En ny trepartsaftale skal være med til at bekæmpe seksuel chikane af bl.a. elever i restaurations- og hotelbranchen. Men flere kilder er imidlertid bekymrede for, hvordan dele af aftalen skal kunne hjælpe eleverne i praksis.
En del af aftalen handler nemlig om, at det er chefen, der skal sørge for, at der ikke sker seksuel chikane, når man for eksempel er i lære som elev på en restaurant.
Skal du gå til chefen og klage, hvis det er chefen, der krænker?
Anne-Birgitte Agger, leder, Hotel- og Restaurantskolen
Men det er ikke lige nemt alle steder, lyder bekymringen fra Anne-Birgitte Agger, leder for Hotel- og Restaurantskolen, som uddanner tjenere, kokke, receptionister mm.
– Der er stor forskel på at være i en stor kæde, som eksempelvis Madklubben, sammenlignet med små restauranter med 8-10 ansatte, uden HR-afdeling og måske kun en enkelt elev, hvor det kan det være rigtig svært at klage. Skal du gå til chefen og klage, hvis det er chefen, der krænker?, siger hun.
Også Lisa Lind Dunbar, debattør og tidligere tjener gennem 15 år på en lang række restauranter og vinbarer, har svært ved at se, hvordan man vil realisere aftalen i praksis. Hun ser det bestemt ikke som en opgave, der skal ligge hos lederne, da de ifølge hende ofte er en del af problemet.
– Problemet er netop, at nogle af de ansvarshavere, som sidder og får penge for at udvikle de retningslinjer mod seksuel chikane, er dem, der står bag. Det er lige akkurat dér, problemet ligger. For hvor kan man så trygt og sikkert rapportere et overgreb, hvis det er chefen, der står bag?, spørger Lisa Lind Dunbar.
Lisa Lind Dunbar har tidligere på året skrevet om sine personlige oplevelser med krænkelser og dårligt arbejdsmiljø i restaurationsbranchen i en lang beretning i mediet Atlas.
Det er tidligere dokumenteret, at lederne står bag en del af den seksuelle chikane, der foregår i branchen. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder dokumenterede i 2019, at 34 % af de elever, der i undersøgelsen sagde, at de havde oplevet krænkelser på jobbet, pegede på, at chefen stod bag den seksuelle chikane. Der var for eksempel tale om uønskede seksuelle tilnærmelser, uønskede invitationer til dates, nøgenhed, uønsket visning af nøgenbilleder mm.
Læs også: Undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder – læs den her
Trepartsaftalen:
En trepartsforhandling er en forhandling mellem tre parter: regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
Det dækker over følgende parter:
FH – Fagforeningernes Hovedorganisation
DA – Dansk Arbejdsgiverforening
AC – Akademikerne
KL – Kommunernes Landsforening
Danske Regioner
Den nye trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (FH, DA, AC, KL og Danske Regioner) skal gøre arbejdsgivere og arbejdstagere bedre til at håndtere og forebygge seksuel chikane.
I marts 2022 blev det klart, at aftalen skal sætte fokus på kulturen på de enkelte arbejdspladser, som sætter rammen for det gode arbejdsliv. En række af initiativerne kræver lovændring, og derfor skal regeringen forhandle dele af aftalen med Folketingets partier, før det kan gennemføres.
Beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), mener, at den nye aftale netop skal sørge for, at der ikke længere kan herske tvivl om, hvem der har ansvaret for den kultur, man møder ind til på arbejdspladsen.
– Med den sender vi et kraftigt signal til de arbejdsgivere, der ikke lever op til deres ansvar, og vi slår ned på arbejdspladser med en usund kultur, hvor ansatte bliver udsat for krænkelser, siger Peter Hummelgaard (S) i et skriftligt svar til NetAvisen.
Hovedpunkter i aftalen
- Reglerne tydeliggøres, så arbejdsgiveren ikke er i tvivl om sit ansvar og pligter.
- Godtgørelsesniveauet i særligt grove sager om seksuel chikane hæves med 33 procent.
- Bedre retsstilling for elever og lærlinge, som udsættes for seksuel chikane.
- Øget fokus på seksuel chikane i arbejdsmiljøarbejdet – inkl. APV-arbejdet – på den enkelte arbejdsplads.
- Det tydeliggøres i reglerne, at ansatte har pligt til at videregive oplysninger om seksuel chikane i arbejdet, hvis de bliver opmærksomme på det og ikke selv kan løse det.
- Årlige opgørelser over antallet af Arbejdstilsynets afgørelser og vejledninger om seksuel chikane og mobning.
- Der nedsættes en alliance med alle relevante organisationer, som skal sikre et fortsat fokus på seksuel chikane. Regeringen ønsker at afsætte 5 mio. kr. til alliancen i 2023.
Minister: Tag fat i tillidsmand eller fagforening
Ifølge beskæftigelsesministeren skal alle arbejdsgivere være klar over deres ansvar for at sikre et chikanefrit miljø og håndtere tilfælde af seksuel chikane. Både store og små restauranter. Peter Hummelgaard (S) mener dog også, at der skal være et alternativ, hvis man ikke kan gå til sin chef.
– Jeg vil anbefale, at man tager fat i sin tillidsmand eller sin fagforening for at hente hjælp og rådgivning. Dog er det fortsat arbejdsgiveren, der har ansvaret for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, understreger Hummelgaard (S).
Hos Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) mener man, at aftalen lægger sig i fin forlængelse af den måde, de allerede arbejder på. Danmarks Restauranter og Caféer anbefaler især, at virksomhederne aktivt undersøger og måler arbejdsmiljøet ved spørgeundersøgelser og udvider den obligatoriske APV med ekstra spørgsmål.
Birgitte Wad, HR- og innovationschef hos Danmarks Restauranter og Caféer, påpeger, at det kan være en svær opgave for Arbejdstilsynet at komme ind udefra på en arbejdsplads og observere og analysere det psykiske arbejdsmiljø, herunder både mobning og seksuel chikane. Derfor ønsker hun et større fokus på, at Arbejdstilsynet kan yde forebyggende rådgivning på de enkelte arbejdspladser.
Læs også: Ny mentorordning skal bekæmpe sexisme i restaurationsbranchen
Hun fastslår, det er en ledelsesopgave at sikre det gode psykiske arbejdsmiljø og sikre at rammerne er på plads til at skabe det gode arbejdsmiljø samt håndtere sager, når de opstår. Derfor er det lederne, de unge skal gå til, siger hun.
– Der, hvor den enkelte medarbejder vil mærke det, er i arbejdsmiljøarbejdet på restauranten. Der er altid en leder på arbejde, der er ikke langt fra medarbejder til nærmeste leder. Det er dem, medarbejderne skal gå til, mener Birgitte Wad.
Ifølge Birgitte Wad er der mange i branchen, der ser kollegaerne som en familie. Det er både godt og trygt, men kan også være svært, hvis der opstår krænkende adfærd. Hun gør det klart, at hvis man ikke kan gå til sin leder, så kan man gå til arbejdsmiljørepræsentant, HR eller en whistleblowerordning.
– Man vil gå rigtig langt for at hjælpe hinanden, og det er vigtigt, at man taler med hinanden. Medarbejderne skal kende alternativerne. Vi skal gøre det tydeligt, hvad man kan gøre. Det vil vi gerne vise de ansatte. Og det skal være tydeligt, hvad processen er, hvis man vil lægge sag an, siger hun.
Eleverne skal have et safe-space
På Hotel- og Restaurantskolen (HRS) har man længe villet sikre en bedre kultur i branchen. For Anne-Birgitte Agger betyder det også en ændring i kulturen på skolen. Derfor laver de løbende undersøgelser på skolen. En undersøgelse i 2019 viste at 20% af eleverne havde oplevet krænkende adfærd. Skolen laver en undersøgelse igen til sommer, og man har nu et større fokus på undervisning i arbejdsmiljø.
– Vi bliver nødt til at feje for egen dør først. Formelt har vi ingen bestemmelsesret, når vores elever er ude hos deres mester. Men vi har ansvaret og har rigtig meget at skulle have sagt, når de er hos os. Forholdene skal være i orden på skolen, for at jeg troværdigt kan råbe højt i branchen, siger Anne-Birgitte Agger.
Læs også: Hotel- og Restaurantskolen har udarbejdet en handleplan for krænkende adfærd – læs den her.
Indtil for tre år siden havde eleverne ingen nedskrevne rettigheder på skolen, og der var ingen procedure for klagerettigheder. Derfor har skolen nu indført en klar procedure, så eleverne ved, hvad de kan gøre, hvis de oplever uretfærdig behandling eller krænkelser. Eleverne kan nu klage anonymt enten til det nye elevombud eller til en whistleblowerordning, hvis de ikke ønsker at gå til ledelsen, som også er en mulighed.
Anne-Birgitte Agger tror på, at de nye tiltag på skolen vil sikre eleverne får et bedre arbejde- og uddannelsesmiljø.
Den nye trepartsaftale skal også sørge for, at skolen kan tilbyde eleverne at komme i skolepraktik, hvis de klager over seksuel chikane på deres arbejdsplads.
Det er Det Faglige Udvalg, som godkender lærepladser, og skolen kan ikke fratage virksomhedernes deres godkendelse. Uddannelsesforløbet tager knap tre år, og er vekslen mellem skoleforløb og mesterlære. Hvis der ikke har været en reel klage om seksuel chikane, har skolen ingen ret til at fjerne en elev derfra.
– Noget der har pint mig, er at vi ikke kan tage ordentlig vare på eleverne, når de er i praktik. Vi har oplevet, at der ikke er ret mange, der kan eller gør det. Det er ikke okay, og det er her, trepartsaftalen kommer til at spille en rolle. Jeg håber, flere vil vælge at klage fremover. Det kræver stort mod at klage, siger Anne-Birgitte Agger.
Praktikpladser kan miste godkendelse
Den nye aftale skal sikre, at praktikpladser kan miste deres godkendelse, hvis de har sager om seksuel chikane. Det er et skridt i den rigtige retning, mener Birgitte Wad, HR- og innovationschef hos Danmarks Restauranter og Caféer.
Selvom aftalen endnu ikke er helt på plads, er der ingen tvivl blandt de, der kommer til at arbejde med den, om, at det er et vigtigt tiltag, som har været undervejs i mange år.
– I dag er tonen heldigvis anderledes end for blot fire år siden. Der hersker ingen tvivl om, at det (seksuel chikane, red.) bare ikke i orden længere, og det er rigtig godt. Vi bliver nødt til at rydde op, vi skal rive plasteret af. Vi skal ruste eleverne, så den nye generation af ledere ved, at seksuel chikane er no-go. De bliver opdraget i en ny tid, og vi får flere muligheder for at hjælpe. Det er meget vigtigt, siger Anne-Birgitte Agger, leder for Hotel- og Restaurantskolen.
Sådan gjorde vi: Den nye trepartsaftale, som endnu kun er på aftaleplan, har ikke fået specielt meget presseomtale, på trods af hvor meget seksuel chikane på arbejdsmarkedet har fyldt de sidste par år. Aftalen i sig selv er ikke særlig dybdegående og lægger derfor op til en del kritik. Vi kontaktede Lisa Lind Dunbar, som før har skrevet et essay om krænkelser i restaurationsbranchen. Hun havde en del kritik rettet mod aftalens manglende løsningsforslag. Vi tog efterfølgende fat i beskæftigelsesministeriet, Danmarks Restauranter og Caféer og Hotel- og Restaurantskolen for at få svar på kritikken samt en udredning af handleplanen for aftalen.