I Furesø Kommunes klimaplan sigtes der mod at plante 200.000 træer inden 2030, som en indsats i klimakampen. Dette er en del af kommunens seks indsatsområder i deres klimaplan for 2022-2050, hvor visionen er, at kommunen skal være CO2-neutral i 2030 og have en negativ CO2-udledning inden 2035. Målet skal realiseres gennem samarbejde blandt kommunens borgere, erhvervsliv skoler, forsyningsselskaber, interesseorganisationer og grønne ildsjæle.
Den 1. november blev udleveringen af træerne skudt i gang. Danmarks Naturfredningsforening og Hesselbækgård samarbejder med kommunen om at plante de 20.000 træer. Havecenteret vil donere de første 1.000 træer, og tilbyde rådgivning om plantning, placering og valg af træart. Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Furesø kommune, oplyser at der kun er modtaget tilbagemeldinger om, at cirka 600 træer er blevet plantet i kommunen.
Læs også: Dragør Kommune er den eneste kommune, der har sagt nej til en langsigtet klimaplan
Kommunens 6 indsatsområder i deres klimaplan for 2022-2050
- 1. CO2-negativ energi forsyning i 2030
- 2. 70% CO2-reduktion i transportsektoren i 2030
- 3. 80% af alt affald i genanvendes i 2030
- 4. CO2 reduktioner fra landbrug og havebryg
- 5. CO2-udledninger fra indkøb og adfærd reduceres gennem tværgående tiltag
- 6. Klimatilpasning
Kilde: Furesø Kommune
Med kun seks år tilbage er tidspresset tydeligt
Lene Munch-Petersen (S), formanden for Natur og Klima samt medlem af Plan- og Byudvikling, påpeger at kommunen diskuterer om at fortsætte plantningen af træerne på kommunale arealer.
– Nu er der seks år tilbage. Det ikke så lang tid, når man skal plante 20.000 træer. Kommunen har mange små arealer rundt omkring. Og der kunne man også kigge på om man skulle plante noget der. På den måde er der mange muligheder inden for det kommunale område, fortæller hun.
Lene Munch-Petersen (S) nævner også at kommunen har en række virksomheder, der har grønne arealer udenom deres virksomhed, og kommunen undersøger om plantningen kan fortsætte der.
– Vi ser, at der er lidt kedelige græsplæner rundt om nogle virksomhederne i kommunen. Vi har i forvejen opfordret dem til at plante blomster, og lave lidt marker for insekterne, og der kunne man også i den forbindelse stå nogle træer. Så det er den tredje gruppen kommunen kigger på, fortæller hun.
Læs også: Borgere leverer klima løsninger i Furesø
Behov for initiativer
Lokalsamfundet har vist støtte omkring målet, og dette har pustet liv i processen. Jan Stabell er en af de borgere som bor i Furesø, som har vist interesse for at nå kommunens mål. Han søgte om at være bestyrelsesmedlem i to grundejerforeninger, nær har hans bopæl, og har formået at plante 15 træer ud på et fælles område, som ejes af kommunen men plejes af grundejerforeningerne
– Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at få nogle træer til mig. Jeg så det i Furesø Avisen, at kommunen planlægger at plante 20.000 træer, og hver borger kunne få et træ. Det, tænkte jeg var meget interessant og søgte om at kunne få et træ udleveret, fortæller Jan Stabell.
Men kommunen er langt fra at nå målet. Den primære indsats har indtil videre været fra borgerne. En del tyder på, at visionen kan opnås, hvis andre grupper i kommunen tager initiativ, fortæller Carsten Juel, formanden fra Danmarks Naturfredningsforening i Furesø.
– Det er borgerne, der selv planter i deres egne haver. Det kan godt være, at vi senere bliver nødt til at sige til erhvervslivet og kommunerne, at de også må plante nogle træer, fortæller Carsten Juel.
– Vores kommune har nogle landbrugsområder, som er forpagtet ud. Der har de lavet en 2030-plan, hvor de lover, at halvdelen af de landbrugsområder skal omdannes til natur inden 2030. Det er jo noget, som er meget konkret, så det holder vi meget fast på her i foreningen. Det skal jeg nok minde dem om, fortæller han.
Sådan gjorde vi: Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Furesø har via et Facebookopslag, delt information omkring kommunens klimamål om at plante 20.000 træer. Efterfølgende har journalisten kontaktet tre forskellige kilder: formanden fra Danmarks Naturfredningsforeningen i Furesø og Klima, formanden for natur og klima i kommunens byråd, samt en repræsentativ borger i kommunen. Efterfølgende er alle kilder blevet telefonisk interviewet.