Pik, patter og damekalender-humor skræmmer kvinder væk: Halvdelen af erhvervsuddannelserne havde ingen kvindelige deltagere

Kun 88 ud af 280 deltagere til DM i Skills 2024 var kvinder, og kun 13 kvinder blev kåret som de bedste ud af 47 mulige konkurrencefag, hvor der i alt blev fundet 53 vindere, da der i nogle af kategorierne var to vindere. De fremgår af tal på Skills Denmarks hjemmeside, som NetAvisen har gennemgået.

Ifølge Skills Denmark var der 47 konkurrencefag at deltage i, og selvom næsten en tredjedel af deltagerne i danmarksmesterskabet i erhvervsuddannelser var kvinder, var de fleste konkurrencefag domineret af mænd. Næsten halvdelen af fagene havde ikke en eneste kvindelig deltager ifølge tallene på Skills Denmarks hjemmeside. Af de 47 konkurrencefag var der nemlig 20 fag, hvor der ikke var en eneste kvinde, der konkurrerede om at blive kåret som den bedste i sit fag. Heriblandt fag som alubygger, brolægger og elektriker. Samtidig var der nogle fag, hvor der kun var kvindelige konkurrenter, så som frisør, blomsterdekoratør og konditor.

Helle Neergaard er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet. Hun mener, at deltagelsen i DM i Skills afspejler, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når det kommer til erhvervsfagene.

– Det afspejler den kønsopdeling, der er i erhvervsfagene, fordi vi ser, at de fysisk tunge områder er dominerede af mænd, siger Helle Neergaard.

Hun mener dog ikke at det er et problem, at mænd er stærkest i nogle af erhvervsfagene

– Problemet opstår først, hvis mænd og kvinder konkurrerer på lige vilkår, og der stadig er en stor overvægt af det ene eller andet køn. Vi har et stigende antal kvinder, som tager en længerevarende uddannelse, og det laver en skævdrejning i den anden retning. Har vi så færre mænd, der gør det? Så det her med mænd mod kvinder drejer sig ikke om mænd mod kvinder. Det drejer sig om, at vi skal finde en balance, siger hun.

Læs også: Ny forsøgsordning tilbyder “de raske drenge” i Ringsted et alternativ

Piger og kvinder mangler nogen at kunne spejle sig i

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har tallet for piger, der vælger at søge ind på erhvervsuddannelser som første prioritet efter grundskolen været dalende. I 2018 valgte 12,6 procent af piger at søge en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. i 2024 er tallet nede på 11,1 procent.

Søren Nørgaard (V) er uddannelsesordfører for Venstres Ungdom. Som medlem i et af regeringens ungdomspartier kæmper han for, at flere unge søger ind på erhvervsuddannelser.

– Helt generelt er der et problem i, at vi ikke har faglærte nok, når det kommer til både mænd og kvinder. Min opfattelse er, at rundt på de forskellige fagretninger kigger folk på, hvad de er interesserede i, men også om der er nogen, som ligner dem. Så kan man forstå, at kvinder vælger fag som tømrer eller elektriker fra, når der ikke er nogen, de kan spejle sig i, siger Søren Nørgaard, som er uddannelsesordfører for Venstres Ungdom.

At kvinder mangler nogle i erhvervsuddannelserne, der ligner dem selv, er et problem, der er svært at løse ifølge Søren Nørgaard (V).

– Det er noget, vi har til debat hele tiden ude på forskellige erhvervsskoler. Man spørger “jamen, hvad gør vi så?” For mig ligger det i en kulturændring af, hvordan det er ude på de forskellige byggepladser. Hvad man konkret skal gøre, har jeg desværre ikke en gylden løsning på, siger han

Pik, patter og damekalendere 

Foruden at være politiker for Venstres Ungdom er Søren Nørgaard (V) også uddannet elektriker og forstår godt, at humoren på de forskellige arbejdspladser rundt om i landet skræmmer kvinder væk. Ifølge ham er snakken på arbejdspladserne ikke særlig imødekommende for kvinder, hvilket kan få kvinder til at holde sig langt væk fra håndværkerjobs.

– Det har jeg oplevet mange gange selv, siger han.

Søren Nørgaard mener, at humoren på arbejdspladser, hvor mænd udgør størstedelen af de ansatte, er noget, der skræmmer kvindelige håndværkere væk.

– Der kan være meget “pik og patter og damekalendere”-humor, og jeg ved ikke hvad. Hvis man spørger en mandlig lærling, der forsøger at sige fra over for en gammel svend, der har sådan en humor og fyrer sexistiske jokes af, så svarer de helt sikkert også, at de ikke føler sig hørt, siger han.

Helle Neergaard mener også, at samtalerne på arbejdspladser er grund til, at kvinder ikke har lyst til at søge stillinger som håndværker

– Det der kan give et problem er samtalerne på arbejdspladsen. Når kvinder vælger et arbejde som håndværker fra, så er det ofte fordi, at samtalerne på arbejdspladserne ikke er tiltrækkende for kvinder, siger hun.

Ifølge hende er der visse virksomheder, hvor kvinder simpelthen ikke føler sig velkomne.

Læs også: Markant færre vælger en erhvervsuddannelse i Frederikssund

Konkurrencer kan give fordele på arbejdsmarkedet

Det er ikke alle, der har lyst til at stille op til konkurrencer som DM i Skills og vise, hvad de kan. Helle Neergaard mener, at kvinder i større grad end mænd holder sig fra konkurrencer.

– Det kræver et vist “mindset” at stille op til sådan noget. Der kan være dygtige, unge kvinder, der bare ikke gider at stille sig frem på den måde. De lever et godt og stille liv, så hvorfor skulle de fremhæve sig selv? De synes ikke, at de gør noget specielt. Selvom de måske gør, siger hun.

Hun mener desuden, at hvis man deltager og klarer sig godt, kan det give visse fordele, når man skal ud på arbejdsmarkedet.

– Det betyder også noget for dine muligheder på arbejdsmarkedet senere, at man deltager og måske kommer op blandt det tre bedste i dit fag.

Kan man sige det samme om for eksempel en kvindelig brolægger, der vælger at deltage?

– Ja, og især hvis hun kommer op blandt de øverste. Hvorfor skulle det ikke det? Måske endnu mere, fordi hun har skilt sig ud fra resten som den eneste kvindelige deltager.

Næste år bliver der ikke holdt DM i Skills, da der i stedet bliver holdt Europamesterskab. EM i Skills bliver afholdt i Herning i 2025, hvor studerende fra hele Europa kommer for at konkurrere mod hinanden i forskellige erhvervsfag.

Sådan gjorde vi: Journalisten undersøgte kategorierne til DM i Skills 2024 og kontaktede siden forskeren og udannelsesordføreren for Venstres Ungdom. Begge interviews blev lavet telefonisk

  erhvervsuddannelser, kønsfordeling, skills, unge