GLADSAXE: Med arrangementet ’Strik sammen hver for sig!’ har Gladsaxe Bibliotekerne under nedlukningen haft succes med at samle strikkeentusiastiske borgere i et onlinefællesskab.
Mange foreninger er i disse tider mærket af coronarestriktionerne, hvor man i mange tilfælde har benyttet sig af digitale løsninger på platforme som Zoom eller Microsoft Teams. Det online rum skaber en plads uden geografiske restriktioner, men hvad gør man, hvis ens frivillige tilbud er baseret på den lokale sammenhængskraft?
And, sovs og brune kartofler bliver krydret med retter som sambusa og tagine, når der igen i år afholdes “Jul på den røde plads”. Maden har til formål at bringe forskellige minoriteter sammen.
Folkekøkkener som One Bowl, der serverer mad lavet af frivillige fem gange ugentligt, er ifølge ekspert tegn på, at storby-fællesskaber bliver mere idealistiske.
Vi kender dem, 12-tals pigerne, som arbejder hårdt for at leve op til andres og egne forventninger. Men de er også den befolkningsgruppe, som bliver hårdest ramt af stress og lavt selvværd. Et nyt initiativ vil fokusere på forebyggelse af de negative tanker, frem for helbredelse.
I folkehuset Absalon på Vesterbro danner en ny strikkeklub rammerne om en hobby, der deles af unge og ældre. Strikkeriet har flyttet sig ud af dagligstuerne, forklarer strikkedesigner.
Hvis fastfood ofte præger middagsbordet, kan fællesspisning blandt unge være motivationen for en sundere og mere varieret menu. Det er et af fokuspunkterne i Forbrugerrådet Tænks kampagne ”Tyg på det”.
I Sions Kirke på Østerbro i København består kernemenigheden af ældre mellem 60 og 80 år, og mange af dem er først kommet til kirken sent i deres liv. For dem handler det ikke om at være blevet ”mere kristen”, men om at høre til, om at give og vigtigst af alt om fællesskab.
ESporten tårner sig frem i Danmark, og dette har ikke kun gevinst på det professionelle plan. Blåstemplingen af gaming åbner nye muligheder, som styrker unge autisters sociale kompetencer.
Sæsonen for julebelysning er startet, og flere tusinde danskere deltager gerne, når lysene skal tændes på byernes store juletræer. Det skyldes, at det er en kollektiv nedtællingsbegivenhed, som har rødder i 2. verdenskrig, mener en historiker og forsker i traditioner.
I 1962 kom Danmarks første TV-julekalender, og siden er det blevet til mange gode stunder med eksempelvis Anton fra Jullerup Færgeby, nissen Pyrus og den madglade Lunte fra Nissebanden. Her kan du få genopfrisket decemberstunderne gennem årene.