Derfor spiste du and eller gås i går

Til mortensaften spiser man and eller gås. Hos Antiljul.dk sælger det flest ænder forud for dagen. Foto: Pixabay.
Til mortensaften spiser man gerne and som på billedet. Men oprindeligt var det gåsen, der blev spist på gårdene. 
Foto: Pixabay.

Ligesom juleaften og sankthans fejrer man mortensaften dagen før, man egentlig burde. Det var nemlig den 11. og ikke den 10. november, at mindedagen for Martin af Tours fandt sted. I dag sker fejringen ved, at mange danskere mødes med familie eller venner og slubrer ande- eller gåsesteg i sig.

Gåsen kom på bordet på gårdene, fordi man fejrede overgangen til vinteren og en god høst. På den måde blev sammenfaldet mellem mindedagen for Martin af Tours og overgangen til vinterperioden lige med gåsesteg. Gåsen var nemlig stor og kunne brødføde de mange mennesker på gården. Sådan lyder det fra Lars Bisgaard, der er historiker ved Syddansk Universitet.

– Man slagtede gerne noget af årets høst for at markere, at vinteren var begyndt. Og det var typisk en gås, man slagtede. Der skulle være nok til de folk, der er på en gård. På en gård er der nemlig både husbond, madmor, børn, tjenestefolk og daglejere, siger Lars Bisgaard.

Han mener, at man skal se mod kirken, når man skal finde grunden til, at mortensaften fejres dagen før den rigtig mindedag for Martin af Tours. Han påpeger, at det samme er gældende for både sankthansaften og juleaften, der bliver fejret dagen før den rigtige mindedag.

Læs også: Mortensaften: Din andesteg skubber til dyrevelfærden

– Sankthans var den 24. juni, men vi har bål den 23. juni. Kristi fødselsdag var den 25. december, men vi fejrer det den 24. Det skyldes, at liturgien for de gamle kirker altid skete aftenen forinden, fordi man skulle varme op til dagen efter, lyder det fra Lars Bisgaard.

Siden har der lydt en historie om, at Martin af Tours ikke ønskede at blive udnævnt til biskop og derfor gemte sig blandt nogle gæs. Den historie kender Lars Bisgaard, men peger på overgangen til vinterperioden som en mere valid grund til, at vi spiser gås i dag.

Salget stiger til mortensaften
Hos det lille økologiske landbrug på Østfyn, Andtiljul.dk, priser de sig lykkelig for, at mortensaften blev fejret med gås, der dog sidenhen er blevet erstattet af and i nogen grad. For dem er dagen så vigtig, at de planlægger slagtningen efter det. De åbner nemlig først for ande- og gåsesalget et par uger inden mortensaften.

– Jeg har åbnet gårdbutikken, så jeg er klar til mortensaften. Der skal de bare være klar, siger Kurt Qvistgaard ejer det lille økologiske landbrug, hvor de opdrætter og sælger ænder og gæs.

Læs også: Spis en and og støt en hjemløs

Landbrugsejeren mener, at gåsens størrelse og pris er grunden til, at flere køber ænder end gæs hos ham, når det nu oprindeligt var gæs, der blev spist til fejringerne af Martin af Tours.

– Der bliver solgt flest ænder. Men gåsen er jo også en halv gang dyrere. Og den er også meget større, siger Kurt Qvistgaard og tilføjer, at de i hans familie også har skiftet gåsen ud med anden på mortensaften, men så tager en stor gås til juleaften i stedet for.

Sympati for fattige
Lars Bisgaard mener, at man burde huske Martin af Tours for sin sympati for de fattige frem for en historie om gæs, der muligvis ikke er sand. Den mest kendte fortælling om Martin af Tours lyder nemlig, at han kom ridende forbi en fattig, som han valgte at dele sin kappe med ved at skære den over i to.

– Det er jo egentlig en smukkere tanke, end om han har gemt sig blandt nogle gæs, lyder det fra Lars Bisgaard.

Leave a Reply

Your email address will not be published.