Anders Thordal har grønne skatesko på med en guld stribe henover og neongrønne DC mærker på siden. Henover spænder en sort sele. Den holder skoene fast til fodpanelet på kørestolen.
Det er ikke kun skateskoene, der sladrer om, hvem Anders Thordal er. Det gør også de fire bogstaver ’Z U S A’, som hænger på mere end 100 husfacader i København.
Zusa er en forkortelse af zusammen.
– Jeg tænkte, at det var et smart navn, fordi at jeg altid er afhængig af andre mennesker.
Anders Thordal er afhængig af, at hans hjælpere skærer bogstaverne ud i træ og maler dem i farver – nøjagtig efter hans instruktioner. Hjælperne kører ham rundt i hans handicapbus, så han kan udpege de rette locations til bogstaverne. Når bogstaverne skal hænges op, er det hjælperen, der kravler op på stigen og limer Zusa fast til husmuren. Anders Thordal instruerer fra kørestolen imens. Bogstaverne skal mindst tre meter op, for at folk ikke stjæler dem.
Det holder mig i gang
Det tager fjorten dage at lave bogstaverne hjemme i Anders’ kælderværksted. Det tager kun 15 minutter at sætte dem op. Det er gerne søndag morgen kl. 8.15, det sker, på en location der er nøje udvalgt. Bogstaverne skal passe til både lys og arkitektur.
Knoppen fejler ingenting, som Anders Thordal selv siger, men sclerosen har gjort, at det meste af kroppen ikke vil, som den ville engang. Det er seks år siden, at Anders Thordal kom i kørestol og overgav den fysiske udformning af hans street art til sine hjælpere.
Zusa er ikke bare street art, der pynter København og sladrer om Anders Thordal og hans hjælperes udskejelser hjemme i kælderen. Zusa gør, at sclerosen er til at overkomme for Anders Thordal.
– Jeg kan se, at kunsten betyder mere og mere. Man kan sige, at det holder mig i gang hele tiden. Det er min faste støttepille, siger Anders Thordal.